Amerikanske Benjamin Barber er igang med at stifte et Globalt Parlament af borgmestre.

Hvad nu hvis borgmestrene styrede verden

I byerne er der direkte konkrete udfordringer og opgaver, der skal løses i fællesskab og direkte afregning fra borgerne, når opgaverne er løst eller ikke løst. Der er ikke mulighed for at gemme sig bag politisk retorik. Byrådsmedlem reflekterer over professor Barbers ide om et globalt parlament for borgmestre fra Verdens store byer. Se TedTalk med Barber i artiklen.

Benjamin Barber, der holdt et glødende indlæg på delegeretmødet i Kommunernes Landsforening 13. marts 2015, er forsker og fortaler for, at kun verdens byer kan tilbyde arenaer hvor reelt demokrati kan udfolde sig og bidrage til løsning af verdens udfordringer. Borgmestrene bør derfor styre verden på grundlag af mandat fra byernes befolkninger.

Barbers hovedpointer

  • Den væsentligste politiske handlekraftige arena i vores tid er byen eller bykommunen, det er her ny udviklende politik skabes og konkrete initiativer gennemføres med legitimitet og opbakning fra lokalsamfundet
  • Verdens ”store” byer bør finde sammen og samarbejde om at løse de globale udfordringer, fordi nuværende de globale institutioner alle er baseret på nationalt samarbejde og er druknet i demokratiske hensyn og national magtbalance 
  • Byerne bør organisere sig, dele ”best practice” og ”worst practice” i et konkurrencepræget samarbejde med mentorer, der kan dele viden og rådgive med fælles sekretariatsbistand – og skabe stærke operationelle netværk om håndtering af konkrete udfordringer og løsning af opgaver
  • Byerne bør gøre mere ud at formulere og repræsentere den konkrete by interesse på den nationale politiske scene uafhængigt af partiinteresser
  • Der kan tages udgangspunkt i det kulturelle samarbejde, der allerede er mellem byerne som grundlag for et øget stærkt by samarbejde
  • Byerne og de lokale bystyrer kan netop med en pragmatisk og decentral tilgang, der direkte afprøves i det lokale direkte demokrati, gennem samarbejde søge og udveksle løsninger, som de hver for sig kan tilpasse, anvende og gennemføre med betydelig styrke og handlekraft i et tæt lokalt samarbejde med erhvervsliv / virksomheder, foreninger, lokalsamfund og borgere.
  • Frit oversat fra bogen ”If Mayors Ruled the World – dysfunctional Nations and Rising Cities”, New Haven, Connecticut 2013.
Det handler om lokal pragmatisk problemløsning og beslutninger truffet af borgmestre (og byråd), der er naboer til og har hjemstavn i byen (eller kommunen) og som møder langt mere tillid end politikere på nationalstatsniveau. Nationale politikere, påstår Barber, er fjerne fra den folkelige kontakt og daglige erfaring med at mærke verden og det direkte ansvar for at tale med borgerne. For Barber er byen fremtidens omdrejningspunkt for løsning af de fælles udfordringer på en demokratisk og bæredygtig måde. 
 
I byerne er der direkte konkrete udfordringer og opgaver, der skal løses i fællesskab og direkte afregning fra borgerne, når opgaverne er løst eller ikke løst. Der er ikke mulighed for at gemme sig bag politisk retorik.

Barber ser byerne som levende organismer, der konstant forandres og genskabes, men som er genstand for udfordringer, da betingelserne for at byerne kan gøre sig bæredygtige økonomisk og miljømæssigt og indgå i effektivt samarbejde er begrænsede. En række betingelser og konsekvenser for byudvikling skabes eksternt af forhold som byerne ikke selv kan kontrollere. Derfor må der udvises kreativitet og fokuseres på innovation. 

                   Læs mere om Global Parliament of Mayors

Det globale parlament

Borgmestre og byrådsmedlemmer skal i det daglige samarbejde om løsning af verdens mange udfordringer med klima, energiforsyning, miljø, sociale vilkår og sundhed, infrastruktur, beskæftigelse, erhverv, natur og boligudvikling. Det gør vi allerede lokalt, regionalt og nationalt, men Barber vil styrke samarbejdet mellem de store byer internationalt med det han kalder for ”det globale parlament af borgmestre”. 
 
Hans budskab er, at borgmestrene er garanter for at der skabes mulighed for bæredygtig udvikling, mangfoldighed, kulturel kreativitet og social retfærdighed – hvilket verden har brug for, men det kan kun skabes og fremmes via lokal aktivitet i byerne (eller kommunerne).
På den måde er Barber fortaler for en ”buttom up” græsrodstilgang til politik, der understreger byernes og de lokale samfunds vigtige rolle med at skabe udviklingsdynamik og fremgang i verden - ved at lave gode holdbare løsninger lokalt og dele best practice, der bakkes op af de lokale befolkninger og aktører.
 
Barbers udviklingsmodel, hvis man ellers kan tale om en sådan, handler om at byerne (kommunerne, borgmestrene og byrådene) – og ikke nationalstaterne – er og skal være spydspidserne og dynamikken i samfundsøkonomien.
 
Rigtigt at demokratiet lever lokalt
Efter at have deltaget i byrådspolitik i 5 år i Furesø ser jeg godt hvor Barber vil hen. De reelle opgaver, der vedrører borgerne varetages i dag i de lokale byråd, der leverer 80 procent af service og skaber de afgørende rammer for borgernes lokale udvikling, og det er netop i lokalsamfundet, at man som politiker møder borgere, som er glade for biblioteket eller utilfredse med snerydningen eller busruterne, og der er kontant afregning. 
 
Jeg er også enig med Barbers mere abstrakte vurdering af, at samarbejdet mellem byer (og borgmestre og byråd) kan øge den demokratiske legitimitet og gøre det politiske system mere transparent for borgerne. 
 
Det en rigtig observation, at en række forhold, der involverer på byernes og kommunernes mulighed for at løse deres opgaver og skabe bæredygtighed er udenfor lokal kontrol – fx er det Kommunernes Landsforening og regeringen, der årligt sætter rammerne for kommunernes økonomi, ligesom klima og infrastrukturudvikling – veje og kollektiv trafik - ofte besluttes uden byernes og byrådenes medvirken.  
 
Urbanisering er central udfordring
Men Barber er dog nok en smule for optimistisk og ser for isoleret på byudviklingen. Den samfundsmæssige udviklingsdynamik i disse år sted i Danmark handler om meget store befolkningsbevægelser – nærmest folkevandringer – urbanisering - mod byerne. 
 
Byerne er magneter, der dræner landdistrikterne for ressourcer - befolkningen vandrer mod videnssamfundets metropoler, kulturcentre og arbejdspladser. København oplever en vækst på ca. 11.000 nye borgere om året, og fx Furesø kommune med 38.000 indbyggere, 20 kilometer nord for metropolen København, har i slipstrømmen fået en vækst på ca. 587 borgere i 2014 og der er skabt ca. 270 nye arbejdspladser, samtidigt med, at det går tilbage i udkantsområderne i Danmark – der noget ondt kaldes den rådne banan. Det er en trend der er ude af byernes – og for dens sags skyld landdistrikternes - kontrol og en udviklingsopgave som byerne er nødt til at løse. 
 
Spørgsmålet er om denne udvikling er vedvarende eller om det vil vende på et tidspunkt. 
 
Byerne driver udviklingen på godt og ondt
I udviklingshistorien i Europa har dynamikken i den økonomiske udvikling for byerne altid ligget i samspillet mellem land og by. Byerne har ikke kunnet udvikle sig mere end oplandet kunne trække, det vil sige det overskud af fødevarer, foldudbyttet i landbruget gav grundlag for kunne brødføde de mange mennesker i byerne, kombineret med, at de sundhedspolitiske og forsvarspolitiske prioriteringer – samt erhvervsreguleringen satte rammerne for byen. 
 
Fx blev voldene i København sløjfet efter koleraepidemien i 1853 og de åbne kloaker lukket og voldene blev efter nederlaget ved Dybbøl flyttet helt ud til Vestvolden, hvilket gav nye muligheder for byudvikling og nye former for samarbejde med lokalsamfund og nye former for national regulering. 
 
Med ophævelse af Laugsvæsenet og Næringsfriheden i 1857 blev der åbnet for øget erhvervsaktivitet og beskæftigelse i byerne, og København, der i starten af 1800-tallet alene udgjorde ca. 100.000 borgere, voksede voldsomt. 
 
Der vil således altid være en afhængighed og et dynamisk samspil mellem by og land - og mellem kommunerne vil der internt være behov samarbejde og konkurrence, ligesom der vil være behov for løsninger og regulering på regionalt og nationalt, ja endog på EU og FN niveau, og byerne en afhængige af denne regulering. 
 
Men det betyder jo ikke at byerne og kommunerne ikke spiller en afgørende rolle som demokratiske dynamiske brikker, der netop i et konkurrencepræget samarbejde kan skabe løsning af de væsentligste udfordringer for borgerne i dagens samfund – og det med stærk demokratisk legitimitet. 
 
Lokale løsninger fra klima til flygtninge 
Det ser vi på klima- og miljøområdet, forsyningsområdet (affald, energi og vandforsyning), det erhvervspolitiske og beskæftigelsespolitiske område m.v. Udfordringen er hvordan dette fokus på det lokale niveau som udgangspunkt for pragmatiske løsninger på fælles udfordringer kan styrkes. 
 
Fokus må være på, om det lokalpolitiske engagement kan øges endnu mere, så borgerne ikke kun tager ansvar for de lokale løsninger på udfordringer med at skabe lokal bæredygtighed, social retfærdighed, smukke byer og trygge bysamfund, hvor borgerne føler sig hjemme – men også tager et større globalt ansvar for verden. 
 
Det kan sagtens lade sig gøre – det er der allerede tegn på. Det viser det frivillige engagement i Furesø med at tage imod og være kontakt personer for de 123 flygtninge Furesø kommune har modtaget fra Syrien, Somalia og Iran. Det lover godt. 21. maj var der i bydelen Jonstrup borgermøde med 150 lokale borgere  - en lille bydel med 1000 indbyggere, der gerne vil tage et ansvar for de ca. 30 flygtninge, der skal bo i lokalsamfundet. 
 
I Furesø samarbejder vi lokalt med borgergrupper om klimaløsninger, erhvervsudvikling, beredskab og kultur, fritid og sportsfaciliteter med mange andre kommuner i hovedstaden. Vi står sammen med flere andre nordsjællandske kommuner imod at der søges efter skiffergas – hvilket faktisk er blevet stoppet, vi er sammen imod, at der etableres en ny Ring 5 motorvej og vi er sammen om at skabe smukke og funktionelle muligheder for at borgerne i nærområdet kan få god gavn af at bruge de store rekreative arealer og bygninger på den nedlagte flyvestation Værløse. 
 
Endeligt skal det nævnes, at borgerne i de 7 lokale bysamfund i Furesø er stærkt engagerede i at deltage i den fælles udvikling af deres bydel og hele Furesø. Det gælder sportsfaciliteter, vejføring, lokalplaner, nye boliger, biblioteksplacering, affaldssortering – you name it. 
 
Der er et godt og tæt sammenhold om at hjælpe med at løse i lokale udviklingsopgaver i Furesø og tage hånd om løsning af de globale opgaver og udfordringer for Furesø, Danmark og Verden. Og jeg lader mig fortælle, at det samme sker i mange andre kommuner og bysamfund – både metropoler og mindre byer og kommuner – det lokale politiske samfund er udgangspunktet for at finde gode holdbare løsninger.
 
Budskabet er ”tænk globalt ved at ”handle” lokalt”, og her har Barber en pointe. 
 
Han kan anbefales. Det er en inspirerende gennemgang, der dog som megen anden amerikansk litteratur ofte er – er på ca. 50 pct. for mange sider. 
Jeg synes det er en besnærende tanke, at borgmestrene – og byrådene - skal styre verden, under ansvar og respekt for lokalsamfundene – jeg tror det vil give øget livskvalitet og et langt mere livskraftigt demokrati. 
 
Det er bare med at komme i gang.
 

 

 

Emneord: Benjamin Barber, Preben Sandberg Petterson, Global Parliament of Mayors, Bøger, Boganmeldelse
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1029 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige