Kommuner søger skræddersyet sundhedsuddannelse

Velfærd

17/05/2017 11:31

Professionshøjskolen Absalon

Opgaveglidningen mellem sektorerne stiller nye krav til det kommunale pleje- og sundhedspersonale. Derfor søger kommunerne i stigende grad kompetenceløft til medarbejderne, gennem skræddersyede efteruddannelsesforløb.
Rehabilitering, akut sygepleje, palliation og tværprofessionel samarbejde er nogle af de fagområder, som kommunerne lige nu efterspørger kompetenceløft i forhold til, og hvortil University College Sjælland kan levere en opkvalificering, der er præcis tilrettet de aktuelle ønsker og behov.  Hos UCSJ er det blandt andet konsulent i Center for Ernæring og Rehabilitetering Malene Laursen, der samarbejder med kommunerne om at designe de uddannelsesforløb, der lever op til kommunernes ønske til udbytte om et fagligt løft.

UCSJ University College Sjælland

Professionshøjskolen Absalon hed tidligere University College Sjælland. Skolen er redaktør for eget indhold på DenOffentlige, og deler viden om uddannelse, herunder bl.a digital læring.

Læs mere mere fra Absalon her

”Behovet er stort lige nu, hvor opgaverne i kommunerne bliver mere komplekse. Næstved Kommune har netop afsluttet et større forløb, hvor de ansatte i ældreplejen har fået et fagligt løft både i forhold til den palliative indsats og den akutte sygepleje. Vi oplever efterspørgsel på lignende forløb i flere andre kommuner i regionen, hvor opgaveglidningen fra sygehusene til kommunerne stiller nye krav til medarbejdernes kompetencer og samarbejde”, siger hun 

  Eksterne undervisere I mange af disse skræddersyede uddannelsesforløb trækker UCSJ ikke alene på egne eksperter, men inviterer også eksperter fra UCSJ’s store netværk ind i undervisningen. Et godt eksempel på det er samarbejdet med Rigshospitalets hospitalspræst Christian Busch, palliationskoordinator/sygeplejerske Kirstine Winther og socialrådgiver Sanne Nyman, begge v/Klinisk Onkologisk Afdeling og Palliative Enheder, Sjællands Universitetshospital.
”Vi lægger stor vægt på, at samskabe de enkelte uddannelsesforløb i et tæt samarbejde med aftagerne. På den måde kan vi lave skræddersyede uddannelsesforløb, der er relevant for den specifikke praksis, og som klæder medarbejderne på i forhold til at lykkes med de mange nye opgaver i en stadig mere kompleks virkelighed”, siger hun. "Mange kommuner er optaget af at kunne tilbyde deres medarbejdere kompetencegivende uddannelse med ECTS point, og det kan i mange tilfælde sagtens kombineres med et skræddersyet uddannelsesforløb,” tilføjer hun.  Skræddersyede forløb Malene Laursen siger: ”Vi oplever en rigtig stor interesse for vores skræddersyede forløb, hvor der er stor mulighed for indflydelse på uddannelsesforløbets indhold, omfang og undervisere. Det er mit indtryk, at interessen især skyldes opgaveglidningen mellem sektorerne, hvor kommunernes plejesektor står med nye opgaver, flere komplekse sygdomsbilleder og nye krav til samarbejde på tværs af sektorerne, så borgerne oplever sammenhæng og mening på tværs af systemet. For at imødekomme de nye tendenser er det mit indtryk, at kommunerne har iværksat forskellige udviklingstiltag i forhold til at opkvalificere medarbejderne, så de er rustet til at håndtere udfordringerne".

Mest Læste

Annonce