Historien bag plejesektorens konkursbølge: Gurli knoklede sig til milliongæld

Ledelse

14/02/2017 13:33

Nick Allentoft

Fra få til mange ansatte på rekordtid knækkede både direktøren og virksomheden. Læs historien om, hvordan Gurli's Rengøring og Pleje på få måneder endte i konkurs og milliongæld for direktør Gurli.

Vækst kan nogle gange være noget af det farligste, en lille plejevirksomhed kan komme ud for.

Det fortæller DR Nordjylland.

Gurli's Rengøring og Pleje fra Asaa måtte i 2015 dreje nøglen om efter et halvt år, hvor man både fik flere borgere og flere medarbejdere. Undskuddet voksede nemlig i samme tempo.

Og den historie er ikke sjælden i plejebranchen, lyder det fra brancheorganisationerne Dansk Erhverv og Dansk Industri samt professor i Økonomistyring på Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh.

- Vækst er en rigtig giftig cocktail, hvis man ikke kan styre det. Og det er faktisk dødsårsag nummer 1, når vi snakker virksomheder, der ikke overlever.

I sommeren 2015 havde Gurli Søgaard Christensen 70 ansatte under sig i sit firma. Alligevel måtte hun selv bruge alle døgnets lyse timer på at køre ud til ældre og svage i Brønderslev Kommune og Aalborg Kommune.

Gurli’s Rengøring og Pleje var under pres. På randen af konkurs.

- I gennemsnit var jeg ude at køre 16 til 18 timer i døgnet, og jeg fik ikke ret meget søvn, siger Gurli Søgaard Christensen i dag.

- Jeg følte mig som en zombie.

Den 4. november var en lang sommer slut. Gurli’s Rengøring og Pleje gik konkurs og blev tilføjet den lange række af private plejefirmaer, der er gået nedenom og hjem.

I begyndelsen af 2015 gik det ellers meget godt.

Gurli’s Rengøring og Pleje leverede rengøring og personlig pleje til ældre i Nordjylland, og året forinden havde det lille firma et pænt overskud. Og da foråret kom i marts, gik det fra godt til bedre.

En af de større konkurrenter på plejemarkedet, ‘Kærkommen’ med 4.000 medarbejdere i Nordjylland og Storkøbenhavn, gik konkurs.

Konkret betød det, at Gurli og firmaet overtog cirka 70 borgere i Brønderslev kommune.

- Når vi får flere borgere, kan det jo kun komme til at gå endnu bedre. Det troede jeg virkelig på, siger Gurli.

I løbet af få måneder ansatte hun omkring 20 nye medarbejdere.

- Dem, der søgte arbejdet skulle helst have startet dagen inden, for vi kunne jo slet ikke følge med, siger Gurli.

Gurlis eget arbejdsliv ændrede sig også i takt med, at virksomheden fik mere travlt.

Tidligere var hun i stand til at balancere det nogenlunde.
Hun stod mest for planlægning af ruterne, og så havde hun lidt rengøringsopgaver af og til. Det blev anderledes efter Kærkommens konkurs.

- Vi var nødt til at skulle ud alle mand. Vi skulle smøre mad og hjælpe med at få de ældre op. Der er du næsten nødt til at køre i døgndrift for at få det til at passe, siger hun.

Gurli’s arbejdstid steg markant, og hun føler sig presset på sin rolle som direktør.

- Jeg har aldrig brudt mig om at være direktør. Jeg ville hellere være sammen med de andre, siger hun til DR Nordjylland.

På det tidspunkt har Gurli en bogholder ansat i virksomheden, der sammen med hende skal holde et vågent øje på økonomien.

Men travlheden betyder, at Gurli ikke selv får kigget i regnskaberne så ofte som før hen.

Arbejdet med tal og økonomi var også den opgave, som faldt Gurli sværest som leder.

- Jeg hader at sidde med de tal. Dengang jeg sad med det selv, inden vi blev så mange, håbede jeg på, at der ville komme en nabo over og få en kop kaffe, så jeg kunne komme fra det igen, fortæller hun.

I september får Gurli halvårsregnskabet for det første halvår af 2015.

Det viser, at overskuddet fra året før er blevet til et stort underskud, der bare vokser sig større måned for måned. De mange nye faste udgifter, og sygemeldinger hos flere af de ansatte har sat firmaet på kurs mod afgrunden.

Sammen med revisoren besluttes det, at de skal vente og se regnskabet for tredje kvartal i håbet om, at skuden kan rettes op igen.

Det lykkedes ikke.

I den følgende periode taber firmaet flere hundrede tusinde kroner om måneden, og i november går Gurli Søgaard Christensens virksomhed konkurs.

Der er mange årsager til, at det gik galt, siger hun i dag.

Flere langtidssyge medarbejdere og mange pludselige udgifter bærer en del af skylden, men der er også en tredje årsag. Nemlig Gurli selv.

Hun mener ikke, at hun havde værktøjerne til at drive en virksomhed af den størrelse.

- Der kom simpelthen mere, end jeg kunne magte. Og der kom nogle problemer, jeg ikke havde set komme, siger hun.

På den måde er Gurlis historie er ikke enestående, melder brancheorganisationerne Dansk Industri og Dansk Erhverv, der organiserer de private plejevirksomheder.

Den ellers eftertragtede vækst kan være farlig for mindre virksomheder, hvis det går for stærkt. Det siger velfærdspolitisk chef i Dansk Erhverv, Rasmus Lindholm:

- Der stilles rigtig mange krav til logistik og planlægning som virksomhedsleder. Og der er det vigtigt at vækste organisk, altså at vækste stille og roligt, siger han.

Det samme billede ser Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring på Aalborg Universitet.

Han har fulgt plejebranchen i flere år og kalder Gurlis historie for en typisk iværksætterhistorie, hvor det ikke er nok at have en ildsjæl i direktørstolen.

- Det kan måske gå, når man er en lille virksomhed, men det er uhyggeligt kritisk, når man bliver større. Så kræver det altså noget kompetence, siger han til DR Nordjylland.

I dag har Gurli fundet et nyt job, men konkursen og tiden efter har været hård ved hende.

Konkurssagen er tæt på en afgørelse, og som det ser ud nu, kommer hun ud af sit tidligere firma med en personlig gæld på omkring 8 millioner kroner.

Derfor er det også vigtigt for Gurli Søgaard Christensen, at andre ikke begår samme fejl som hende og havner i lignende situation.

Hun tror på, at bedre uddannelse og mulighed for sparring med ledere i lignende firmaer kan være med til at hjælpe andre med ambitioner på plejemarkedet.

- Så kommer man ikke til at stå alene og være frustreret over, at man ikke ved, hvordan tingene skal gøres, siger hun til DR Nordjylland.

Mest Læste

Annonce