Hvornår er uvidenhed blevet en kvalitet?

Resultatbaseret styring eller tillidsbaseret ledelse? New Public Management eller New Public Governance? Er det enten-eller - eller både-og? Og hvor skal snittet i givet fald ligge?

Debatten om styring og ledelse af den offentlige sektor kører på fuldt blus og er derfor også tema for årsmødet i Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD), som finder sted i morgen, torsdag den 27. og fredag den 28. oktober på Glostrup Park Hotel. (Læs mere om årsmødet og debatoplæggene her.)

Som optakt til årsmødets tema Ledelse af fremtidens velfærd: Kan vi måle os til velfærd – og har vi råd til at lade være? har FSD udarbejdet et debatoplæg om resultatbaseret styring, som blandt andet slår fast: 

FSD Socialchefer i Danmark

FSD Socialchefer i Danmark er udgivere på DenOffentlige, hvor de deler viden og erfaringer. 

”Det er en grundlæggende ledelsesopgave at sætte retning og udpege mål for, hvor vi skal hen i både den offentlige og private sektor. I den offentlige sektor er der en demokratisk valgt, politisk ledelse, der udstikker mål for, hvor man f.eks. vil hen med folkeskolen eller beskæftigelsesindsatsen – og den administrative ledelse skal sikre, at det sker. En metode hertil vil i mange sammenhænge være at identificere nogle nøgletal, man følger over en periode for at kunne iagttage om målene opfyldes – og ikke mindst for at kunne kommunikere målene ud i organisationen til ledelse og medarbejdere. Med andre ord er basiselementerne i resul-tatbaseret styring væsentlige for at kunne udføre ledelsesopgaven i den offentlige sektor. 

Hvorfor bliver vi så̊ ved med at debattere, om det er en dårlig ide – ja, ligefrem skadeligt? Ingen styring og ledelse vil være betydelig mere skadeligt. Man kunne stille det lidt provokerende spørgsmål: Hvornår er uvidenhed blevet en kvalitet?” 

Ministre og forskere debatterer
Til at kvalificere og debattere temaet har vi inviteret forskere og politikere, som er fortalere for både den mere målstyrede, dokumentationsorienterede linje og for New Public Governance. Vi får blandt andet be-søg af direktør Agi Csonka fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, analyse- og forskningschef hos KORA, Vibeke Normann Andersen, professor på RUC, Jacob Torfing og antropolog på Københavns Universitet, Bjarke Oxlund. 

Derudover holder social- og indenrigsminister Karen Ellemann, beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen og udlændinge, integrations- og boligminister Inger Støjberg også oplæg med afsæt i aktuelle temaer i politik og lovgivning. 

Pressen er velkommen
Pressen er velkommen til at deltage i årsmødet. Programmet for de to dage kan ses her

FSD’s oplæg til årsmødetemaet kan læses her

Yderligere oplysninger om årsmødet hos landsformand Helle Linnet på tlf. 40292832 eller hos FSD’s sekre-tariat på tlf. 29450682. 

Emneord: FSD Årsmøde, Velfærdsdebatten, Velfærdsstat eller velfærdssamfund, Ledelsesavisen, SFI, Agi Csonka, Karen Ellemann, Bjarke Oxlund, Vibeke Normann Andersen, Jacob Torfing, Jørn Neergaard Larsen, Inger Støjberg
FSD Socialchefer i Danmark på DenOffentlige.dk Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark blev etableret i 1913 under navnet ”Foreningen af Forsørgelsesinspektører og kommunale Afdelingschefer ved Forsørgelse...
Aktivitet: Artikler: 24 | Events: 1 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Kommentarer
  • 28.10.16 Henning Meldgaard Nielsen
    NPM eller NPG. Enten eller - eller både og.

    Diskussionen af NPM giver indtryk af en enkel modstilling mellem styring, måling og kontrol på den ene side og autonomi og tillid på den anden side. Men svaret på den offentlige sektors styrings- og ledelsesudfordringer er ikke et enten eller – men et både og. Svaret handler om samtidig at retningssætte og at frisætte. De to er ikke hinandens modsætninger, men hinandens forudsætninger.
    Retningssætte handler om hensigten med de offentlige aktiviteter; om hvad der skal opnås, og hvorfor det skal opnås. Og her skal ambitionen være, at hensigten er klokkeklar, og at den er forstået og accepteret; at der er alignment.
    Frisætte handler om de handlinger, der skal gennemføres for at realisere hensigten; om hvordan arbejdet tilrettelægges og opgaverne løses. Og her skal ambitionen være at give autonomi og handlemuligheder, således at dem, der står midt i virkeligheden kan gøre det rigtige for at nå målene. Virkeligheden er kompleks, foranderlig og uforudsigelig. Derfor skal ledere og medarbejderne have handlerum, så de i enhver situation kan gøre det rigtige.
    Altså: mere alignment og mere autonomi.
    Se en uddybning på:
    https://www.linkedin.com/pulse/styring-i-den-offentlige-sektor-skridt-frem-hvor-meldgaard-nielsen?trk=mp-author-card

  • 27.10.16 Brian Jensen
    Styring vs Ledelse, der er dér hunden ligger begravet...

    FSD:
    "Med andre ord er basiselementerne i resul-tatbaseret styring væsentlige for at kunne udføre ledelsesopgaven i den offentlige sektor. "

    Det er lige præcis hér kæden hopper af. Der er ikke nogen, der er imod målbaseret ledelse, men det er "styringen" der får læsset til at vælte.

    NPM i praksis, viser sig at blive en blanding af MBO (management by objectives) og MBI (management by Instructions). Man måler, styrer og dirigerer medarbejderne i en sådan grad at det bliver bureaukratisk og skadende for initiativ og ansvarstagende. Det opleves sikkert meget vigtigt at man sidder og planlægger, skriver checklister og kontrolprocedurer. Det er bare ikke noget, der skaber merværdi hos borgeren.

    I stedet burde man rulle tilliden og kompetancen (dvs mandatet) til at tage beslutninger og mikrokoordinere i det daglige arbejde, ud til medarbejderne.

    Jeg mener, modsat FSD, at det er DERES metode, som bygger på uvidenhed fordi de, der vil styre (ikke lede) er temmelig uvidende om arbejdssituationen og den momentane problematik længst ude i leddet.

    Jeg kalder det ”bodegalogik” (dårligt ord, jeg ved) når man tror at man får bedre resultat af at detailstyre helt ud i virkeligheden i stedet for at stole på de professionelle, som sidder med hænderne i materien.

    Moderne ledelse er ikke intuitivt forståeligt på 30 sekunder.
    Ledelse er svært og involverer at have kendskab til hvordan mennesker reagerer på forskellige vilkår. Det er ikke noget, som kan sættes på formel i Excel.

    En moderne leder skal være facilitator – en, der sørger for at medarbejderne har det, de skal bruge af tid og andre ressourcer, så de kan gøre et optimalt job.
    Lederens job er at nå de overordnede mål - og det betyder somme tider at protestere opad for at beskytte sine ansatte mod umulige vilkår eller politisk detailstyring.
    Lederens ansvar er også at sørge for at definere og kommunikere de lokale mål i samarbejde med medarbejderne, samt få dem indarbejdet i arbejdskulturen, så alle ved, hvad man arbejder efter.

    Der er en enorm forskel på mål-styring og mål-ledelse.
    Fortalerne for NPM blander ofte disse ting sammen i argumentationen – sikkert bevidst i mange sammenhænge.
    Jeg tror på at man kan få meget mere for pengene hvis man reducerede kontrolapparatet og i stedet brugte ressoucerne på flere SOSU’er f.eks.
    SOSU’erne er ikke dovne slaver, der altid er ude på at lave så lidt som muligt.

    Derimod gør man dem til umotiverede, ufleksible og ikke-kreative medarbejdere med den kontrol og styring, som NPM har ført med sig.

    Vi er jo alle enige om målet i at forbedre den offentlige sektor.
    NPM er ”bodegalogisk” korrekt, men kontraproduktivt i virkeligheden.
    Det er der evidens for – som vi f.eks. så i forsommerens rapporter og deraf følgende diskussioner.

    Der har været røster fremme om at de ansatte bare meler deres egen kage når de protesterer eller argumenterer imod NPM. Den indstilling til de offentlige medarbejderes engagement og motiver, tager jeg bare som endnu et tegn på hvorfor det går så galt med NPM.

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige