Kora-rapport: Herning er lykkes med Sverigesmodellen

Bedre sagsgange, færre anbragte børn – og kommunen har sparet penge. Stort set alle mål er nået og flere penge sparet end forventet. Herning Kommune har succes med Sverigesmodel, viser KORAs evaluering som du kan hente her.

Siden 2013 har et særligt Sverigesteam i Herning Kommune gået nye veje i indsatsen for udsatte børn, unge og deres familier. Hver sagsbehandler har haft langt færre sager på skrivebordet end normalt, så de har kunnet følge det enkelte barn tættere. Desuden har de haft ekstra fokus på tidlige og forebyggende indsatser, og de har arbejdet tæt sammen med skolepsykologer, sundhedsplejersker og andre fagpersoner.

KORAs evaluering viser, at forsøget har båret frugt:

Prøv DenOffentlige

DenOffentlige får ingen mediestøtte og er stadig gratis for for vores 100.000 læsere. 

Prøv os! Bestil vores nyhedsbrev - og få automatisk artikler, debat og konstruktiv viden om velfærdssamfundet.

- Det er gratis 

– Kommunen har stort set nået alle de mål, den havde opstillet for projektet. På kort tid er det lykkedes at skabe et frugtbart tværfagligt samarbejde og høste en række klare, positive gevinster, siger projektchef i KORA, Hanne Søndergård Pedersen, som står bag evalueringen.

Tættere kontakt - færre anbringelser
Projektet er inspireret af Borås i Sverige, hvor man har et stort fokus på tidlige, forebyggende indsatser, tæt opfølgning på sagerne og på at vælge foranstaltninger, som griber så lidt ind i barnets almindelige hverdagsliv som muligt.
 
Evalueringen viser, at den tilgang har givet tydelige resultater i Herning Kommune. Der er sket et meget markant fald i antallet af institutionsanbragte børn og unge. Ved projektets afslutning var ingen af Sverigesteamets børn anbragt på institution. I stedet er flere børn og unge blevet anbragt i plejefamilie.
– Tankegangen om barnets ret til et almindeligt hverdagsliv er slået stærkt igennem i projektet. Man har fx brugt plejefamilieanbringelser til store børn og unge teenagere, selvom denne målgruppe kan være vanskelig at anbringe i plejefamilier. I de sager har man sat ind med ekstra støtte, og der er gjort et stort arbejde for at finde de rigtige plejefamilier og derved mindske risikoen for, at anbringelserne bryder sammen, forklarer Hanne Søndergård Pedersen.
 
Sparet flere penge end forventet
Ændringerne i foranstaltningsmønstret har betydet, at de økonomiske mål for projektet er mere end nået. Mellem 2013 og 2015 sparede kommunen 6,7 mio. kr. på anbringelser, hvilket er mere end det dobbelte af, hvad man havde forventet at kunne spare via Sverigesprojektet.
 
Svært at måle klar effekt på børnenes trivsel
Evalueringens datagrundlag er desværre ikke solidt nok til, at man kan konkludere, hvordan indsatsen har påvirket børnene og de unges trivsel.
 
– Herning-modellen er jo i fuld gang med at blive implementeret i en lang række danske kommuner, så fra KORAs side anbefaler vi, at man får lavet systematiske målinger på udviklingen af børnenes trivsel i disse kommuner. På den måde kan man få noget mere solid viden om, hvilken betydning modellen har på børnenes og de unges trivsel, siger Hanne Søndergård Pedersen.
 
Evalueringen viser, at der har været meget få klager og meget få sammenbrud i anbringelser i de distrikter, som deltog i Sverigesprojektet. Forskellene til de øvrige distrikter er ikke signifikante, men det peger forsigtigt i retning af, at kvaliteten er forbedret sammenlignet med den normale praksis i Herning. Den konklusion understøttes også af øvrige undersøgelser af Sverigesprojektet gennemført af Socialstyrelsen og Ankestyrelsen.
 
FAKTA om Sverigesmodellen i Herning
Sverigesmodellen er inspireret af Borås Kommune i Sverige. Den grundlæggende tilgang i modellen er, at udsatte børn har ret til at leve så tæt på et almindeligt hverdagsliv som muligt. Det betyder blandt andet, at tidlige, forbyggende indsatser og indsatser i barnets nærmiljø er i højsædet.
Herning Kommune iværksatte i 2013 – som den første kommune herhjemme – et forsøg med Sverigesmodellen. Projektet blev afsluttet ultimo 2015, hvorefter Herning Kommune gik i gang med at udrulle modellen til hele kommunen.
 
Siden er adskillige andre danske kommuner gået i gang med projekter, som er inspireret af Sverigesmodellen.
 
KORAs evaluering har kun fokus på det forsøgsprojekt, som løb i Herning i perioden 2013-2015. Den omfatter således ikke erfaringerne med at udrulle projektet i hele kommunen.
 
Emneord: Udsatte børn og unge, Udsatte familier, Plejefamilier, Plejebørn, Familiepleje, Socialpolitisk debat, Socialpolitik, KORA, Herning Kommune, Sveriges-modellen, Anbringelser, 040417-1
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1111 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige