Lad nu vær med at devaluere hf-huen!

Der er mange gode ting i regeringens oplæg til en reform af gymnasiet og hf. Men der er et afgørende sted, hvor kæden knækker – hvor huen hopper af. Det er en fejl at begrænse, hvilke uddannelser hf giver adgang til, og det kan ramme mønsterbryderne.

”På den ene side ønsker regeringen at gøre op med uddannelsessnobberi og tilskynde til, at det ikke skal være finere og bedre at vælge det almene gymnasium (stx) frem for andre gymnasiale uddannelser”.

Risikerer at styrke uddannelsessnobberi

”På den anden side styrker regeringen uddannelsessnobberiet ved i udspillet til en hf-reform at ville gøre den blå hf-hue mindre fin end den røde stx-hue ved at begrænse, hvilke videregående uddannelser den giver adgang til”.

Voksenuddannelse deler viden - læs om KVUC

Københavns Voksenuddannelsescenter deler viden og erfaringer på DenOffentlige.

Læs flere af deres historier og cases her

Det skriver rektor Søren Fersløv Andersen og vicerektor Anita Lindqvist Henriksen fra KVUC i et debatindlæg i Altinget i dag. 

Læs også: Voksne københavnere får de højeste hf-karakterer i Danmark

Når regeringen lægger op til, at den toårige hf skal have samme adgangskrav på 04 i dansk og matematik som stx, men at en hf-eksamen på trods heraf ikke give samme adgang til de lange videregående uddannelser, så mener rektor og vicerektor, at reformudspillet kan ende med en de facto devaluering af hf-uddannelsen. En devaluering der i værste fald vil ramme ikke mindst mønsterbryderne.

Læs også: De unges vej gennem uddannelser bliver aldrig helt snorlige for alle

Deres debatindlæg rummer seks hovedpointer:

  1. Reformudspil rammer mønsterbrydere. Reformudspillet vil, med forslaget om at begrænse hf-uddannelsens adgangsgivende kompetence, være en de facto devaluering af hf-uddannelsen. Det vil ramme mønsterbryderne hårdere end adgangskravet på 04.
  2. KVUC’s hf’ere har nogle af landets højeste karakterer – hvorfor lukke deres døre? Hele 48% af KVUC’s hf-studenter tager en lang videregående uddannelse. KVUC er den største enkeltleverandør af studenter til Københavns Universitet, og KVUC’s hf-kursister har et af landets højeste karaktergennemsnit. KVUC’s resultater taler for sig selv: HF skal fortsat åbne døre til alle videregående uddannelser.
  3. Adgangskrav er fint signal – men hold fast i individuel vurdering. Et karakteradgangskrav er et fint signal om de faglige forventninger til de kommende kursister. Dog er det helt afgørende, at fastholde regeringens forslag om, at der kan ske en individuel faglig vurdering af kursister, som har været ude efter folkeskolen, og som efterfølgende ønsker optagelse på hf.
  4. Husk at hf er bedst til at løfte unge med uddannelsesfremmed baggrund. Hf er den gymnasiale uddannelse, der løfter de unges karakterer mest undervejs i uddannelsesforløbet, og hf er bedre end alle andre uddannelser til at løfte de unge med uddannelsesfremmed baggrund og dermed bekæmpe den negative sociale arv. Det er vigtigt, at anerkende hf’s stærke løfteevne samt fortsat at give mønsterbryderne adgang til universiteterne.
  5. Mange har afbrudt ungdomsuddannelse bag sig. Flere unge med afbrudte uddannelser i baggagen gennemfører hf end andre ungdomsuddannelser. 48% af kursisterne på de toårige hf-linjer har således en afbrudt ungdomsuddannelse bag sig, enten en erhvervsuddannelse eller en stx. Hf-uddannelsen får dermed en stor gruppe af unge ombord på uddannelsessporet. Mange af dem ville formentlig aldrig gennemføre en uddannelse på gymnasialt niveau, hvis de ikke havde haft hf som en mulig vej at gå.
  6. Vi skal styrke fagligheden på hf. Blandt andet ved at give mulighed for flere fag på B- og A-niveau. Derfor giver det ikke mening at begrænse hf-elevernes muligheder til kun at kunne tage ét fag, dansk, på A-niveau. 

Læs hele debatindlægget på Altinget.dk 

Emneord: KVUC, Voksenuddannelse, HF, Gymnasiereform
KVUC på DenOffentlige.dk KVUC er Københavns Voksenuddannelsescenter, som er en selvejende institution under staten....
Aktivitet: Artikler: 55 | Events: 1 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige