At modtage og give feedback er vigtigt for de professionelle, der arbejder i Folkeskolen. Foto: Daniel Brøns

Gode idéer skal geninnoveres

En god idé er på vej til at sprede sig i Næstved kommune. Men den ændrer sig på rejsens gang.

Entusiasmen er ikke til at tage fejl af, når Pia Kristiansen, pædagogisk udviklingskonsulent i Næstved Kommune, fortæller om de mange erfaringer, hun og hendes kollegaer inden for skoleområdet har gjort sig med aktionslæring. Helt skåret ind til benet handler det om at give og modtage feedback, hvilket – når det bliver gjort på den rigtige måde – rummer et enormt potentiale for faglig og personlig udvikling.


Skal kunne mærkes i praksis
I Næstved har Pia Kristiansen haft fokus på dette som en vigtig metode til at udvikle folkeskolelærerenes kompetencer. Tænkningen bag og værktøjerne til at kunne udnytte feedback professionelt står på skuldrene af den omfattende forskning på det pædagogiske felt, som udstikker retningen for, hvad der fremmer god læring. Dermed har det klare mål med at arbejde med feedback som et kompetenceudviklende element også været, at effekterne skal kunne mærkes i praksis – ude hos eleverne.

”At give feedback” er noget, vi alle gør i større eller mindre omfang. Både i private og professionelle sammenhænge. Mange vil derfor forstå begrebet ”feedback” som det at kunne føre en konstruktiv dialog, hvor én part har mulighed for at modtage konstruktive synspunkter fra en anden. Sådan kan den grundlæggende idé bag aktionslæringen i Næstved også beskrives. Men på toppen af denne forsimplede udlægning har Pia Kristiansen i samarbejde med skoleledere og lærere fra flere pilotskoler udviklet en række principper og værktøjer, som løfter processerne til et målrettet og forskningsbaseret niveau.

Udvalgte opmærksomhedspunkter i fokus
Blandt andet skal det være klart defineret, hvilke opmærksomhedspunkter, den enkelte lærer ønsker feedback omkring, og ligeledes er det afgørende, at disse punkter har en nær kobling til den kvalitetsmæssige kerneopgave, den pågældendes institution er sat i verden for at løse. Ved at sikre denne relation omkring få, udvalgte områder, skabes der en sikkerhed for, at arbejdet med aktionslæring er koncentreret om det, der giver mest værdi.

Forudsætningerne for at kunne give feedback skabes, når kollegaer deltager som observatører i hinandens undervisning. Her ved observatøren på forhånd, hvad der skal fokuseres særligt på, og er derefter i stand til at indtage en målrettet, spørgende og coachende rolle. Feedbacken skal være anerkendende og udfordrende i sin tilgang, og det er i denne åbne dialog, at der sker en mærkbar værdiskabelse, som markant overtrumfer andre kendte metoder til at udvikle faglige og personlige kompetencer.

For at uddanne medarbejderne til at kunne beskæftige sig professionelt med at give og modtage feedback, har Næstved kommune arbejdet efter train-the-train-princippet, hvilket både indeholder stærke didaktiske metoder og understøtter en effektiv spredning af de tillærte kompetencer.

- Det giver et kæmpe løft at arbejde på denne måde, og det er enkelt både at styre og måle om man flytter sig. Herudover kan principperne bruges på mange niveauer. I Næstved har vi både arbejdet med aktionslæring i praksis og som udviklingsredskab på teammøder. Herudover skal vi introducere det på lederniveau, så en leder fx kan blive observeret og få feedback på sin kommunikation til medarbejderne, fortæller Pia Kristiansen, som ikke er et sekund i tvivl om, at aktionslæring sagtens kan overføres og give værdi på alle andre professionsområder.
 
Samme grundidé – nye rammer
At erfaringerne fra skoleområdet indeholder et potentiale, som kan bruges på tværs af faggrænserne, er allerede ved at materialisere sig. Således er der nedsat en arbejdsgruppe inden for ældreområdet, hvor fysioterapeuter, ergoterapeuter og sygeplejersker er ved at udvikle en prototype for deres måde at arbejde med feedback på. Den grundlæggende tankegang og troen på feedback som et særdeles effektivt udviklingsværktøj er identisk mellem de to områder, men hvis idéen skal give mening på ældreområdet, er det nødvendigt  at have øje for de forskelligheder og særlige hensyn, som gør sig gældende for ældre og svagere borgere.

-  Et eksempel på, hvor vi skal udvikle vores egne metoder, er, når det gælder rammerne for at kunne observere hinanden. I en skoleklasse er det let at være ”fluen på væggen”, mens vi på ældreområdet har en helt anden praksis at forholde os til. Vores hverdag foregår ikke i et stort lokale med mange mennesker. Vi har derfor en række særlige hensyn at tage, så borgerne er informeret om situationen på forhånd og er trygge ved både rammerne og personerne. For at idéen om feedback skal kunne fungere hos os, må vi derfor tilpasse den, så den er tænkt ind i vores hverdag, fortæller Elisabeth Kjær Johannesen, som er distriktschef i Næstved kommunes ældrecenter.

I de kommende måneder skal deltagerne i den nævnte arbejdsgruppe udvikle en ”opskrift”, som derefter skal afprøves og evalueres i praksis. Herefter skal der lægges en plan for, hvordan metoderne kan spredes ud i distriktet, så de i løbet af de kommende år kan tænkes at blive en forankret del af kulturen og måden at arbejde på.

Forsker: Gode idéer skal geninnoveres
Næstved kommunes arbejde med feedback understøtter forskningsresultaterne fra projekt Kompetencehub, som er et nationalt samarbejde mellem landets syv professionshøjskoler. Her har fokus netop været at finde ud af, hvad der skal til for at identificere, udvikle og sprede innovative idéer i den offentlige sektor.

- En virkelig god idé kan sagtens vandre på tværs af professionsområder. Men organisatoriske, kulturelle, praktiske eller strukturelle forskelle er ofte udslagsgivende for, om den gode idé i én sammenhæng også kan fungere i andre rammer. Derfor har vi beskæftiget os med geninnovation, som netop går ud på at opdage, tilpasse og forankre innovation. Og på det tema er Næstved kommunes arbejde med feedback en fantastisk sigende case, siger projektleder Jonas Sprogøe fra University College Sjælland, som er ansvarlig for det nationale projekt.
 
Hvad er geninnovation?
Begrebet geninnovation dækker over lederes, medarbejderes og organisationers evne til at
•    opdage og udvælge innovative løsninger udviklet i en anden sammenhæng
•    tilpasse med til egen organisation
•    og forankre dem, så de bliver organisationens egne.

Flere artikler om emnet
Kompetenceudveksling i professionshoejskoler og kommuner
Geninnovation øger effektiviteten

Om Kompetencehub
Kompetencehub er et samarbejdsprojekt med deltagelse af samtlige syv professionshøjskoler i Danmark. Projektet udvikler læringsdesigns, der gør offentlige medarbejdere og organisationer bedre til at opdage, tilpasse og forankre andres gode ideer i egen hverdag. På den måde styrkes spredningen af innovation til gavn for en bæredygtig udvikling af den offentlige sektor.

 

Emneord: Innovation, Innovationsdebatten, Næstved Kommune, UC Sjælland, Aktionslæring, Skoleavisen, Ny folkeskole
University College Sjælland på DenOffentlige.dk University College Sjælland er en af de syv professionshøjskoler, som blev etableret i august 2007. Vi er godt 600 medarbejdere, 7.500 fuldtidsstuderende og 3.400 i efteruddannelse....
Aktivitet: Artikler: 100 | Events: 5 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige