Pensionsselskaber skrider ind og betaler for aktivering

- Man har besluttet politisk, at mennesker der bliver ramt af alvorlig sygdom også skal rammes ekstraordinært hårdt økonomisk, siger afdelingsdirektør i pensionsselskaber efter afsløringer af kommunernes spekulation i private forsikringer.

Efter at have rettet en hård kritik mod kommunernes ressourceforløb, som skal forsøge at begrænse antallet af førtidspensioner, skrider pensionsselskaber til handling, skriver Politiken. 

Stort set samtlige af landets selskaber vil hjælpe borgere, der er i aktivering, som de er tvunget til selv at betale, ved at kompensere deres tab.

LÆS OGSÅ: Kommuner betaler ressourceforløb med borgernes forsikringer

- Det her er jo en økonomisk bombe under enhver dansker, der bliver ramt af sygdom. For man har besluttet politisk, at mennesker der bliver ramt af alvorlig sygdom også skal rammes ekstraordinært hårdt økonomisk, siger Poul Dahlgaard, afdelingsdirektør i Danica Pension.

Læs om socialkrisen

Vi har skrevet om sygdomsramte og klemte borgere i systemet gennem lang tid. Læs vores tema om socialkrisen, hvor en lang række artikler er samlet. 

Det er et af selskaberne, der har besluttet at dække kundernes tab på modregningen. 

Tidligere på ugen kunne man læse en samlet kritik af ressourceforløbene i avisen fra forsikringsselskaberne og Socialrådgiverforeningen. 

Her skrev de, at de finder det kritisabelt, at syge borgere kan blive tvunget til selv betale en stor del af regningen for ressourceforløbene, som de mener fungerer som en "parkeringsplads for borgerne". 

Som reglerne er i dag, er kommunerne i deres fulde ret til at modregne de syge borgeres private forsikringer mod tabt erhvervsevne i den offentlige ydelse, de får udbetalt i forbindelse med et ressourceforløb.

I forsikrings- og pensionsbranchen nægter man dog at acceptere, at myndighederne på det nærmeste "beslaglægger" kundernes private forsikringsordninger. 

Vel at mærke ordninger, der netop skal sikre dem økonomisk, hvis de mister evnen til at arbejde.

/ritzau/

Emneord: Forsikring, Ressourceforløb, Arbejdsmarkedsområdet, Danica Pension, 090217, Socialkrisen, Socialkrise
Ritzau på DenOffentlige.dk Ritzaus Bureau har i mere end 100 år haft en helt særlig rolle i det danske samfund. Men bureauet er hverken kongeligt eller ”officielt”. Siden etableringen i 1866 har Ritzaus Bureau været privat...
Aktivitet: Artikler: 5217

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Kommentarer
  • 10.02.17 Gitte Jensen
    Dem der har sparet op, bliver straffet også ved førtidspensionering

    Det sker da også ved førtidspensionering, her modregnes udbetalinger fra forsikringer da også. Og oveni modregnes der også hvis ægtefællen har en indkomst over en hvis størrelse.
    Jeg er bekendt med et tilfælde, hvor der pga. af andre indtægter bliver udbetalt ca. 7.000 mindre om måneden, end hvad der var forudsætningen, da pensionsaftalen en gang i tidernes morgen blev indgået. Så alt i alt sparer kommunen/staten disse penge hver måned, nu da personen er kommet på førtidspension, i for hold til at modtage almindelig sygedagpenge. Personen er kommet på førtidspension for nogle år siden, sikkert inden loven var lavet om, så der også modregnes i ressourceforløb... Der er da ikke noget at sige til at folk nu om dage, ikke sparer op; dem der gør, kommer jo til at betale for dem, der bare lod stå til.

  • 09.02.17 Robert Richardt Larsen
    Ikke retfærdigt at gå efter de syge og svage borgere

    Da jeg har arbejdet hele mit liv, både som lønmodtager og som selvstændig og har betalt min skat uden at brokke mig, for jeg har altid ment at de stærke borgere skal hjælpe de svage borgere. Jeg faldt ned af en stige i febuar 2016 og blev lam fra livet og ned, efter 2 store operationer kunne jeg bevæge bene og delvis bruge albuekrykker, og når jeg skal på længere ture bruger jeg kørestol. Jeg skal i arbejdsprøvning snart, men har været glad for at jeg havde en lønsikring igennem mit pensionsselskab, uden den havde jeg ikke kunnet klare den med mine udgifter. Hvis det bliver virkelighed må jeg smides på gaden. Det er helt skævt.

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige