Mange langtidsledige, der er erklæret aktivitetsparate, får lov at passe sig selv uden jobrettet hjælp fra kommunen selvom kommunerne ellers er pålagt at hjælpe kontanthjælpsmodtagerne med at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Det skriver Jyllands-Posten.
Konkret har flere end 10.000 danskere, som har været på kontanthjælp i over fem år, ikke deltaget i et tilbud om afklaring, jobprøvning eller uddannelse i mindst et år. Det svarer til 37 procent af langtidsledige aktivitetsparate i 2016, viser tal fra Beskæftigelsesministeriet. Tallet var det samme i 2014 og 2015.
Opgørelsen udløser hård kritik fra regeringen, skriver Jyllands-Posten.
- Nogle kommuner lader til at opgive de svageste langtidsledige. Hvis de skal blive jobparate, kræver det, at kommunerne sætter ind med en mere individuel indsats og større krav til aktivering, siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) til avisen.
Ministeren vil inden påske sende et hyrdebrev til alle landets borgmestre for at rette op på indsatsen.
Udsatte ledige erklæres aktivitetsparate
Det er ledige med komplekse problemer som fysisk og psykisk sygdom, der erklæres aktivitetsparate. Altså er de ikke vurderet klar til ordinært arbejde med det samme. I stedet skal aktivitetsparate ledige senest efter seks måneder gennem en afklarende eller jobrettet indsats.
Fra Kommunernes Landsforening (KL) lyder forklaringen, at mange er for syge til aktivering. Men det skriger til himlen, at mange af de svageste ledige delvist bliver overladt til sig selv, siger formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Majbrit Berlau. Hun peger på, at socialrådgiverne sidder med sagerne til daglig. De køber ikke KL's forklaring. - Enkelte kommuner har investeret specifikt i denne kontanthjælpsgruppe og har skabt mærkbare resultater. Med en individuel og virksomhedsrettet indsats kan mange af de udsatte ledige komme væk fra kontanthjælp, siger Majbrit Berlau til Jyllands-Posten. Skræddersyet aktivering kan få sindslidende i gang Flere danskere, der er parkeret på kontanthjælp, er sindslidende. Deres sygdom er ifølge kommunerne en del af forklaringen på, at man ikke kan få dem i aktivering. Men i Landsforeningen Sind tror man ikke på, at sygdom behøver at være en hæmsko for så mange, som kommunerne lægger op til. - Det er vores erfaring, at der er nogle, der helt sikkert er for dårlige. Men omvendt er det også vores erfaring, at det i virkeligheden for mange handler om, at man skal finde ud af lige præcis, hvad det er han eller hun kan, siger formand Knud Kristensen.
Han mener, at kommunerne kunne nå langt flere, hvis deres sagsbehandling blev drastisk forandret, så indsatsen bliver mere håndholdt. Dermed lægger han sig på linje med Danmarks Socialrådgiverforening, der også mener, at kommunerne kan nå langt flere, hvis de gør en anden indsats på beskæftigelsesområdet, end de gør i dag. Ifølge Landsforeningen Sind tror man, at det kan have en negativ konsekvens for personer at sidde så lang tid på bænken. - Det har helt klart en negativ effekt, for dem der overhoved kan vil jo gerne være en del af arbejdsmarkedet. Det er en form for social eksklusion, lyder det. Hvis kommunerne virkelig mener, at de ikke kan løfte personerne ind på arbejdsmarkedet, mener foreningen i stedet, at kommunerne skulle være mere konsekvente. - Hvis de virkelig ikke kan, så skal de over på førtidspension, siger Knud Kristensen. /ritzau/
Fra Kommunernes Landsforening (KL) lyder forklaringen, at mange er for syge til aktivering. Men det skriger til himlen, at mange af de svageste ledige delvist bliver overladt til sig selv, siger formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Majbrit Berlau. Hun peger på, at socialrådgiverne sidder med sagerne til daglig. De køber ikke KL's forklaring. - Enkelte kommuner har investeret specifikt i denne kontanthjælpsgruppe og har skabt mærkbare resultater. Med en individuel og virksomhedsrettet indsats kan mange af de udsatte ledige komme væk fra kontanthjælp, siger Majbrit Berlau til Jyllands-Posten. Skræddersyet aktivering kan få sindslidende i gang Flere danskere, der er parkeret på kontanthjælp, er sindslidende. Deres sygdom er ifølge kommunerne en del af forklaringen på, at man ikke kan få dem i aktivering. Men i Landsforeningen Sind tror man ikke på, at sygdom behøver at være en hæmsko for så mange, som kommunerne lægger op til. - Det er vores erfaring, at der er nogle, der helt sikkert er for dårlige. Men omvendt er det også vores erfaring, at det i virkeligheden for mange handler om, at man skal finde ud af lige præcis, hvad det er han eller hun kan, siger formand Knud Kristensen.
Han mener, at kommunerne kunne nå langt flere, hvis deres sagsbehandling blev drastisk forandret, så indsatsen bliver mere håndholdt. Dermed lægger han sig på linje med Danmarks Socialrådgiverforening, der også mener, at kommunerne kan nå langt flere, hvis de gør en anden indsats på beskæftigelsesområdet, end de gør i dag. Ifølge Landsforeningen Sind tror man, at det kan have en negativ konsekvens for personer at sidde så lang tid på bænken. - Det har helt klart en negativ effekt, for dem der overhoved kan vil jo gerne være en del af arbejdsmarkedet. Det er en form for social eksklusion, lyder det. Hvis kommunerne virkelig mener, at de ikke kan løfte personerne ind på arbejdsmarkedet, mener foreningen i stedet, at kommunerne skulle være mere konsekvente. - Hvis de virkelig ikke kan, så skal de over på førtidspension, siger Knud Kristensen. /ritzau/
