Behov for innovation
Det synes klart, at morgendagens udfordringer ikke kan klares ved hjælp af gårsdagens løsninger. Det er ligeledes indlysende, at komplekse og genstridige problemer ikke kan løses ved hjælp standardløsninger, eller ved at sende flere penge. Endelig er der ingen tvivl om, at det intelligente alternativ til grønthøsterbesparelser er at skabe nye og anderledes løsninger, der kan give os ’mere for mindre’. Kort og godt: Den offentlige sektor skriger på innovation.
Temaside med Jacob Torfing
Se vores temaside med Jacob Torfing, hvor han med sin viden viser vej for offentlig innovation og byder konstruktivt ind i debatten. Mere her.
Sproglige omsvøb: nej tak
Mange af dem, der er enige i behovet for at fremme offentlig innovation, vægrer sig imidlertid ved at kalde en skovl for en skovl. Ofte hører man offentlige ledere, der siger: ’Medarbejdere her hos os stejler over selve innovationsbegrebet, som er meget luftigt, højtravende og abstrakt, og desuden er blevet et rigtigt modeord. Så vi taler i stedet for om hverdagsforbedringer, og selvfølgelig også nogle gange om behovet for radikale forandringer’.
At lave lidt sproglige omskrivninger i den gode sags tjeneste lyder egentlig meget fornuftigt. Men problemet er, at både ’hverdagsforbedringer’ og ’radikale forandringer’ rammer ved siden af kernen i innovationsbegrebet.
Innovation handler ikke om hverdagsforbedringer
Innovation er ikke en løbende forbedring i hverdagen, der giver os lidt mere af det samme, eller en lidt bedre måde at gøre tingene på. Innovation indebærer nemlig et brud med vante forestillinger og gængs praksis. Det brud i måden at gøre tingene på, som innovationen afstedkommer, er ofte baseret på en ny problemforståelse, der fører til en ændring af opgaveløsningen og som regel også til udviklingen af nye succeskriterier.
Rehabilitering på ældreområdet handler således ikke om, at fru Hansen får mere og bedre ældreservice, men om at understøtte hende i at bruge egne ressourcer på at dække egne behov, og forøge hendes livskvalitet ved at få hende til kunne mere, end hun selv troede hun kunne, og derigennem sikre at hun bliver længst muligt i eget hjem.
Innovation skaber ikke revolution
At innovation er andet og mere end hverdagsforbedringer betyder imidlertid ikke, at innovation kan ligestilles med ’radikale forandringer’. I yderste konsekvens handler radikal forandring om at erstatte hele det system, som indtil nu har organiseret vores tanker og handlinger, med et nyt system, der fungerer efter helt andre principper. Også her rammer man ved siden af innovationsbegrebet. For innovation handler ikke om at skabe revolutioner, hvor de gamle systemer fejes af banen og nye systemer bygges op fra grunden.
Innovation er tværtimod en kreativ praksis, der kombinerer velkendte ideer og handlemønstre på nye måder, samtidig med at der tilføjes nye elementer, så formen, funktionen og resultatet af en offentlig politik, service eller proces forandres. Innovation rummer således både videreførelse af noget af det gamle og opfindelse af noget nyt og anderledes. Graden af fornyelse er stor nok til, at vi kan tale om et brud med det, vi plejer at gøre, men ikke så stor at der er tale om en revolutionær omvæltning, der skaber et helt nyt system, baseret på helt anden logik.
Lad os kalde innovation for innovation
Hvis vi skal skabe innovation, så er vi bedst tjent med at tale klart og tydeligt om, hvad innovation er. Innovation defineres som en proces, der udvikler og realiserer nye og kreative ideer i praksis, så der skabes en trinvis forandring, og det er hverken luftigt, højtravende eller abstrakt.
Tværtimod er det meget jordnært og konkret, når man spørger sig selv om et givet problem kan løses på en anden og smartere måde. Når man overvejer om problemet med voldsomme skybrud og højvande i gaderne kan løses på en anden måde end ved at udvide kloakrørene; om det store frafald på de tekniske skoler kræver nye og uprøvede løsninger; og om plejehjemsbeboeres aktionsradius og behov for vind i håret kan afhjælpes af en tur i en rickshaw kørt af en frivillig.
Innovation er ikke en modebølge
Innovation er kommet højt på dagsorden i den offentlige sektor, og det gør, at vi taler mere om innovation. Men det betyder ikke, at innovation kan reduceres til et modelune, som går over, hvis vi venter til næste sommer. I den private sektor har innovation været omdrejningspunktet for virksomhedernes bestræbelser på at klare sig i i konkurrencen med andre virksomheder på markedet. Der er derfor grund til at tro, at opdagelsen af innovation i den offentlige sektor vil sætte en ny dagsorden, som rækker mange år frem.
Godt nok står offentlige organisationer ikke overfor det samme konkurrencepres som private virksomheder, men der er til gengæld et vedvarende pres får at skabe nye bedre og mere effektive løsninger fra både borgere, foreninger, medarbejdere, politikere og eksperter. Det politiske pres, og for den sags skyld også det ressourcemæssige pres, er en kraftige spore til at skabe innovation i den offentlige sektor.
Vi skal knække innovationskoden
Så lad os snakke innovation uden omsvøb. Både fordi innovation er et præcist begreb for de trinvise forandringer, der er brug for i den offentlige sektor, og fordi et klart fokus på innovation kan bringe os videre til de mange presserende spørgsmål om:
- Hvordan kan vi skabe innovation med udgangspunkt i den offentlige sektors kerneydelser og et blik for hvor kæden hopper af?
- Hvordan kan vi fremme innovation ved at give plads til læring, ideudveksling og tværgående samarbejde?
- Hvilke barrierer for innovation møder vi i dagligdagen, og hvordan kan de overvindes?
- Hvordan kan vi lede innovationsprocesser, så succesraten bliver højere?
- Hvordan kan vi ændre kulturen og omstille den offentlige sektor, så den i højere grad understøtter samarbejdsdrevne innovationsprocesser?
Når vi i fællesskab har svaret på disse spørgsmål, så har vi for alvor knækket koden på offentlig innovationsskabelse.
