Til sociale sammenkomster er det nærmest en pligt at stille spørgsmålet: ”Hvad laver du så?” Dermed antager vi at en persons arbejde også fortæller os noget om, hvem personen er. Om det er korrekt eller om spørgsmålet blot åbner op for en dialog om, hvilke interesser vi har, vil jeg lade være op til dig, kære læser. Til gengæld er spørgsmålet ”Hvilken organisation arbejder du så for?” altid er interessant at høre svaret på. Det skyldes at personers ordvalg afspejler, hvilket syn de har på deres organisation og dermed viser, hvilket organisationsideal, de har.
Et eksempel kan ses hos Michael Ziegler fra KL, der i TV2 nyhederne den 23. November kommenterede på en undersøgelse, der viste at næsten halvdelen af de offentlige ansatte føler at de kan udføre deres opgaver ordentligt, fordi de har for travlt[1].
Michael Ziegler sagde at det er naturligt at have travlt, fordi serviceniveauet er sat ud fra nogle specifikke servicestandarder. Han udlægger også undersøgelsens resultat som positivt, fordi det viser at medarbejderne brænder for deres job og gerne vil levere mere end det, som serviceniveaet tillader.
Dette kunne udlægges som spin, men tillad mig at komme med en anden forklaring. Forklaringen tager sit udgangspunkt i at en organisation ikke kun er et hierarki med topledere, mellemledere og medarbejdere, men også et netværk bestående af sproglige og kulturelle fællesskaber. Hvert af disse netværk har et syn på, hvilken organisation som de arbejder for. Deres syn på organisationen afspejles i sprogbruget. Dette er interessant, fordi begivenheder læses ud fra disse syn. Ved at tydeliggøre forskellene skabes muligheden for at skabe en bro mellem to verdener, der ellers kan have en tendens til at kæmpe om, hvilket organisationssyn, der er det rigtige.
Michael Ziegler anvender ord som ”medarbejdere”, ”arbejdsgivere”, ”kommunalt ansatte”, ”ledelsesopgave”, ”serviceniveau” og ”servicestandarder”. Hans primære begrundelse er at serviceniveauet ikke skal sættes ud fra individuelle standarder, men at medarbejderne kan være tilfredse med deres indsats, når de har levet op til serviceniveauet. Ordene afspejler et syn på organisationen som en hierarkisk virksomhed, der producerer serviceydelser. Succeskriteriet for virksomheden er at leve op til servicestandarden, der er blevet formuleret af ledere.
Det er interessant at Michael Ziegler omtaler det som naturligt at føle sig fortravlet. Her viser han nemlig at der også er et andet syn på organisationen. Her anvendes ord som ”dygtige”, ”engagement”, ”mennesker”, ”følelser”, ”gøre en forskel” og ”gøre det godt nok”. Organisationen er med andre ord en hjælpeorganisation, der skal vise omsorg for mennesker med behov. Personer, der deler dette organisationssyn accepterer ikke organisationen som et hierarki, hvor nogen sætter servicestandarder, som andre skal overholde. Dermed bliver det et individuelt spørgsmål, hvornår noget er gjort godt nok, der er et andet succeskriterium end en servicestandard.
De to forskellige syn på organisationerne medfører to verdener, der har svært ved at tale sammen, fordi de enten ikke kan eller vil forstå hinanden. Det medfører et behov for oversættere, der forstår begge sprog, fordi organisationen både er en servicevirksomhed og en hjælpeorganisation. Så det interessante spørgsmål er, hvordan offentlige organisationer vil sikre at de har de rette oversættere, så de forskellige netværk i organisationen er i stand til at tale sammen og dermed også forstå hinanden.
[1] http://nyhederne.tv2.dk/samfund/2014-11-23-ziegler-om-fortravlede-ansatte-det-er-naturligt
