Jo, der findes Venligboere for socialt udsatte: Vi hedder Næstehjælperne

Velfærd

19/08/2016 16:21

Nick Allentoft

Den sociale modstandsbevægelse har fået et nyt medlem. Næstehjælpere, der supplerer vrede over reformer med omsorg for dem, de rammer. De fastholder protesten mod "reformer, der rammer urimeligt hårdt". To af Næstehjælperne fortæller her hvorfor.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Omsorg, omtanke, respekt og venlighed koster ikke noget. Det er en af grundtankerne bag Næstehjælperne, og en baggrunden for at gruppen blev stiftet.   Vi har i de sidste år været vidner til, at syge og arbejdsløse er blevet mistænkeliggjort, udsat og udstillet. Vi ser udsatte grupper, der skammer sig og ikke længere ser sig selv som værdifulde. Det er ikke rimeligt og det er ikke værdigt, hverken for mennesker, der er blevet afhængige af hjælp - eller for vores samfund.

Ny social modstandsbevægelse

Velfærdsmodellen er under forandring. Staten bliver styrket og samfundet klemt. Det har fået flere og flere til at samle sig i protest. Vi kalder det den sociale modstandsbevægelse, som mobiliserer mennesker i protest mod konkurrencestatsreformer og i kamp for at bevare og styrke samfundet. De drømmer om velfærdssamfundet. 

Læs mere her

Næstehjælperne blev stiftet en sen aftentime. Det var en spontan tanke, et eksperiment på baggrund af spørgsmålet ”Hvad vil der egentlig ske, hvis man kombinerer praktisk hjælp til reformramte, med en modstand mod de reformer, der rammer de mennesker i vores samfund så urimelig hårdt? ” og ”Hvad vil der ske, hvis vi erstatter den berettigede vrede mod reformerne og politikerne, med omsorg for de mennesker der rammes af reformerne?”.    Det svar kender vi ikke endnu, men vi håber at svaret bliver: ”En anden politik, med respekt for alle medmennesker i vores samfund” og ”Et samfund der bygger op og samler, i stedet for et samfund, der nedbryder og splitter”.   LÆS OGSÅ: Nu får vi sociale flygtninge   Hvad er prisen for kontrol og et barn, der ikke er i trivsel?  Vi har fulgt godt med i debatterne i de sidste par år. Vi har derfor hørt, hvor lidt vi har råd til, og hvor meget vi tilsyneladende er nødt til at skære ned på især velfærdsydelserne, men ingen spørger hvad det koster samfundet, at lade børn vokse op i absolut fattigdom, at mistænkeliggøre syge borgere og at indføre omfattende kontrol med mennesker på overførselsindkomst.

De menneskelige konsekvenser er velkendte, men de økonomiske konsekvenser, har vi ikke set tal på. Hvad koster kontrollen på jobcentrene? Hvad koster en indlæggelse på et psykiatrisk hospital, der ellers kunne have været undgået? Og hvad koster et barn, der ikke er i trivsel?

Hos Næstehjælperne, ved vi godt, at man ikke bliver mæt af omsorg og politiske taler om forandringer. Man bliver mæt, hvis man har råd til mad. Derfor er hjælpen en vigtig del af Næstehjælpernes netværk.    Næstehjælperne er politiske Men vi ved også, at varige forandringer ikke skabes gennem et fyldt køleskab, og derfor er protesten også en vigtig del af Næstehjælpernes netværk. Set i det lys, er Næstehjælperne politiske. Ikke partipolitiske, men politiske i den forstand, at vi ønsker, at syge mennesker ikke skal skamme sig over at være syge. Og politiske i den forstand, at vi ikke ønsker fattige børn og familier, der bliver sat ud af deres bolig.   I Næstehjælperne er vi rigtig mange syge, ledige og reformramte. De af os, der ikke er ramte kender mange ramte.   Der er nogle smertefulde træk, der går igen hos stort set dem alle sammen. De er nedbrudte, de er skamfulde, og de føler ikke længere de har værdi. Og stort set alle beskriver systemet med de samme ord: Krænkende, umyndiggørende, absurd, nytteløst og umenneskeligt.   Tilbage til ligeværd og respekt Vores ambition er at gå den modsatte vej. Vi forsøger at skabe et fællesskab styret af omsorg, respekt og ligeværd. Vi tror, at det er sådan, man bygger mennesker op.   Mennesker, der er faldet og ligger ned, skal ikke sparkes i gang. De skal have en kærlig og hjælpende hånd. Selvfølgelig er det sådan.

Vi har erfaret det helt konkret. Vi har set små spirende eksempler på mennesker, der kom fordi de havde et stort behov for hjælp - og måske især for at mærke, at de ikke er overladt til at klare alting selv, alene. Og da de mødte denne medmenneskelige forståelse, var deres første ønske at give hjælpen videre. Dét er et af de helt centrale og bærende elementer i Næstehjælpernes fundament.

Vi er flere og flere Næstehjælperne er vokset hurtigt - og hver dag kommer der flere til. Og mange har allerede oplevet glæden ved både at give og modtage. Og give videre.   Det fortæller os, at der er mange mennesker, der ikke er med på vognen om, at enhver er sin egen lykkes smed, eller at vi kun motiveres af at få flere penge i lommen. Vi er mange, der vil fællesskabet og værdighed for alle.   I bund og grund ønsker Næstehjælperne ikke et samfund, hvor det overlades til private at hjælpe med mad på bordet og tag over hovedet. Men det er desværre blevet nødvendigt at hjælpe med basale fornødenheder, indtil de politiske forandringer sker.   Vores højeste mål, er at gøre os selv overflødige. I ét af verdens rigeste lande, burde der ikke være brug for os.   Vi ønsker ikke at leve i et konkurrencesamfund, hvor kun de stærkeste klarer sig. Vi ønsker et samfund med plads og respekt for alle mennesker. Vi ønsker et samfund, hvor vi vil hinanden som medmennesker. Vi ønsker et samarbejdssamfund!   For Sammen er vi stærkere!   Link til Facebookgruppen:  Næstehjælperne – Netværk for protest og praktisk hjælp til reformramte  

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.