Flygtningebørn skal mødes med en kolossal omsorg, fortæller Mohammed Houssou (hvid trøje), der sammen med sin bror Hussein Houssou arbejder med uledsagede flygtninge på Startskuddet.

Kom tæt på arbejdet med flygtningebørn: Sådan får børnene ny tillid til livet

Børn og unge, der er flygtet til Danmark, møder deres omverden med en afgrundsdyb mangel på tillid. Pædagoger med fælles referencer til flygtningene er essentielt i kontakten.

"Du kan ikke bruge dansk pædagogik".

Sådan lyder det fra Rasha Al-Alami, 38, der er en de pædagoger, som arbejder med særlig fokus på uledsagede flygtninge på Startskuddets bosteder. Et bastant udsagn, som selvfølgelig rummer nuancer, men pointen skal man ikke tage fejl af: Flygtningebørn- og unge, der er kommet hertil helt alene, kræver en helt anden pædagogisk tilgang. Først og fremmest fordi disse børn og unge har en gigantisk mistillid til deres omgivelser.

Dagbog fra Lesbos - seks dage i flygtningekrisens frontlinie

Psykolog Jane Maul beretter om seks dage som frivillig på Lesbos - hvor kun frivillige fra hele Europa sørger for den første kontakt, når traumatiserede flygtninge rammer klippekysten. Læs de gribende beretninger her.

"Vi må ikke forvente at få deres tillid", siger Rasha, som alligevel elsker arbejdet, fordi det giver god mening at hjælpe andre og samtidig er "en interessant udfordring", som hun kalder det.

Startskuddet er en fondsejet koncern med en flere forskellige døgnforanstaltninger for børn og unge fra 12 år og op med svære sociale og/eller psykiatriske udfordringer. De seneste par år har stedet taget imod en håndfuld uledsagede flygtninge, mens den typiske indskrivning er en ung dansker, som har været igennem en række mislykkede anbringelser og evt. er udfordret af misbrugs- og kriminalitetsproblematikker.

 

Den store forskel

Det pædagogiske personale på Startskuddets bosteder er vant til børn og unge, som har oplevet utallige svigt, og som har minus på tillids-kontoen over for enhver autoritet. Men danske børn og unge har trods alt en viden om, at de f.eks. kan gå til kommunen og bede om hjælp, siger Hussein Houssou, 40.

"Flygtningene derimod kommer fra steder, hvor autoriteterne er meget strenge, og myndighederne ofte er noget, man frygter. Oveni har mange af dem mistet forældre eller søskende i krigen og har måske ovenikøbet set dem blive dræbt", fortæller han

"De skal mødes med kolossal omsorg helt fra starten", siger Mohammed Houssou, [ALDER], der er bror til Hussein. Man skal konstant være opmærksom på, hvilke signaler, man udsender til flygtningebørnene, og hvordan de reagerer på dem, fortæller de.

Integration - det væsentlige

Vi samler alle væsentlige historier om integration på denne tema-side

De to brødre har palæstinensisk baggrund og kom til Danmark som børn efter en flygtningeopvækst i Libanon. Rasha Al-Alami har boet i Danmark hele sit liv. Hendes mor er fra Syrien og faren er jordansk. De oplever alle tre fordele ved at have fælles kulturelle og religiøse referencer og erfaringer med de uledsagede flygtningebørn, men den vigtigste fællesnævner er sproget.

"Kommunikation er lig med tryghed", siger Mohammed Houssou, og Hussein supplerer. "Jeg har lært, hvor let ting kan blive misforstået. De her børn og unge kommer uden nogen som helst erfaring med et samfund og en kultur som vores, og andre har måske ovenikøbet fortalt dem, at Danmark ikke vil dem noget godt." Et afgørende vilkår for overhovedet at kunne indlede et pædagogisk forløb og evt. behandling er, at der er skabt kontakt, og det er i sig selv en en enorm opgave med disse unge.

 

Planlægger særligt bosted

Ifølge Jørgen Aabye, direktør i Startskuddet, er der i høj grad brug for personer med indvandrer- eller flygtningebaggrund i arbejdet med udsatte børn og unge.

"Der er så mange ting, der er anderledes ved disse børn og -unge i forhold til de danske. Kultur, religion som også kommer til udtryk i helt banale forhold, som f.eks. hvornår på dagen, man foretrækker at spise sine måltider", fortæller han. Startskuddet arbejder derfor i øjeblikket med planer om at etablere et særligt bosted for uledsagede flygtninge, hvor man kan tilpasse de fælles rammer og pædagogik efter deres specifikke behov.

Rasha Al-Alami har bred erfaring inden for integrationsarbejdet, blandt andet har hun arbejdet på asylcenter, hvorfra de uledsagede flygtninge sendes ud til bl.a. opholdssteder som Startskuddet. Hun mener, det giver rigtig god mening at lave et særligt bosted for flygtningebørn og -unge.

"Nogle af dem befinder sig i en situation, hvor de endnu ikke ved, om de får lov til at blive i Danmark, og de har intet netværk eller familie, de kan tage hjem til weekenden. Her adskiller deres situation sig markant fra de danske unges, der jo ikke frygter at skulle forlade Danmark, og som jævnligt kan se deres familie. Det gavner ikke flygtningene at blive konfronteret med den slags forskelligheder", siger hun. Et særligt bosted for uledsagede flygtninge kan sikre, at de unge udsættes for så få følelsesmæssige "forstyrrelser" som muligt, mener hun. Og man kan godt arbejde med integration, uden at de nødvendigvis bor i samme hus som danske unge.

"Der er stor forskel på, hvordan de unge danskere og de unge flygtninge oplever tonefald og forskellige handlinger, og det er de færreste flygtninge-unge, der kan forholde sig til et spørgsmål som "hvordan føles det, at...?" De er et helt andet sted, når de kommer til os, hvor sådan et spørgsmål overhovedet ikke giver mening for dem", fortæller Mohammed Houssou.

 

Kriminalitet som bagage

Der er en holdning til, at uledsagede flygtninge lærer unoder og kriminalitet fra de udsatte danske unge, når de flyttes fra asylcentret til et bosted, og det er da heller ikke "almindelige" danske unge, flygtningene møder på bostederne, men det er en for letkøbt konklusion, mener Jørgen Aabye.

"Jeg føler, det er nødvendigt at sige, at det er jo ikke sådan, at bostederne bare tillader kriminalitet. Det hører jo netop med til vores pædagogiske arbejde at hjælpe de unge til at blive selvkørende og i bedste fald selvforsørgende. Og det er da også den udvikling, langt de fleste gennemgår i Startskuddets afdelinger", fortæller direktør Jørgen Aabye.

Og ifølge de tre pædagogiske medarbejdere er faktum, at de flygtninge, som Startskuddet hidtil har taget imod, har gjort sig en del erfaringer med kriminalitet fra flere måneders ophold på asylcentret.

"Det er ikke en optimal situation for nogen af parterne, men vi må gøre, hvad vi kan, for at få det bedste ud af det system og de regler, der nu en gang er gældende. På Startskuddet har vi truffet en principiel beslutning om, at vi vil bidrage til integrationsarbejdet, både ift. integration af voksne flygtninge i jobpraktik i f.eks. vores køkken og værksteder og i relation til vores målgruppe for pædagogisk behandling af udsatte børn og unge. Så må vi acceptere de udfordringer, der følger med. Der er en opgave her, og nogen skal jo løse den", siger Jørgen Aabye.

 

Forsvinder pludseligt

Det er en kontinuerlig diskussion i samfundet, hvorvidt de flygtninge, som kommer til Danmark, er reelle flygtninge, og indførelse af alders-tests viser, at flere flygtninge lyver sig under 18 år. Men i det pædagogiske arbejde er det irrelevant, mener Rasha Al-Alami, eftersom det uanset hvad handler om børn og unge, der er kommet alene til landet efter en hård og farlig rejse. Men man skal være opmærksom på, at de kan stikke fra den en dag til den anden. Enten fordi de frygter udsendelse f.eks. pga. alders-testning, eller fordi de har fået kontakt til familie i andre lande. Måneders krævende pædagogiske anstrengelser i forhold til at skabe kontakt kan dermed lige pludselig løbe ud i ingenting.

"Vi må ikke forvente at få deres tillid eller at vi kommer til at opleve et resultat af vores arbejde på samme måde, som vi typisk kan med danske unge", siger Rasha Al-Alami. "Men vi sår nogle frø i dem".

 

FAKTA:

Startskuddet har eksisteret siden 1999, først som privatejet virksomhed og nu som erhvervsdrivende fond. Startskuddet driver det socialpædagogiske opholdssted/botilbud Uranus i Tappernøje, det socialpsykiatriske opholdssted/botilbud Venus i Faxe samt Startskuddets Projekt og Udslusning i Vordingborg. Derudover tilbyder virksomheden folkeskoleundervisning og Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) m.m. i egne interne skoler samt værkstedsaktiviteter, pædagogisk massage og akupunktur, kulturhus- og klubaktiviteter.

Emneord: Flygtninge, Integration, Startskuddet, Bosteder
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1192 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige