Opret event

IKA LYN: Effektive dialoger i egen organisation

  • Hvad: Kursus
  • Hvor: Restaurant Skovkanten, Odensevej 92, 5260 Odense S
  • Startdato: 21.09.17 09:30

Deltage i "IKA LYN: Effektive dialoger i egen organisation", som IKA afholder i samarbejde med BRO KOMMUNIKATION!

Når du som indkøbskonsulent skal fremlægge for kommunaldirektøren og direktionen, give konstruktiv tilbagemelding til en skuffet leverandør eller tage dialogen i brugergruppen med forskellige repræsentanter fra egen og samarbejdende organisationer, er din personlige kommunikation et afgørende værktøj.

På ’Effektive dialoger’ sætter vi fokus på enkle redskaber, der kan støtte og inspirere i en travl dagligdag, så du får mest muligt ud af hverdagens samtaler. Workshoppen tager afsæt i samtalen – ansigt til ansigt eller over telefonen. Vi ser nærmere på, hvordan vi kan bruge dialogens praktik og forskningen bag til at skabe et effektivt afsæt for professionalisering af samtalen.

Forud for workshoppen får deltagerne et par enkle spørgsmål i forhold til deres mundtlige kommunikation. På den måde kan vi både accelerere refleksionen og sikre vinkling og niveau for dagen.

DAGEN I OVERSKRIFTER

  • DET, VI KAN LI’
    Hvad er gode professionelle dialoger – og er vi enige? Vi samler fælles kriterier for den gode samtale, ser på nogle af dialogens faste mønstre, og diskuterer, hvordan vi bruger dem – og hvorfor vi somme tider ikke bruger dem.
  • DET, DER ER SVÆRT
    Saglighed og stor viden er afgørende for enhver fagpersons resultater. Det er bare ikke nok til at skabe resultater og overbevise vores modtagere. Vi går bag om argumentationen og sætter form på begreber som ’gennemslagskraft’, ’rummelighed’ og ’håndtering af vanskelige modtagere’.
  • DET, VI SER
    Den effektive dialog kræver, at kropssproget fortæller samme historie som ordene – for ellers vinder kropssproget. Vi ser nærmere på høj- og lavsociale signaler og klassiske reaktioner, der arbejder stik imod det professionelle budskab.
  • FRA AMBITION TIL VIRKELIGHED
    For at sikre at dagens indsats når videre end de gode intentioner, runder vi af med at deltagerne finder enkle greb og træningspunkter, som de kan arbejde med for at udnytte den personlige kommunikations potentiale.
Annonce

Events