I 2015 besøgte de to skoleeksperter Regine Florin og Sylvie Bocquet, fra den franske forældreorganisation Apel, Danmark. De var nysgerrige, fordi de havde læst, at danske skoler er dygtige til at skabe trivsel.
Eksperterne besøgte flere skoler i Storkøbenhavn, hvor de mødte både elever, lærere, pædagoger, skoleledere og forældre. De havde lejlighed til at overvære forskellige former for undervisning, tale med elever fra mange forskellige klassetrin, og tale skole med lærere og forældre på forskellige skolearrangementer.
Prøv DenOffentlige 2
DenOffentlige er nyheder, debat og videndeling uden betalingsmur.
Prøv vores nyhedsbrev og bliv opdateret på Danmarks udvikling og udfordringer hver dag.
Inspirerende forældre-lærer-elev relationer
”Vi er imponerede over flere ting. De sjette-, syvende- og ottendeklasseselever, som vi talte med, var reflekterede og velformulerede – og meget bevidste om, hvad de kunne,” fortæller Regine Florin.
Hendes kollega, Sylvie Bocquet supplerer. “Vi er inspireret af jeres fokus på relationsdannelse, både mellem elever og lærere, men også mellem lærere og forældre. I Frankrig afleverer forældrene deres børn ved skoleporten, og de er slet ikke er velkomne på skolen. Sådan er det ikke i Danmark”, siger Sylvie Bocquet, der i øvrigt er redaktør på Apels medlemsmagasin med et oplag på 800.000.
Forældres engagement i de danske grundskoler er kilde til konstant debat herhjemme, fordi det både letter og komplicerer skolehverdagen. Men for de franske eksperter er den danske tilgang kilde til inspiration.
”Som repræsentanter for en forældreorganisation er vi særligt opmærksomme på den indflydelse, som forældrene har på skolen. Her er Danmark markant anderledes, fordi skolebestyrelserne består af mange forældre. Det er vi slet ikke vant til i Frankrig,” siger Sylvie Bocquet.
De franske gæster blev særligt imponeret over, at eleverne på een gang udviste et stærkt fællesskab og samtidig var fagligt dygtige.
Både dygtige og rummelige
“Eksempelvis var en af eleverne rykket fra en inklusionsgruppe over i en almindelig skoleklasse, hvilket alle eleverne talte åbent om. Franske elever er ikke lige så bevidste om egne styrker og svagheder. Dertil havde alle de elever, vi mødte, et højt fagligt niveau i engelsk,” fortæller Regine Florin og oplevede dermed i praksis, hvad bl.a. undersøgelsen Education First også fortæller, nemlig at Danmark er nr. 3 på ranglisten over engelskfærdigheder i lande, der ikke har engelsk som modersmål (se nedenfor).
Forhold, der for danskere er en etableret kultur, blev af de to franske kvinder oplevet som noget nyt og anderledes, fortæller de.
”I de undervisningstimer, vi besøgte, var der en høj elevautonomi. Det var tydeligt, at læreren stolede på eleverne; Dem, der ville arbejde sammen i små grupper gjorde det, og de elever, der gerne ville arbejde alene fik lov til det. Stemningen var meget fokuseret, og læreren styrede roligt klassens arbejde. Det gik igen i alle de timer, som vi besøgte,” siger Regine Florin.
Det er ikke bare franskmændene, der bliver inspireret af den danske skolemodel. Også finnerne, som de senere år har høstet stor international anerkendelse for elevernes faglige dygtighed, kigger med nysgerrighed på Danmark.
Dygtige Finland ser på dansk trivsel
Finnerne topper mange undersøgelser - eksempelvis PISA - og er kendte for høj faglighed i deres skoler.
”I Finland scorer vi højt i de store internationale vidensundersøgelser. Vi har en meget kognitivt fokuseret skole, men desværre er der alt for mange finske elever, der ikke trives i skolerne,” fortæller Michaela Romantschuk, der er direktør for Förbundet Hem och Skola (en finsk forældreorganisation).
Hun henviser til en undersøgelse, som finnerne lavede sidste år.
THL, det finske institut for sundhed og velfærd, spurgte eleverne i ottende og niende klasse fra de finske grundskoler, om de synes om at gå i skole. 66 procent af pigerne svarede ”ja” mens kun 61 procent af drengene synes om skolen. Til sammenligning er det tilsvarende tal i Danmark over 80 procent.
“Det er ret bekymrende, at der ikke er en større trivsel, når vi er så dygtige på så mange områder i vores skoler,” siger Michaela Romantschuk, der ser på den danske grundskole med beundring, når det handler om elevernes trivsel.
”Danske skoler er dygtige til at få eleverne til at trives. I Finland kan vi lære meget af den danske tilgang til trivsel, og dermed af jeres evne til at skabe social og følelsesmæssig læring. Heroppe taler vi ikke så gerne om følelser og trivsel. Vi kan bestemt også lære noget af den måde, hvorpå lærere og elever danner relationer med hinanden i Danmark. I er dygtige til at være nærværende voksne, og I skaber forpligtende fællesskaber”, siger Michaela Romantschuk.
Danmark er skolemæssigt et foregangsland, blandt andet når vi taler om elevernes trivsel og involvering af forældrene. Vi skal selvfølgelig fortsat søge inspiration ude i verden. Her laver de skoler på mange spændende og anderledes måder. Men vi skal også turde at fokusere på de bevisligt mange ting, der fungerer godt i vores skoler. Det vil få både elever, lærere, skoleledere og forældre til at være stolte over deres skoler. Tænk bare, hvad det kunne føre til!
