Handicaporganisationer: Reform har sat os 100 år tilbage

Politik

03/01/2017 09:15

Nick Allentoft

Der er efter kommunalreformen fokus på økonomi frem for faglighed, og det går ud over handicappede, mener DH. Borgmestre, ministre og folketingsmedlemmer tog del i uskønt magtspil om strukturreformen, mener Erik Bonnerup.
Det er blevet sværere at være handicappet, efter at det kommunale danmarkskort blev forandret for ti år siden.   En af de uafhængige eksperter bag reformen Erik Bonnerup mener, at særligt de handicappede blev svigtet. Det billede kan Danske Handicaporganisationer (DH) genkende.   - Jeg synes, at det har sat handicapområdet tilbage til tiden før Anden Verdenskrig, siger DH-formand Thorkild Olesen.

Følg debatten om Strukturreform 2.0

Debatten om lokaldemokratiets fremtid er væsentlig og vigtig. Medlem af Den Lokalpolitiske Tænketank, Anne V. Kristensen, foreslår at kommuner og regioner lægges sammen til et forvaltningslag, og mener, regionerne skal overleve. Få overblik her.

- Det minder om dengang, det var sognekommunernes økonomi, der var det vigtigste frem for indsatsen for mennesker med handicap. Det har haft en enorm negativ konsekvens for handicapområdet, siger han.

DH er en paraply for 33 organisationer. Tilsammen har de flere end 330.000 medlemmer og dækker alle typer handicap.   Problemet i dag er særligt, at økonomi er kommet mere i fokus, mens specialviden er gået tabt.   - Konsekvensen er, at man får de forkerte tilbud. De bliver udregnet efter kroner i stedet for faglighed, siger Thorkild Olesen og uddyber:   - Det betyder, at autister for eksempel kommer i botilbud, hvor de udvikler sig til at blive mere aggressive, end de havde behøvet. Eller at blinde eller svagsynede ikke får en uddannelse, fordi de ikke får den rigtige rådgivning.   I 2007 blev de daværende 14 amter fusioneret til fem regioner. Samtidig blev 271 kommuner reduceret til 98.   Det betød, at ekspertisen blev splittet på handicapområdet, mener Erik Bonnerup. Han er tidligere direktør og departementschef og var en af den såkaldte strukturreforms eksperter.   Han kritiserer i Ugebrevet A4 kommunerne for at ville rage mest muligt til sig i stedet for at se på, hvad der var bedst for borgerne.   Bonnerup: Vi svigtede de handicappede Det er nu ti år, siden det kommunale danmarkskort blev forandret i forbindelse med den såkaldte strukturreform.

I anledning af jubilæet kommer en af de uafhængige eksperter bag reformen, den tidligere direktør og departementschef Erik Bonnerup, med en mindre festlig dom over reformen. Det sker i et interview med Ugebrevet A4.

- Strukturreformen blev langt fra den succes, den kunne være blevet. Man greb ikke muligheden for at få samlet noget ekspertise i større og mere effektive kommuner, siger han.   Særligt handicappede blev svigtet i sammenlægningen, hvor de daværende 14 amter i 2007 blev fusioneret til fem regioner, mens 271 kommuner blev reduceret til 98.   Her blev ekspertisen på området splittet, mener Erik Bonnerup. Han beskriver spillet om strukturreformen som et uskønt magtspil mellem borgmestre, ministre og folketingsmedlemmer.   - Kommunerne fik morderligt travlt med at rage for meget til sig. De sejlede i deres egen sø i stedet for at se på de fordele, der var i at have fået nogle større enheder. Det gjaldt kun om at blive større, siger han til Ugebrevet A4.   - I forhold til de handicappede var kommunerne fuldstændig balstyriske. Det handlede om, hvem der kunne overtage mest muligt, ikke om, hvad der var bedst for borgerne.   77-årige Erik Bonnerup kritiserer også ledelsen i kommunerne. Her bliver en overdreven mål- og resultatstyring oplevet som regler og kontrol af medarbejderne.   Alligevel var strukturreformen nødvendig, fastslår den i dag pensionerede ekspert i Ugebrevet A4.   Hvorvidt strukturreformen kan fejre sit 20-års jubilæum afhænger af en række ting, der skal forbedres først, mener Erik Bonnerup.   - Det gælder både det kommunale samarbejde om handicappede. Men også samarbejdet mellem regionerne på it-området, hvor de bruger masser af penge på at lave hver deres systemer i en tid, hvor de klager meget over, at der ikke er tid og mandskab nok.   - Så der er altså nogle eksempler, hvor regeringen burde slå i bordet, siger han til Ritzau.   /ritzau/  

Mest Læste

Annonce