Huset Zornig og Jobs Partner vil få udsatte unge i job

Velfærd

17/06/2016 10:07

Nick Allentoft

Lisbeth Zornig Andersen lancerer i samarbejde med Duc Huy Nguyen et mønsterbryderprogram, som skal få socialt udsatte unge i uddannelse eller arbejde. Fokus bliver de mest udsatte - bandemedlemmer, kriminelle og misbrugere
Flere socialt udsatte unge skal have hjælp til at bryde mønstret og få en uddannelse eller job. Det vil Lisbeth Zornig Andersen, stifter af Huset Zornig, og Duc Huy Nguyen, stifter af Jobs Partner, hjælpe dem med ved i fællesskab at tilbyde et mentorbaseret mønsterbryderprogram. Fokus bliver i første omgang de mest udsatte unge med misbrug, bandemedlemmer og kriminelle – de unge, som er sværest at hjælpe. 

Om Huset Zornig

Find artikler og blogs fra Huset Zornig og Lisbeth Zornig Andersen her.

  ”Duc har erfaring og succes med at få flygtninge og indvandrere i beskæftigelse og uddannelse, mens jeg beskæftiger mig med socialt udsatte. Ved at forene vores kompetencer i et mønsterbryderprogram tror vi, at vi kan hjælpe socialt udsatte unge, uanset hvilke etnisk baggrund de unge har, med at finde fodfæste i livet. Derfor etablerer vi i fællesskab en ny virksomhed med det formål,” siger Lisbeth Zornig Andersen.   ”Jobs Partner hjælper gennem vores 22 afdelinger allerede 30 kommuner samt 8 asylcentre med at integrere flygtninge og indvandrere ind på det danske arbejdsmarked og uddannelsessystemet. Det er naturligt for os at udvide den indsats også til socialt udsatte unge danskere. Her er Huset Zornig den perfekte partner. Vi har en fælles ambition om at gøre en forskel for mange unge,” siger Duc Huy Nguyen.    Zornig & Partner  Den nye virksomhed får navnet Zornig & Partner. Duc Huy Nguyen og Lisbeth Zornig Andersen har ud over partnerskabet til fælles, at de personligt kender flygtningenes og de udsatte unges virkelighed. Duc Huy Nguyen kom til Danmark – nærmere bestemt Hirtshals - som vietnamesisk bådflygtning og har siden opbygget konsulentfirmaet Jobs Partner, der har 22 kontorer og 370 tilknyttet medarbejdere over hele landet. Lisbeth Zornig Andersen er opvokset i en socialt udsat familie på Lolland med misbrug og arbejdsløshed, men fik en universitetsuddannelse, blev formand for Børnerådet og har stiftet Huset Zornig, der rådgiver om socialt udsathed.
  ”Til forskel fra Huset Zornig bliver Zornig & Partner en udførende virksomhed, hvor vi tilbyder indsatser for udsatte. Afsættet bliver et nyt mønsterbryderprogram, som vi har udviklet med støtte af Det Obelske Familiefond og Lauritzen Fonden, kombineret med Jobs Partners beskæftigelsesforløb,” siger Lisbeth Zornig Andersen.    Huset Zornigs nye rapport ”Projekt Unge Mønsterbrydere” viser, at der er store samfundsøkonomiske gevinster i at yde en mere effektiv større til de omkring 4.000 socialt udsatte unge, der hvert år havner på kanten af samfundet uden uddannelse eller job.    ”Hvis vi lykkes at hjælpe 70 pct. af de unge, venter der en samfundsøkonomisk gevinst på mindst 19 milliarder kroner. Alle vinder på, at vi bliver bedre til at støtte udsatte unge i at bryde mønstret og få et selvforsøgende liv,” siger Lisbeth Zornig Andersen.    For flere oplysninger kontakt Lisbeth Zornig Andersen mobil 28407205 Duc Huy Nguyen mobil 22171411  

Mest Læste

Annonce