Pas på fristelserne i investeringsverden, advarer Forbrugerrådet.

Kasino-lignende investering i Danmark vækker bekymring

Gambling forklædt som investering har ramt Danmark. Ingen myndigheder holder umiddelbart øje med selskaberne.

Selskaber som Plus 500 og BDSwiss reklamerer på nettet og på tv med at være en ny og givtig måde at investere på. Men grundlæggende er der tale om gambling. Det vækker bekymring hos Forbrugerrådet Tænk og Børsmæglerforeningen.

Siderne udbyder såkaldt binær optionshandel, hvor man vædder på, om et værdipapir stiger eller falder i værdi efter en given periode. 

Men der er ingen reelle værdipapirer bag handlerne, og "investoren" mister hele sin investering, hvis vedkommende taber.

Prøv DenOffentlige

DenOffentlige får ingen mediestøtte. Er gratis og debat, videndeling og nyheder, som 100.000 mennesker hver måned læser. 

Prøv os! Bestil vores nyhedsbrev - og få automatisk artikler, debat og konstruktiv viden om velfærdssamfundet.

Det er gratis 

- For os at se har det ikke noget med investering at gøre. Det er ren kasino i nye klæder. Og det er svært at gennemskue, hvad ens odds er, siger seniorøkonom hos Forbrugerrådet Tænk Troels Holmberg.

Mens selve fremgangsmåden er lig gambling på eksempelvis sport, er der teknisk set tale om investering. Og selskaberne opererer da også under banklicenser.

- Så det er teknisk set ikke et kasino, men det har heller ikke noget med investering at gøre, selv om man kan få det indtryk af deres hjemmesider.

- De bilder folk ind, at man kan slå markedet, hvis man er lidt dygtig. Men realiteten er, at det kan man ikke, siger Troels Holmberg.

Hos Børsmæglerforeningen er man også loren over for hjemmesiderne.

- Vi er som udgangspunkt meget betænkelige, når spil og investeringer bliver blandet sammen. 

- Det sender forkerte signaler om det at investere. Generelt er det naturligvis vigtigt, at kunden er fuldt oplyst om risici, og at reglerne om investorbeskyttelse bliver efterlevet, siger Louise Caroline Mogensen, direktør i Børsmæglerforeningen.

Det kan være svært, for der er umiddelbart ingen dansk myndighed, der holder opsyn med, at alt går efter bogen på siderne.

Spillemyndigheden gør ikke, fordi der teknisk set er tale om investering. Og da selskaberne som oftest er placeret på Cypern og har en cypriotisk banklicens, gør Finanstilsynet det heller ikke.

Striben af selskaber, der opererer inden for området, har tidligere været i myndighedernes søgelys. I USA udstedte myndighederne en officiel advarsel mod dem i 2013, og flere har været retsforfulgt for at snyde kunderne.

Det er sket ved blandt andet at manipulere med kurserne og ikke at udbetale gevinster.

At lokke kunder til at gamble på aktiemarkedet er en god forretning. Plus 500, der er børsnoteret i London, omsatte i 2015 for 1,8 milliarder kroner og puttede 634 millioner af dem i lommen som nettooverskud.

Og hvis man føler, at der er kommet flere reklamer, kan det hænge sammen med, at reklamebudgettet blev øget med 72 procent til 640 millioner kroner sidste år.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra BDSwiss eller Plus 500.

/ritzau/

Emneord: Gambling, Spil, Forbrugerrådet Tænk, Børsmæglerforeningen, Troels Holmberg
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 5994

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Kommentarer
  • 17.11.17 Peter
    Stor forskel på de to produkter

    Man kan have en holdning til både online casino og såkaldte binære optioner, men den helt store forskel ligger - i min verden - i forskellen på, hvordan produkterne er reguleret. Med den danske casinolovgivning fra 2012 har spillerne langt bedre rettigheder, selvom de ved, at casinoet altid har en fordel.

    Et godt eksempel er de casinobonusser, der nævnes af andre i kommentarerne. De er underlagt skrappe regler fra de danske myndigheder.

    For mig virker det helt modsat i den binære verden, hvor der netop ikke findes en pendant til Spillemyndigheden, der kontrollerer casino, poker og sportsvæddemål. Her er det Finanstilsynet (?), der måske/måske ikke har opgaven - og i hvert fald ikke fokus på det.

  • 16.11.17 Anders
    Gambling forklædt som investering

    Sjovt, John også nævner "casino bonus" ligesom Peter S. Måske de begge skulle finde sig en lækker casinoportal med en uddybende indholdfortegnelse, som de begge kan blive millionære på...

  • 10.11.17 John
    Måske, måske ikke ...

    Har aktier ikke altid været en form for gambling, lidt ligesom vi kender det fra poker verdenen? Men ud over det giver jeg Peter S ret, bortset fra at han henviser til en side som omhandler casino bonusserhvilket jo ikke gør det meget bedre. Personligt ville jeg dog også hellere vælge at satse pengene på et online casino, frem for aktier - men jeg er så heller ikke millionær endnu :)

    Mvh,

    John F

  • 09.11.17 TIna B.Nielsen
    skulle indberettes til spillemyndigheden

    Det er fidusmageri på højeste plan skulle indberettes til spillemyndigheden

  • 04.10.17 Peter Sørensen
    Det er en maskeret form for Casino

    Det er helt bestemt en maskeret form for casino - og der er mange historier om annullerede brugerkonti og "handler", for dem som rent faktisk har held/viden på deres side og vinder på det. Så kan man lige så godt gå efter en helt klassisk https://gratischancer.dk/dansk-casino-bonus/ casino bonus som man kender det.

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige