Hovedstadsregionen går forrest med at sikre flere elbiler på vejene

Som den første region i Danmark har Region Hovedstaden besluttet kun at købe miljøvenlige biler til driften fra 1. juli 2014

Det bliver mere og mere almindeligt at se elbiler i gadebilledet, og nu yder Region Hovedstaden også sit bidrag til den såkaldte grønne mobilitet. 

Ingen traditionelle  biler fra sommeren 2014
Når hospitaler, institutioner og administration fra 1. juli næste år skal købe et nyt let køretøj, så må der ikke tænkes i traditionelle baner med en benzin- eller dieseldrevet bil. 

Kun miljøvenlige indkøb
Fra det tidspunkt skal alle regionens egne nyanskaffelser nemlig køre på andet end fossile brændstoffer, eksempelvis elbiler. Kun ambulancer og akutlægebiler er undtaget. 

Grøn mobilitet del af nyt budget 
Det er det nye budget 2014, der blev vedtaget af regionsrådet 24. september, der sætter ekstra fokus på grøn mobilitet. 

Utrolig vigtigt signal
- Jeg er glad for, at Region Hovedstaden, som Danmarks første region, fremover kun vil indkøbe biler, der kører på klimavenlige drivmidler. Det er et utrolig vigtigt signal til borgerne, at vi går forrest, for vi ønsker jo at blive den førende elbilregion i Europa, siger Lars Gaardhøj (S), formand for Miljø- og grøn vækstudvalget i Region Hovedstaden. 

Region Hovedstadens egne biler bruges typisk til miljøopgaver og fragt af post og prøver. 

Regionalt elbilsekretariat
Som led i den ambitiøse elbilsatsning er der oprettet et regionalt elbilsekretariat, Copenhagen Electric, der skal skabe viden på tværs og være hovedstadsregionenes centrale indgang til viden om og erfaring med elbiler. 

Læs mere om elbiler og miljø 

Læs hele budget 2014 

Emneord: Elbiler, Miljø, Transport
Region Hovedstaden på DenOffentlige.dk Region Hovedstaden står for behandling, uddannelse og forskning inden for borgernes sundhedsvæsen, og sammen med andre udvikler vi hovedstadsregionen, hvor Region Hovedstaden har særlige opgaver ...
Aktivitet: Artikler: 135 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige