Juncker sender EU-samarbejdet i familieterapi

Vi har Europas fremtid i vores hænder, siger EU-Kommissionens formand i debatoplæg med fem fremtidsscenarier.

EU's kommissionsformand, Jean-Claude Juncker, præsenterer onsdag eftermiddag en hvidbog (hent herunder, red.) med fem mulige scenarier for EU-samarbejdets fremtid efter brexit.

Ifølge et udkast, som Ritzau har set, går de fem scenarier fra en næsten uændret model til en model, hvor de tilbageværende 27 EU-lande samarbejder meget tættere om alt.

Indimellem er scenarier med styrket samarbejde på udvalgte områder og mindre på andre. Der er også en model, hvor nogle lande samarbejder tættere end andre.

Prøv DenOffentlige

DenOffentlige får ingen mediestøtte og er stadig gratis for for vores 100.000 læsere. 

Prøv os! Bestil vores nyhedsbrev - og få automatisk artikler, debat og konstruktiv viden om velfærdssamfundet.

- Det er gratis 

Den små 30 sider lange præsentation går ikke i detaljer med de enkelte modeller. Men der er masser af konkrete eksempler og beskrivelser af fordele og ulemper. 

Én model lægger for eksempel op til at nedtone meget af det nuværende samarbejde og fokusere på det indre marked. 

LÆS hele pressemeddelelsen fra Europa-Kommissionen

Der lægges op til at bevare den fri bevægelighed for varer og kapital - men ikke nødvendigvis for personer og tjenesteydelser. 

Det kan betyde flere grænsetjek, skabe uro om euroen og begrænse borgernes rettigheder i EU-regi.

Europa-hjørnet

Europa's lande og det europæiske samarbejde står med nogle af de største udfordringer siden Anden Verdenskrig. Det er derfor væsentligt med debat og åbenhed, og derfor har DenOffentlige valgt at etablere en selvstændig sektion for Europa-debatten. 

Alle aktører - kritikere og tilhængere - opfordres til at deltage i debatten enten med indlæg eller som egentlige udgivere, der tager et medansvar for at sætte fokus på Europas situation.

Følg Europa-debatten her.

En anden model lægger op til et mere fragmenteret EU-samarbejde. Grupper af EU-lande kan gå sammen om at styrke deres samarbejde om for eksempel forsvar, efterretninger, skat eller socialpolitik. 

Sammenholdet består - men det bliver mindre gennemskueligt og sværere at placere ansvaret i et mere opsplittet system. 

Der er også en mulighed for, at alle 27 EU-lande generelt gør mindre sammen - men så til gengæld gør det mere effektivt. 

Det kan for eksempel være mere samarbejde om ting som forskning, handel, klimapolitik, grænser, forsvar og migration. Men mindre på områder som regional udvikling, sundhed, beskæftigelse og socialpolitik. 

Juncker præsenterer sin hvidbog onsdag eftermiddag i EU-Parlamentet. 

Efter planen skal de 27 fremtidige medlemslande tage hul på debatten, når lederne 25. marts samles til samarbejdets 60 års fødselsdag i Rom. 

De kommende måneder vil kommissionen præsentere en række "reflektionspapirer". De handler om socialpolitik, globalisering, ØMU'en, forsvar og finansieringen af EU. 

Juncker selv lover at zoome ind på sin foretrukne model, når han i september næste år holder sin årlige tale om unionens tilstand. 

Hans mål er, at der er enighed om fremtidsplanen inden næste valg til Europa-Parlamentet. Det finder sted i juni 2019. 

/ritzau/

Emneord: Europa, Europæisk samarbejde, EU, Europa-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, Fri bevægelighed, Grænsekontrol, Internationalt samarbejde, Grænseoverskridende kriminalitet, Euro, 020317
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 5679

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige