Kendt uddannelsesforsker skal arbejde med bogligt svage i Region Sjælland

University College Sjælland har ansat den 53-årige ph.d. Ulla Højmark Jensen, der har en omfattende mængde forskning bag sig, og som er kendt i uddannelsessektoren for at være engageret i at få flere unge med på uddannelsesvognen.

”Tag dig nu sammen, pas din skole, og lav dine lektier.” Sådan taler forældre ofte til unge, der føler sig fremmedgjorte og utilpasse i uddannelsesinstitutionerne – og som derfor ikke præsterer. Og uddannelsesinstitutionerne har alt for ofte præcis den samme opfattelse, mener ph.d. Ulla Højmark Jensen, der er en af Danmarks kendte uddannelsesforskere. Hun har i en årrække forsket i læring – herunder ikke mindst i årsagerne til, at mange unge har svært ved at lære og tage en uddannelse.

Læs mere fra Professionshøjskolen Absalon

Professionshøjskolen Absalon hed tidligere University College Sjælland. Skolen er redaktør for eget indhold på DenOffentlige, og deler viden om uddannelse, herunder bl.a digital læring.

Læs mere mere fra Absalon her

”I Danmark har vi jo et meget konkret mål om, at 95 procent af alle unge som minimum skal have en ungdomsuddannelse. Men for at nå det mål, er løsningen ikke kun at presse de unge. Vi nødt til også at vende opmærksomheden indad og finde ud af, hvordan vi udvikler læringsmiljøer og uddannelsesinstitutioner, der giver flere lyst til at møde ind hver morgen og blive vidende mennesker,” siger Ulla Højmark Jensen, der i sin forskning blandt andet undersøger, hvordan det går unge, der har det svært i skolen – og hvad der sker, når de ikke går den lige vej i livet. Hendes forskning viser, at disse unge vil gå en svær fremtid i møde:
- Langt de fleste uden uddannelse får det rigtigt svært. Naturligvis findes der undtagelser, men så skyldes det som regel, at de har fået ressourcer på en anden måde – typisk ved, at de er en del af en bogligt stærk familie, der bakker op, siger Ulla Højmark Jensen.

Demokratiske læringsmiljøer
Et muligt svar på udfordringen kan findes i udviklingen af rummelige, demokratiske og dialogbaserede læringsmiljøer, som Ulla Højmark Jensen har arbejdet meget med i de senere år. Hendes forskning viser, at dialog- og diskussionsbaseret undervisning kan have en positiv virkning på unge, som man ellers har svært ved at nå. Involverende og engagerende diskussioner er oplagte redskaber at bruge, hvis man vil skabe grobund for større uddannelsesmobilitet - og nå målet med de 95 procent uddannede unge.
 
Diskussion afgørende
Ved dialog- og diskussionsbaseret undervisning kommer de unge i centrum af læreprocesserne, der lægger stor vægt på netop deres interesser, tanker og undren. Effekten af denne form for undervisning har hun blandt andet oplevet i New York, hvor hun har været tilknyttet en High School, der udelukkende arbejder med diskussionsbaseret undervisning.
”I den diskussionsbaserede undervisning har underviserne en stilladseringsposition, hvor deres vigtigste opgave er at formulere nogle gode undringsspørgsmål, som man ikke kan svare på med et ”ja” eller et ”nej”. Spørgsmålene relaterer sig til både elevernes verden og til curriculum, og de stiger i kompleksitet i løbet af et undervisningsforløb,” siger forskeren, der understreger, at det er vigtigt, at eleverne får plads til at udfolde deres tanker og refleksioner - og ikke blot skal reproducere det, der står i lærebøgerne – og bruge unødig energi på at aflæse og gætte på, hvad læreren tænker, at de skal svare.

Undervisere inddrages i forskning
Ulla Højmark erkender, at det kræver et stort stykke arbejde at indføre nye former for læringsmiljøer i skolerne, der kan sikre at flere unge trives og motiveres.
"Det er derfor vigtigt, at ikke bare underviserne tager et ansvar, men også at ansvaret tages helt op i skoleledelserne og den kommunale ledelse. Vi skal som professionshøjskole - gennem vores praksisnære forskning og udviklingsarbejde - motivere til at skabe den forandring," siger Ulla Højmark, der mener, at opgaven absolut er presserende i Danmark.

Danmark særlig vigtig
”I Danmark er det særlig svært at klare sig på arbejdsmarkedet som selvlært uden uddannelse. Det presser de unge, der ikke trives i skolen. Trivselsproblemet kan bl.a. hænge sammen med fejl-og-mangel-kulturen i skolerne, som er med til at ødelægge selvværdet og lysten til identifikation,” siger Ulla Højmark, der ikke er i tvivl om, at eksklusionen af unge er ekstremt dyrt for samfundet.

Vær med i Skoleavisen

Er du aktør på skoleområdet - privat, fri, efter eller folkeskole - så kan du bidrage til Skoleavisen på to måder. Send indlæg direkte til redaktionen på skoleavisen@denoffentlige.dk eller blive redaktør for dit eget indhold som udgiver på DenOffentlige. 

Vi holder workshop jævnligt for nye aktører til Skoleavisen. Få en mail når næste dato er fastlagt. Skriv til os her

”Det er utroligt vigtigt, at uddannelsessystemerne skaber kloge, positive, aktive og demokratisk indstillede samfundsborgere, der føler sig værdifulde og som en del af fællesskabet. Sker det ikke, så vender de sig jo mod fællesskabet og bliver absolut ikke et aktiv,” siger hun og peger på, at vi i stedet for at stemple de unge som værende et problem, skal forsøge at se mere indgående på de læringsmiljøer, de unge møder på uddannelsesinstitutionerne. Ikke kun det psykiske læringsmiljø, men også det fysiske, der skal være indrettet på en måde, så de studerende kan se hinandens ansigter og dermed få let adgang til at dele oplevelser, erfaringer, undren, refleksioner og viden. Et miljø, hvor de oplever, at de er i et fællesskab, hvor deres tilstedeværelse har betydning. De skal føle sig accepterede, trygge og så godt tilpas, at de får lyst til at møde ind hver morgen."

Stift system
Ulla Højmark anbefaler desuden, at man skal blive dygtigere til at hjælpe den enkelte studerende, ikke mindst ved at forbedre den vejledning og støtte, som man tilbyder de unge i overgangene mellem uddannelser - og mellem uddannelse og arbejde. Den skal være så integreret, velkoordineret og effektiv, at man ikke taber de unge på vejen.
"Alle unge har brug for vejledning i forbindelse med overgange. Derfor er det vigtigt at alle børn og unge i en tidlig alder bliver introduceret til karrierelæring, hvor det ikke kun handler om at de skal tage et valg om uddannelse eller job, men i højere grad handler om at indsamle viden om uddannelser og jobs, sortere i den viden man får - og reflektere og diskutere med kammerater, familie og venner over, hvad der er vigtigt, hvis man skal leve det liv, som man drømmer om."

Konkret forskning
Ulla Højmark bliver i UCSJ ansat som docent og leder af forskningsprogrammet ”Uddannelsesmobilitet og læringsfællesskaber,” der er et af de højt prioriterede indsatsområder på UCSJ. En spændende udfordring, som hun ser frem til.
”Vi har et enormt stort stykke arbejde foran os, når vi både skal forske og ændre tingene til det bedre i praksis. Vi skal konstant udvikle vores viden og metoder, og vi skal blive ved med at undersøge hvordan praksis fungerer, så vi i samarbejde med praktikerne kan være med til at åbne uddannelsessystemet op for alle unge,” siger hun og tilføjer, at hun glæder sig til at arbejde i Region Sjælland.
"Det er meget motiverende at skulle arbejde i en region, hvor man finder de udfordringer, som min forskning handler om," siger hun og fortsætter:

"Mit hjerte brænder for at gøre uddannelse attraktiv og tilgængelig for de unge der ikke trives i skolen. Det er et stort problem i mange kommuner i region Sjælland at så mange unge ikke får nogen uddannelse. Det er helt sikkert muligt at gøre det bedre end i dag, og jeg er glad for at være med til at gøre en forskel hos UCSJ."

Om Ulla Højmark
Ulla Højmark er en af Danmarks anerkendte ungdomsforskere inden for uddannelses- og vejledningsområdet. Konkret har hun bl.a. været leder af Forskningsenheden i Vejledning, Erhvervs- og Professionsuddannelse på Institut for Didaktik på Aarhus Universitet. Hun har derudover været ansat som forsker på Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, hvor hun har arbejdet med forskning inden for området ”børn, unge og uddannelse”. Og senest har hun arbejdet for Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet samt Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet. Hun har stor erfaring med forskningsledelse og forskning af høj kvalitet – også fra en del projekter med ekstern finansiering.
Privat bor Ulla Højmark på Østerbro i København sammen med sin mand og de to yngste af hendes fire børn. På UCSJ bliver hun tilknyttet Center for skole og læring på Campus Roskilde.

Hun tiltræder den 1. marts i sin nye stilling

Mød Ulla Højmark på Forskningens døgn
Ulla Højmark holder tiltrædelsesforelæsning i uge 19 i forskningens døgn. Mere info om dette kommer senere på ucsj.dk

 

Emneord: Region Sjælland, UCSJ, University College Sjælland, Ulla Højmark Jensen, Ungdomsuddannelser, Professionsuddannelse, Uddannelsesområdet, Forskning, Skoleavisen, 010217
Professionshøjskolen Absalon på DenOffentlige.dk Professionshøjskolen Absalon var indtil august 2017 kendt under navnet University College Sjælland, og er en af de syv professionshøjskoler, som blev etableret i august 2007. Vi er godt 600...
Aktivitet: Artikler: 140 | Events: 6 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige