Helle Linnet tager to år til som formand

Helle Linnet blev genvalgt som landsformand for FSD på det nyligt afholdte årsmøde. I sin beretning gik hun blandt andet i rette med kritikken af jobcentrene og efterlyste en større fleksibilitet i lovgivningen på det specialiserede voksenområde.

På FSD’s årsmøde var landsformand Helle Linnet på valg efter sin første toårige periode som landsformand. Her blev hun genvalgt uden modkandidater til endnu to år på posten.

I sin beretning til forsamlingen tog Helle Linnet også tråden op, hvor hun slap sidste år - en opfordring til at gøre en indsats for at forbedre tilliden til det arbejde, kommunerne udfører. Dette blandt andet i lyset af, at ikke mindst GAP-undersøgelsen har vist, at der er stor forskel på den opfattelse, kommunerne selv og så borgerne har af indsatsen.

FSD Socialchefer i Danmark

FSD Socialchefer i Danmark er udgivere på DenOffentlige, hvor de deler viden og erfaringer. 

- Vores afdelingers eller forvaltningers arbejde er kendetegnet ved, at vi med et kontinuerligt flow af ny lovgivning skal have de fornødne kompetencer, når vi møder borgerne, og samtidig på baggrund af en central stram styring eller måske bare en alt for lille kassebeholdning er forpligtigede til at anvende hver en krone med omtanke. En omtanke, der betyder, at vi altid med en faglig baggrund skal vurdere, om den ydelse der efterspørges er den rigtige, og om den har baggrund i et reelt behov.

Og hvad er så et reelt behov, spurgte Helle Linnet retorisk.

- Det tager vel først og fremmest udgangspunkt i, hvordan den enkelte borger oplever sin situation, og hvad vedkommende forventer af os som kommune. En forventningsafstemning, som med rette kunne være en del af en samfundsdebat: Hvad borgerne kan forvente, kan være meget forskelligt alt efter hvilket lovområde, vi taler om.

Vi er oppe på mærkerne
Helle Linnet bed også tilbage på den næsten uophørlige kritik, jobcentrene udsættes for.

- Jeg kan ikke udelukke, at vi i samtalen med borgeren kan blive bedre til at holde fokus på beskæftigelse og så lade den lediges eventuelle problemstillinger med misbrug, psykiatriske lidelser eller social fobi sejle sin egen sø. Men det er jo langt hen ad vejen en faglig vurdering, der siger, at det ikke nytter at sætte et menneske med multible problemstillinger ud på en arbejdsplads hvis de slet, slet ikke kan magte det.

- I øvrigt er vi i den grad oppe på mærkerne for at få de ledige i arbejde også i småjobs - og i forhold til indsatsen for de svageste: Er det måske ikke i den netop ende, vi er startet med at se på beskæftigelsesperspektivet, da det jo er en stor, tung og ofte meget omkostningskrævende indsats, der er brug for.

Stoler ikke på kommunerne
Et andet område, der har fyldt i kommunerne og som derfor også fik plads i formandens beretning, er det specialiserede voksenområde, som er vokset på indsatssiden og dermed også økonomisk. Der foregår i øjeblikket forsøg på forhandlinger om en revision af serviceloven på området - en revision, den tidligere socialminister måtte opgive efter pres fra handicaporganisationerne. Også denne gang ser den ud til at have trange kår på grund af mistillid til kommunerne.

- Men det er med undren, at det kan konstateres, at det at ville sikre en handleplan på baggrund af en faglig vurdering, der tager udgangspunkt i dialogen med det enkelte menneske, alene ses som en handling, der har til formål at skære ned på ydelser. Udviklingen i den måde, kommunerne arbejder med og forvalter socialpolitikken på i disse år, går entydigt i retning af rehabilitering. Vi arbejder for og lykkes ofte med at hjælpe borgerne tilbage i egen bolig eller til mindre indgribende tilbud. Men vi oplever ikke, at lovgivningen følger med, for eksempel når det gælder reguleringen af almene boliger til mennesker med psykisk sygdom og handicap. Vi er udfordret af, at lovgivningen fremmer kommunale boligbyggerier, som sikrer borgerne permanente boliger med lejekontrakt.

Derfor efterlyste Helle Linnet, at lovgivningen giver mulighed for også at operere med midlertidige boligtilbud.

- Vi mener naturligvis ikke, at borgerne skal kunne flyttes helt vilkårligt, når det lige passer i det kommunale kram. Men vi har brug for en større fleksibilitet, så en borger ikke forbliver i et botilbud, hvis den enkeltes udvikling går i retning af at kunne klare sig i et mindre omfattende tilbud. Derfor mener vi, at behovet i højere grad er midlertidige boliger – og at der er brug for at nytænke samspillet mellem boligområdet og serviceloven. En udfordring, som socialministeren med fordel kunne tage op med boligministeren.

Gode takter på sundhedsområdet
Endelig kunne landsformanden glæde sig over, at den kommunale medfinansiering på sundhedsområdet trods alt har flyttet sig lidt, om end den ikke er afskaffet.

- Den nu aldersbestemte medfinansiering betyder, at der er større sammenhæng mellem betalingen og kommunernes mulighed for at påvirke de regionale ydelser. Vi hilser ligeledes velkommen, at det fremover ikke bliver en økonomisk fordel for regionen at flytte borgere mellem forskellige sygehuse, og at et døgn beregnes i timer og ikke påbegyndte dage.

Læs hele Helle Linnets beretning her.

Emneord: FSD Årsmøde, Helle Linnet, FSD, Landsformand
FSD Socialchefer i Danmark på DenOffentlige.dk Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark blev etableret i 1913 under navnet ”Foreningen af Forsørgelsesinspektører og kommunale Afdelingschefer ved Forsørgelse...
Aktivitet: Artikler: 41 | Events: 1 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige