Skatteminister Holger K. Nielsen (SF)

Intet mistænkeligt ved nul-skatteselskaber

DI værdsætter, at Skatteministeriet i år har gjort det klart, at der intet mistænkeligt er ved at være et såkaldt nul-skatteselskab, altså et selskab, der ikke betaler selskabsskat et givent år. For til gengæld betaler et sådant selskab skat på så mange andre måder.

SKAT offentliggør for anden gang de såkaldte åbne skattelister, som indeholder alle danske virksomheders selskabsskattebetaling. De åbne lister over selskabernes skattebetaling i 2012 vil vise, at syv selskaber betaler over en 1 milliarder kroner i selskabsskat, mens der er over 54.000 selskaber, som bidrager med under 1 millioner kroner i selskabsskat og godt 3000 selskaber, der betaler mellem 1 og 10 millioner kroner i selskabsskat.  
 
Gode grunde til ikke at betale
Men frem for alt har skatteminister Holger K. Nielsen (SF) i forbindelse med offentliggørelsen af de åbne skattelister slået fast, at der kan være mange gode grunde til, at et givent selskab i et givent år ikke betaler selskabsskat. 
 
- Det vil vi gerne kvittere for. Der kan nemlig være mange gode - endda samfundsgavnlige - årsager til, at en virksomhed ikke betaler selskabsskat. Det kan eksempelvis handle om, at virksomheden har meget høje fradragsberettigede investeringer, siger DI’s skattepolitiske chef, Jacob Bræstrup.
 
Kun en lille del af virksomhedernes bidrag
Han har efterlyst en anerkendelse af, at listerne er misvisende i forhold til at afspejle virksomhedernes samfundsbidrag. 
 
- Både på virksomhedsniveau og på det overordnede plan gælder, at selve selskabsskatten kun er en lille del af virksomhedernes bidrag til samfundet. Dét bidrag skal først og fremmest måles i de knap to millioner private jobs, danske virksomheder skaber, og de produkter og services, virksomhederne stiller til rådighed for borgerne, siger Jacob Bræstrup. 
 
Under en tiendedel
Han peger på, at selv hvis man ser snævert på bidraget til statskassen, så udgør selve selskabsskatten under en tiendedel af det samlede skattebidrag, der udspringer af aktiviteten i den private sektor. Det viser en analyse, som DI for nyligt har offentliggjort, hvor det private erhvervslivs samlede skattebidrag opgøres til over 450 milliarder kroner. 
 
- Det er et aspekt, som Skatteministeren har anerkendt i forbindelse med offentliggørelsen af DI’s analyse. Det sætter vi selvfølgelig pris på, siger DI’s skattepolitiske chef. 
 
Formålet er svært at se
Han pointerer, at DI dermed har regeringens ord for, at listerne hverken kan bruges til at vurdere, om en virksomhed betaler den selskabsskat, den skal, eller til at måle virksomhedens samlede bidrag til statskassen. 
 
- Derfor kan det fortsat undre, hvorfor ministeriet skal bruge ressourcerne til at udforme de lister, som i værste fald kan give anledning til misforståelser i befolkningen. Tilbage står, at det er svært at se, hvad formålet med de åbne skattelister egentlig er, siger Jacob Bræstrup.
Dansk Industri på DenOffentlige.dk Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med dette udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder ...
Aktivitet: Artikler: 177 | Events: 2 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige