Konference: Data og resultatstyring i skolen

I forbindelse med skolereformen er der for alvor kommet fokus på elevernes læringsresultater. Skolerne bliver målt på evnen til at opnå de opstillede resultater både i forhold til elevernes trivsel og faglige udvikling.

Det sætter COK fokus på i dag på en konference i Odense. Med inspiration fra både danske og udenlandske forskere og praktikere sætter vi på konferencen fokus på, hvordan man kan arbejde resultatorienteret med skolens data. Vi ser på:

- Datainformeret ledelse og udvikling af data-literacy i skolen.

- Ledelse og organisering af arbejdet med skolens data for at styrke elevernes trivsel og faglige udvikling.

- Dataindsamling og analyse i forhold til at fremme elevernes læringsfremskridt og udvikle undervisningen.

- Det professionelle læringsfællesskabs arbejde med systematisk evalueringsarbejde af elevernes udbytte af undervisningen.

- Forskning i data på skoleområdet. 

På konferencen er oplæg fra blandt andre professor Thomas Nordahl, Høgskolen i Hedemark, Norge.

Men også arbejdet med data på skoleområdet i Danmark vil være i fokus, når direktør Tobias Børner Stax fra Børne- og Ungeforvaltningen i Københavns Kommune taler om, hvordan man fra kommunal side kan understøtte lokal mulighed for at følge med i elevers progression med afsæt i eksisterende data, og hvordan kan man arbejde frem mod en organisation, hvor det er et relevant og fælles projekt gennem hele ledelsesstrengen. Han er en blandt mange oplægsholdere. 

Se hele programmet for dagen her.

COK på DenOffentlige.dk COK er en aktiv del af den kommunale velfærdsudvikling. COK er kommunernes kompetencecenter i forening, og vores vigtigste opgave er at understøtte kommunernes drift og udvikling gennem kompetence...
Aktivitet: Artikler: 67 | Events: 4 | Kompetenceområder: 2

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige