Ikast-Brande Kommune har ansat ny direktør

Henter ny direktør for teknik, miljø, erhverv og stabe i Syddjurs Kommune.

Kenneth Jensen er 49 år og bor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som chef for kultur, plan og erhverv i Syddjurs Kommune. Derudover har han mere end 10 års erfaring fra Teknik og Miljø ved Aarhus Kommune, hvor han blandt andet har været leder af Trafik og Vejes myndighedsafdeling. Kenneth Jensen er uddannet advokat og har en master i strategi og ledelse.

Vicekommunaldirektør Flemming Storgaard er meget tilfreds med ansættelsen af den nye direktør:

- Jeg er meget glad for, at Kenneth Jensen har sagt ja til at være direktør hos os og glæder mig til samarbejdet i det nye år. Kenneth har en solid baggrund i det offentlige og en stor viden om de områder, han kommer til at beskæftige sig med hos os. Ligeledes har han en stærk ledelsesmæssig baggrund, han kan trække på som direktør ved Ikast-Brande Kommune.

Kenneth Jensen glæder sig til at blive en del af Ikast-Brande Kommune og understreger i forbindelse med ansættelsen:

- Ikast-Brande Kommune har gjort sig særdeles positivt bemærket i en længere årrække. Erhvervsvenligheden er i top, og kommunen har som mental frikommune sat retning for de kommende års udvikling. Jeg glæder mig meget til at blive en del af holdet og sammen med både medarbejdere, borgere og virksomheder at understøtte den fortsatte gode udvikling.

Kommunens nye direktør blev valgt til stillingen blandt et ansøgerfelt på 32 ansøgere. 

 
Emneord: Kenneth Jensen, Ikast-Brande Kommune, Syddjurs Kommune, Kommunaldirektører, 281117
Ikast-Brande Kommune på DenOffentlige.dk Ikast-Brande Kommune
Aktivitet: Artikler: 15 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige