Hver anden ufaglært føler intet behov for mere uddannelse

Velfærd

08/06/2017 12:45

Nick Allentoft

Danskerne har en helt skæv opfattelse af deres kompetencer og behov for uddannelse, lyder det i ny rapport.

Hver anden ufaglærte mener ikke, at de har brug for yderligere uddannelse, og 80 pct. af danskere på tværs af uddannelsesniveau frygter ikke for at miste deres job som følge af, at deres faglige kvalifikationer ikke længere kan følge med arbejdsmarkedets krav.

Den 4 IR

Den 4. industrielle revolution er over os, og forandringerne vil komme hurtigere end nogensinde før. Hvad gør det ved vores samfund og hverdag, og hvilke muligheder giver det os? Følg med på vores temaside og deltag i debatten.

Indlæg kan sendes til Redaktionen

Det viser en analyse, udarbejdet af en ekspertgruppe nedsat af regeringen forud for de kommende trepartsforhandlinger, hvor voksen, efter- og videreuddannelse er på bordet, skriver Finans. Analysen bygger bl.a. på interviews med 1.500 danskere i arbejdsstyrken, som analysehuset Epinion har foretaget.

Konklusionen bekymrer formanden for ekspertgruppen, Stina Vrang Elias, der også er adm. direktør i tænketanken DEA. Der er brug for et wakeupcall og en helt ny måde at tænke uddannelse på, advarer hun.

»Der er virkelig behov for, at folk får en anden opfattelse af, at vi har brug for nye kompetencer hele livet,« siger hun og påpeger samtidig, at det gælder alle uddannelsesgrupper, men især folk med ingen , der en eller kort uddannelse.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) er regeringens chefforhandler på trepartsforhandlingerne, som desuden også omfatter arbejdsgivere og lønmodtagere.

»Konklusionerne er tankevækkende og på sin vis alarmerende if forhold til den udfordring, som vi står overfor. Det beviser både vigtigheden af og dokumenterer nødvendigheden af, at vi går i gang med en ny runde trepartsforhandlinger, hvor vi ser på hele voksen- og efteruddannelsessystemet, VEU, og hvordan vi kan gøre en indsats for de kortuddannede,« siger Troels Lund Poulsen til Finans.

Halvdelen af de adspurgte i undersøgelsen har ikke været i efteruddannelse i 2016, og ifølge undervisningsminister Merete Riisager (LA) er det »et strukturelt problem«.

»Når så få oplever det som vigtigt (at tage efteruddannelse, red.), er det, fordi det ikke opleves som vigtigt nok for den enkelte, og det er ikke godt nok,« mener Merete Riisager, der nu vil se på muligheder for at gør hele VEU-systemet mere fleksibelt.

Per Christensen er formand for landets største fagforening, 3F, der har mange ufaglærte medlemmer. Han mener, at forklaringen på analysen især er, at mange ikke kan se, hvordan trends som globalisering og digitalisering påvirker deres job, så længe chefen er tilfreds.

»I det perspektiv er det ikke spørgsmål om, hvorvidt man forstår udfordringen. Det handler mere om, at det kan være svært at se, hvad det er for et uddannelsesbehov, man har,« siger han til Finans.

Mest Læste

Annonce