"Jeg spekulerer ikke i karakterer"

Undervisningsministeren vil begrænse studenters mulighed for at tage suppleringskurser. Pernille spekulerer ikke i karakterer men vil i naturfaglig retning. Hun er et eksempel på, at der er mange gode grunde til at supplere, siger KVUC's rektor.

"Suppleringskurser skal reduceres i omfang og må ikke bruges til at spekulere i høje karakterer."

Sådan lyder meldingen fra undervisningsminister Ellen Trane Nørby, som inden længe kommer med et samlet udspil til en gymnasiereform.

Voksenuddannelse deler viden - læs om KVUC

Københavns Voksenuddannelsescenter deler viden og erfaringer på DenOffentlige.

Læs flere af deres historier og cases her

Hun mener, at der er opstået en tendens til at, elever lader være med at tage nogle fag, mens de går på gymnasiet, da de bare kan tage dem som suppleringskursus bagefter.

Hun vil derfor have begrænset mulighederne for at tage suppleringskurser, og samtidig skal karakterer fra de gymnasiale suppleringskurser kunne trække ned i studenternes karaktergennemsnit. 

"Da jeg startede i gymnasiet, vidste jeg ikke, hvad jeg ville"

DR besøgte KVUC den 31/3-16, for at høre gsk-kursisters kommentar til undervisningsministerens udtalelser.

Pernille Poulsen supplerer i øjeblikket sin studentereksamen med matematik og fysik på KVUC, og til DR Nyheder udtalte hun:

”Jeg har overhovedet ikke spekuleret på karakterer. Jeg supplerer, fordi jeg gerne vil kvalificere mig til at starte på geoscience til sommer".

"Da jeg startede i gymnasiet, vidste jeg ikke, hvad jeg ville og valgte en humanistisk retning. Undervejs har jeg fundet ud af, at jeg ønsker en naturfaglig retning. Derfor er jeg meget glad for muligheden for at supplere min studentereksamen”, fortalte Pernille til P3 Nyhederne.

"Vigtigt at forstå de mange gode grunde, der kan være til at supplere sin studentereksamen"

"I den debat, der nu er i gang om suppleringskurser, er Pernille et eksempel på, hvor vigtigt det er at forstå de mange gode grunde, der kan være til at supplere sin studentereksamen", siger rektor Søren Fersløv Andersen fra Københavns Voksenuddannelsescenter (KVUC).

Torben Theilgaard, der er centerchef på Studievalg København, udtaler i en artikel i Politiken bl.a., at han ser en risiko for, at ministerens planer kan afholde studerende fra overhovedet at give sig i kast med de naturvidenskabelige fag.

Læs mere om det politiske forslag og de forskellige synspunkter i Politikens artikel "Minister vil stoppe spekulation i karakterer". 

Emneord: KVUC, Voksenundervisning, Voksenuddannelse, Gymnasieelever, Karakterkrav
KVUC på DenOffentlige.dk KVUC er Københavns Voksenuddannelsescenter, som er en selvejende institution under staten....
Aktivitet: Artikler: 57 | Events: 1 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige