Kommuner får lov til selv at kradse gæld ind

Landets kommuner har nu så mange milliarder til gode hos borgere og virksomheder, at de får lov til selv at inddrive en del af gælden, skriver Politiken.

Det er resultatet af en ny kriseplan, der netop er aftalt mellem regeringen og Kommunernes Landsforening.


Det skriver Politiken fredag.

Planen skal afbøde de voksende økonomiske konsekvenser af det totale kollaps i Skats digitale inddrivelsessystem EFI sidste efterår. Alene fra december 2014 til december 2015, som er seneste opgørelse, er de kommunale restancer steget mere end 400 millioner kroner, så de nu udgør godt 3,5 milliarder.

»Vi er helt derude, hvor alle kræfter må sættes ind på at få gælden hentet hjem«, siger kommunernes formand, Martin Damm (V), til Politiken.

Med den nye aftale får kommunerne og de kommunale forsyningsselskaber igen mulighed for selv at inddrive alt fra ejendomsskatter og vandafgifter til ubetalte regninger for vedligeholdelse af veje, snerydning, bortskaffelse af husholdningsaffald og rottebekæmpelse.

Samtidig har Skatte- og Finansministeriet forpligtet sig til at undersøge mulighederne for at kompensere kommunerne økonomisk ved at overtage hele eller dele af den enorme gæld, der lige nu er parkeret hos Skat. Selv om der ikke er sat beløb på kompensationen, understreger skatteminister Karsten Lauritzen (V), at kommunerne skal have økonomisk hjælp i en eller anden grad.

»Jeg forstår godt, at der er nogle kommuner og nogle borgmestre, der er utilfredse med, at der er nogle penge, som burde være i kassen, men ikke er landet i den«, siger ministeren til Politiken.

Siden 2005 har de statslige skattemyndigheder haft det fulde ansvar for at kradse pengene ind til kommunerne.

Emneord: Skat, Skattegæld, Inddrivelse, Martin Damm, KL, Skatteministeriet, Karsten Lauritzen
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1278 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Kommentarer
  • 16.04.16 Kurt Damsted
    Kommunal inddrivelse af skattegæld.

    God og meningsfuld aftale. Nu gælder det om hurtigt, at få den implementeret ude i de enkelte kommuner.

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige