Fyret Odense-direktør får 4,5 mio.kr. med sig

Mens Odense Kommunens Børne- og Ungeforvaltning forsøger at finde ekstra penge til udsatte børn og unge, så skal forvaltningen nu også finde 4,5 millioner kroner til den hidtidige direktør, Peter Pietras. Det skriver DR Fyn.

Pietras blev i dag fyret efter en ekstern redegørelse viste, at hans forvaltning havde begået systematisk og planlagt lovbrud netop for at spare penge på udsatte børn og unge.


Kommunen planlagde før sommerferien at lukke op mod 180 børnesager fordi der skulle spares penge. Og det skulle gå så stærkt, at der ikke var tid til lovpligtige partshøringer og samtaler.

               Læs mere om Odense-sagen her

Først da DR Nyheder afslørede planerne, blev der sat en stopper for lukningerne af sagerne. Noget som rådmanden for området, Susanne Crawley også beklagede dybt, da hun i dag fremlagde rapporten.

Rapporten konkluderer, at Peter Pietras ikke direkte har haft noget at gøre med planerne om at bryde loven i sagerne om udsatte børn og unge. Men fordi rådmand Susanne Crawley ikke længere har tillid til ham, er han blevet fyret.

Og med sig tager han altså 4,5 mio kr, blandt andet fordi han var åremålsansat og derfor har ret til tre års løn.

- Ja, det er forfærdeligt mange penge. Jeg har let ved at forstå, at nogen synes, det er et ekstremt højt beløb. Særligt i en situation, hvor vi har skåret ned på børneområdet, men sådan er reglerne, siger Susanne Crawley.

Hun understreger dog samtidig, at en ny direktør ikke vil blive ansat på samme vilkår.

- Odense Kommune er for længst stoppet med at indgå åremålskontrkater ved nyansættelser, siger Susanne Crawley.

Det har kostet cirka 500.000 kroner at få udarbejdet rapporten, der er lavet af advokatfirmaet Kromann Reumert og revisionsfirmaet BDO.

Emneord: Odense Kommune, Peter Pietras, Offentlige fyringer, Susanne Crawley Larsen, Gyldent håndtryk
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 929 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Kommentarer
  • 16.09.15 Poul Staunstrup
    Odense sagen

    Det er lige groft nok at bruge skatte kroner på sådan en tåbe, men resten af gruppen i Odense er åbenbart også en flok tåber når de går med til det. Ud med skiderikken når hanlaver sådanne nummer.

  • 14.09.15 Peter Hansen
    Ulovligheder som alle kendte til, endda skriftligt

    Læs http://www.k10.dk/showthread.php?p=331130#post331130

    Rapporten hedder:

    "UNDERSØGELSE AF HÆNDELSESFORLØBET VEDRØRENDE
    SERVICETILPASNINGER PÅ FOREBYGGENDE FORANSTALTNINGER FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE"

    Her bruger advokaterne kreative ord, som "servicetilpasninger" men skulle i stedet have brug "ulovligheder"

    Bemærk, at ikke alle familier fik mulighed for at anke eller at blive partshørt.

    Een familie ankede deres sag!

    Odense kommune genvurderede og omstødte omgående sin egen afgørelse, for at lukke kæften på denne familie, således at sagen ikke havnede i Ankestyrelsen.

    Fordi, at alle i kommunen var sig bevidst om ulovlighederne.

    Side 9

    "Alle afgørelsesbreve er efterfulgt af et standardiseret brev, der tilbagekalder afgørelsen den 28. august 2015. Dog fremgår det af en enkelt sag, at afgørelsen om lukning blev anket, og Odense Kommune revurderede sagen og traf afgørelse om, at foranstaltningen kunne fortsætte"

    Naturligvis, fordi kommunen ønskede ikke at sagen havnede ved Ankestyrelsen og ulovlighederne opdaget!

    Side 11

    "Af notatet fremgår det endvidere, at der inden for det angivne tidsperspektiv frem mod den 1. september 2015 ikke vil kunne gennemføres partshøring samt særskilt børnesamtale i alle sager:"

    Det er rystende læsning!

    Spørgsmålet må være: Hvad var der sket hvis ikke der var faglige dygtige og modige socialrådgivere der sagde stop?

    Man må formode, efter al erfaring, at sagerne var blevet lukket.

    Derfor skal alle socialrådgivere i børnesager være statsautoriserede med personligt ansvar over for lovgivningen.

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige