Foto: Kissen Møller Hansen

Hastrup og Parry battler om bedre ældremad

Regeringen har sat 450 millioner kroner af på finansloven til bedre mad til ældre. Fagbladet har spurgt administrerende direktør i Ældre Sagen, Bjarne Hastrup, og formand for Kost & Ernæringsforbundet, Ghita Parry, hvordan pengene anvendes bedst.

For Bjarne Hastrup er duften og smagen af frisklavet mad det vigtigste for at give ældre livslysten tilbage. Ghita Parry mener, at det er engagement i maden og spredning af viden, der skal bekæmpe underernæring. De er enige om, at det ene ikke udelukker det andet. Herunder får du deres reaktioner på regeringens aftale om 450 millioner til bedre mad til ældre.

Kost & Ernæringsforbundet er redaktør på DenOffentlige

Kost & Ernæringsforbundet er redaktør for eget indhold på DenOffentlige og udgiver artikler, blogs, cases, synspunkter og pressemeddelelser om, af og for kost-, ernærings- og sundhedsfaglige.

Læs mere om Kost & Ernæringsforbundet her.

Læs mere om at blive redaktør for eget indhold her.

Bjarne Hastrup, direktør for Ældresagen, om de ekstra ressourcer til ældremad.

Maden skal tættere på de ældre

Kommunerne skal prioritere mad og måltider til ældre. Højere end i dag. Det er, og har i mange år været, et væsentligt budskab fra Bjarne Hastrup. Derfor hilser han også de 450 millioner kroner, der er afsat på finansloven, velkommen. Og han er enig i ‘øremærkningen’.

− Der skal være frisklavet mad hver dag på alle plejecentre. Nogle steder giver det mening med køkkener, andre steder, typisk mindre steder, kan færdiggøre halvfabrikata. Pointen er, at der skal dufte af mad, så sanserne vækkes og beboerne får lyst til at spise. Især småtspisende skal lokkes med lækkerier. Beboerne skal have indflydelse på menuen og mulighed for at bidrage til madlavningen, hvis de har lyst, siger Bjarne Hastrup.

Han ved, at det sidste ønske har mødt skepsis, fordi mange ældre på plejecentrene er meget svækkede.

− Alle kan byde ind med noget, fastslår Bjarne Hastrup og fortæller om mødet med demente Karen, der stillede hver onsdag i plejehjemmets køkken med forklædet bundet og grydeskeen i hånden, klar til at tilberede gule ærter.

− Der var meget Karen ikke kunne huske, korttidshukommelsen havde hun ikke. Men hun vidste, hvordan hun tidligere havde tilberedt gule ærter og glædede sig til måltidet sammen med de andre beboere. Man skal have de pædagogiske kompetencer i spil på plejecentrene. Der skal være nogle, der har øje for, hvad de ældre kan bidrage med, og udnytter de ressourcer, der er til stede, betoner Bjarne Hastrup.

Ældre Sagens administrerende direktør sad med i Regeringens Måltidstænketank i 2014, men han er ikke tilfreds med resultatet.

− Det er en katastrofe, at man ikke lader de offentlige måltider gå forrest og udnytter de 800.000 måltider, der dagligt tilberedes, til at gøre folk sundere, raskere og gladere, siger han. Og tilføjer: Det behøver tilmed ikke koste ret mange flere penge.

Heller ikke selvom der skal selskab til maden.

− I Odense Kommune har man løst opgaven med en busbillet og to måltider mad. Spisevennen kommer en eller to gange om ugen og hanker op i den ældre. Så går de en lille tur for at samle appetit, før de sammen anretter maden på det fine porcelæn og serverer måske et lille glas rødvin til. Det har fået de ældre til at tage tre kilo på i snit. Prøv at gange op: Der er omkring 40.000 hjemmeboende − det bliver 120 tusinde ton. Det vil være en stor gevinst i betragtning af, at 60 procent i hjemmeplejen og på plejecentrene er i risiko for at være underernæret, siger Bjarne Hastrup og fortæller, at Ældre Sagens lokalafdelinger har gode erfaringer med mandekøkkener, suppeaftener, brunch mv.
− En anden mulighed er at invitere de hjemmeboende ind på plejecentrene til åbent hus og gode måltider. Måltidet er en gave, det kan være med til at skabe netværk og dæmme op for kedsomhed, tilføjer han.

Kun 25 millioner kroner skal gå til at forbedre maden til de hjemmeboende. Er puljepengene så godt fordelt?

− Nej det er en ærgerlig fordeling. Men de 25 millioner må kunne bruges til at sætte gang i eksperimenter − der ender med frisklavet mad til alle.

Når så mange ældre er underernærede, er maden ikke appetitvækkende nok. Nogle steder får de mad til hele ugen, leveret i en kæmpe stabel. Det er ikke lækkert, siger Bjarne Hastrup og har svært ved at forestille sig, at maden kan være af høj kulinarisk kvalitet, stablen til trods.

− Det er gammel mad, slår han fast.

Vil pengene gøre en forskel?

450 millioner rækker ikke langt. Men der er penge nok i samfundet, mener Bjarne Hastrup.

− Der er sparet på hjemmehjælpen i de seneste år. De penge skal gå tilbage til de ældre. Og antallet af folkepensionister stagnerer. Vi lever længere, men bliver samtidig længere på arbejdsmarkedet, så antallet af folkepensionister i 2020 vil være det samme som i dag. Kommunerne har altså råd til at prioritere mad og måltider til ældre.

Ghita Parry formand for Kost & Ernæringsforbundet:
Etablering af køkkener er et middel. Viden og holdninger det vigtige 

− Mad skal give liv i kludene. Energi til kroppen. Det kræver en optagethed af maden hele vejen rundt fra alle, der har med maden at gøre, siger Ghita Parry.

Med de 450 millioner kroner, der er afsat på finansloven, øjner hun en ny chance for at sætte maden i fokus.
− Pengene giver mulighed for en måltrettet indsats, hvor kommunerne bakker op om et køkken med en holdning til maden. Hvor der er fagfolk til at sørge for det kulinariske og det ernæringsmæssige. Og nogle til at tage værtskab, nøde og opmuntre også de småtspisende borgere.

Så du mener, at pengene er godt givet ud?
Det er fint at afsætte penge til bygninger, siger Ghita Parry. Men udfordringerne ligger i driften.

− Uanset om maden tilberedes tæt på eller kommer langvejs fra, er der ingen garanti for et velsmagende og ernæringsrigtigt måltid. Med til visionen om de mange små køkkener hører derfor også, at der ansættes ernæringsfaglige i køkkenerne. Ellers er der ikke noget at hente for kommunerne i forhold til at gøre ældremaden bedre, fastslår hun og tilføjer:

− Det fine ved at etablere køkkener alle steder er, at der bliver en tydelig arbejds- og ansvarsfordeling mellem køkken og pleje. Køkkenets tilstedeværelse appellerer til at tage stilling til, ‘hvilket’ køkken skal vi have, hvad skal maden kunne, hvordan ser måltidet ud, hvordan med rammerne, hvem tager værtsskab osv.

Ghita Parry forventer ikke, at de 425 mio. kr. rækker til køkkener alle steder. Men der er mellemveje, som hun ‘gerne vil slå et slag for’.

− De store centralkøkkener kan levere elementer, som færdiggøres i modtagekøkkenerne. De får rodfrugtmosen leveret, men steger selv stegen og bager brødet. Det er ikke nyt, men måske en model, vi kan udfordres på. Og i øvrigt helt i tråd med den store bølge af convenience, vi har oplevet de seneste år.

Er pengene ordentligt fordelt?
− De 25 millioner til hjemmeboende er et sted at starte. Og de falder på et tørt sted, tilføjer Ghita Parry. Der er brug for innovation, der er brug at gentænke leveringen. Og der er brug for at ‘holde øje med de gamle’. I Roskilde Kommune har de i flere år haft fokus på ernæring i hjemmeplejen, og det har betydet mere mad i maven. Vi ved, at det virker, når der samarbejdes og drages omsorg.Jeg tror ikke, at vi kommer ud over, at der er nogle, der skal have maden bragt hjem. Men det skal ikke være en hindring for at tænke − eller gentænke − muligheden for at transportere borgeren frem til maden, til åbne cafeer på plejecentrene, som der engang var mange flere af. Her er der mulighed for at servere et dejligt måltid og samtidig aktivere borgerne og modvirke ensomhed.

Selvom der har været eksperimenteret med forskellige typer emballager, varedeklarationer og mærkninger, så er der også her mange dilemmaer at tackle.
− Vi må konstatere, at mange synes, at maden ser kedelig ud. Så kedelig, at det er svært at ‘tænke forbi’ indpakningen og nå frem til, at maden i pakken er velsmagende. Så der er bestemt et behov for at tænke ud af boksen f.eks. sammen med en stor offentlig eller privat leverandør og en emballagefabrikant.

Hvad er det vigtigste næste skridt mod underernæring
Det er et kæmpe skridt på vejen at få øje på problemet. Derfor skal vi blive ved med at dele viden om, hvad der virker. Vi skal evaluere og dokumentere den − så den halve milliard bliver en god investering. Det er vigtigt, at det her ikke er endnu et projekt, der sættes i gang. Det skal være en blivende forandring. Og her er etablering af køkkener et middel.

Fakta: Bedre mad til ældre
Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti har afsat en pulje på 450 mio. kr. på finansloven i 2017. Pengene skal understøtte det gode måltid til ældre.
De 425 millioner er afsat til at renovere, etablere eller genetablere køkkenerne på landets plejecentre, mens de 25 millioner er målrettet forsøg med at kvalitetsforbedre maden til ældre i eget hjem.

Artiklen har været bragt i Kost, Ernæring & Sundhed 2/2017.

Emneord: Kost & Ernæringsforbundet, Kost og ernæring, Ældremad, Ældresagen, Bjarne Hastrup, Ghita Parry, Underernæring, 020317
Kost- og Ernæringsforbundet på DenOffentlige.dk Kost & Ernæringsforbundet er fagforening og interesseorganisation for kost-, ernærings- og sundhedsfaglige mennesker.   Forbundet forhandler løn og arbejdsvilkår, rådgiver om arbejdsliv o...
Aktivitet: Artikler: 62 | Events: 1 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige