Kendt nordjysk politiker om nutidens krav til unge: Min søster og jeg havde været på den

Velfærd

08/05/2017 11:45

Nick Allentoft

Min søster og jeg havde mange bump på vejen mod det, vi laver i dag, hvor min søster er ph.d. og jeg er rådmand i Aalborg Kommune. I dagens Danmark ville vi have haft det svært, skriver Mai-Britt Iversen og opfordrer til at justere de stadig skrappere krav til nutidens unge.
Der var engang to søstre. De voksede op i blokkene i et pænt arbejderhjem. De gik på gymnasiet (som de første i deres familie). De fik hver en lang videregående uddannelse. Kort sagt en historie, som så mange andre i vores danske velfærdssamfund. De to søstre tog ikke den lige vej.

Nej begge rejste de udenlands og arbejdede. Den ene tog orlov midt i studiet, fordi hun blev i tvivl. Det var faktisk muligt dengang. Den anden brugte nogle år på at prøve sig selv af som kunstner, og kom ret sent i gang med studier. Begge blev de mødre som forholdsvis unge. Kort sagt en historie om liv med bump, men også liv med muligheder.

LÆS OGSÅ: Flere børn og unge udsættes for tvang i psykiatrien

Jeg kan ikke lade være med at tænke, hvordan de to søstre ville have klaret sig i dagens Danmark.

I Dagens Danmark skal alle unge i gang med en uddannelse med det samme. I dag kan unge ikke blive i tvivl og skifte uddannelse. De unge kan ikke flakke lidt rundt. Men det har til alle tider været sådan, at unge er i tvivl, og at unge har forsøgt sig frem. Det hører med til ungdommen. OG det bidrager til, at vi får mere hele mennesker ud i den anden ende. OG tror jeg, dygtigere, mere nuancerede, mere livskloge og robuste mennesker. 

Jeg tror på, at det er dyrt for samfundet, at vi nu presser de unge ind i produktivitetssamfund. Jeg tror på, at der er masser af unge, der risikerer at blive tabt. Masser af unge hvis livsdrømme knuses. Masser af unge der føler sig utilstrækkelige. Og de unge har forstået budskabet ”uden uddannelse ingen fremtid, og det er din helt egen skyld”. Ikke mindst de unge kvinder bliver presset af kravet om det perfekte liv.

En undersøgelse fra Vidensråd for Forebyggelse (2014) viste at på 20 år er andelen af unge kvinder (16-24 år), der havde et stresset liv steget fra 14% til 26%.  Samtidig har vi set en vækst i antallet af unge med psykiske lidelser. 

Masser af unge der ikke får et arbejde eller en uddannelse på trods af, at de har evnerne. Vi måler alle sammen hinanden på, hvilket job vi har.  Den vej vi stiller op for de unge er så smal, at mange unge helt unødigt presses ud i specialsystemerne, hvad enten det er i jobcentret, i psykiatrien eller i de sociale systemer. Tiden er inde til at vi tager samfundsdebatten, om hvad er der dog der går galt, når så mange unge får ”ondt i livet”. For lige nu koster det dyrt både økonomisk og menneskeligt.

For tag nu de to søstre. Den ene blev ph.d. i sidste måned og den anden er mig selv, der er rådmand i Aalborg. Jeg vil påstå, at vores tvivl, vores bump og vores omveje i den grad har været med til at ruste os. Det har gjort os til mere hele mennesker. Men måske også til mere ydmyge mennesker. Ydmygheden mangler nemlig i debatten. 

Det er farligt for sammenhængskraften i Danmark, hvis vi fortsætter med at pege fingre. Vi er mange, der har nydt godt af, at have gode familier, et godt velfærdssamfund. Det skal vi være taknemmelige for, i stedet for at sende så mange unge mennesker i samfundets skammekrog.  

Mest Læste

Annonce