Lærere og pædagoger vinder på et tæt samarbejde og børnene trives bedre. Billedet er fra innovationsdag i Holstebro Kommune.

Lærere og pædagoger vinder på samarbejde og styrker børnenes trivsel

Pædagogerne er for alvor rykket ind i klasseværelserne, og deres faglighed er afgørende for elevernes dannelse, trivsel og sociale fællesskaber. Samarbejde mellem lærere og pædagoger kan blandt andet styrkes med fælles undervisning allerede på uddannelserne.

”Folkeskolens dannelsesprojekt er udfordret. Dannelse sker i forhold til fællesskabet, men konkurrencestaten gør dannelse til et individuelt projekt. Og læringsmålsstyret undervisning kan være med til at understøtte den individualisering.” Det siger Trine Ankerstjerne, der er professionskonsulent for skole- og fritidspædagogik på Professionshøjskolen UCC. Hun peger på, at pædagogerne i skolen spiller en meget vigtig rolle i forhold til at modvirke den tendens og sikre elevernes dannelse og trivsel i fællesskabet. ”Folkeskolen skal sørge for, at eleverne bliver demokratiske borgere, og en del af det er at blive et ordentligt menneske, lære at se andres perspektiver og tage aktiv del i verden omkring sig. Det er pædagogerne med til at understøtte,” siger hun.

Vær med i Skoleavisen

Er du aktør på skoleområdet - privat, fri, efter eller folkeskole - så kan du bidrage til Skoleavisen på to måder. Send indlæg direkte til redaktionen på skoleavisen@denoffentlige.dk eller blive redaktør for dit eget indhold som udgiver på DenOffentlige. 

Vi holder workshop jævnligt for nye aktører til Skoleavisen. Få en mail når næste dato er fastlagt. Skriv til os her

Pædagogerne har med paragraf 16a i folkeskoleloven om understøttende undervisning fået en central plads i den nye folkeskole. ”Skoledagen er blevet længere, der stilles rigtig store krav til lærerne, og der er ikke længere afsat tid til klassens time. Pædagogerne kan være med til at løse de opgaver i forhold til elevernes trivsel, dannelse og personlige udvikling, som lærerne før havde afsat mere arbejdstid til. Jeg mener faktisk, at understøttende undervisning hellere skulle kaldes trivselsundervisning,” siger hun og uddyber: ”Pædagoger skal være med til at udvikle skolen til noget andet end det, den var. Når man vil reformere skolen og skabe en mere varieret skoledag, giver det god mening at invitere andre professioner ind i skolen. Og der er en masse værdier fra pædagogikken på fritidshjem og SFO’er, som kan bruges i skolen. For eksempel har eleverne godt af selvvalgte aktiviteter, der ikke er alt for voksenstyrede, og hvor de i mindre grad end i skolen er tvunget til at være sammen med bestemte kammerater.”

Bedre til at læse højt

Trine Ankerstjerne giver et eksempel på, hvordan en lærer og en pædagog kan arbejde tæt sammen – med hver deres faglige udgangspunkt. ”Det kan være en lærer, der arbejder med en klasse, hvor eleverne ikke er så gode til at læse højt. Hvis pædagogen skal understøtte det arbejde, så vil han eller hun ikke se på fonetik og ordklasser, men for eksempel på, om der er noget på spil i klassen, som gør det utrygt at læse op,” siger hun. Så mens læreren oversætter overordnede læringsmål til klassens virkelighed, oversætter pædagogen dem videre med fokus på trivsel. Samtidig understøtter pædagogen det faglige arbejde med at gøre eleverne bedre til at læse op.

Trine Ankerstjerne understreger, at det ikke kun er i indskolingen, at der er stærkt brug for pædagoger. Også på mellemtrinet og i udskolingen kan man styrke eleverne både fagligt og socialt ved at inddrage pædagogerne. ”Vi kan se, at pædagoger fra fritidshjem og SFO’er bliver videreuddannet til opgaven i skolen, men klubpædagogerne gør ikke i samme grad. Og der er en tendens til, at klubpædagogerne ikke bliver inviteret med ind i skolen. Det er ærgerligt, for man kunne forestille sig at mere intensivt arbejde med trivsel og klassens fællesskab på mellemtrinet ville have betydning for udskolingen,” siger hun.

Lærere og pædagoger uddannes sammen

Når lærere og pædagoger skal arbejde tættere sammen om blandt andet understøttende undervisning, har de i endnu højere grad end tidligere brug for at blive klogere på hinanden. Det kan man for eksempel styrke dem i ved at undervise lærer- og pædagogstuderende sammen allerede på deres uddannelser. ”Det er en stor fordel, hvis de allerede på uddannelsen bliver opmærksomme på, hvordan og på hvilke områder, de skal arbejde sammen,” siger Lis Madsen, der er programchef for læreruddannelsen på UCC. Netop nu gøres de første forsøg med fællesforelæsninger for lærer- og pædagogstuderende på UCC, hvor de studerende blandt andet skal lære om køn, literacy og krop og bevægelse.

”Målet er ikke, at vi uddanner minilærere og minipædagoger. Men de skal lære hinandens perspektiver at kende og få større respekt for hinandens faglighed. Det kan være med til at nedbryde hierarkier og barrierer for samarbejde ude på skolerne,” siger Lis Madsen.

Hun peger på, at pædagogerne er med til at skabe en stærkere forbindelse mellem det sociale og det faglige i skolen. ”Vi arbejder også med relationsarbejde på læreruddannelsen, men de lærerstuderende kan lære meget af pædagogerne i forhold til at sikre, at børnene bliver udviklet til at være livsduelige, som det hedder,” siger hun og uddyber: ”Hvis det demokratiske dannelsesprojekt i skolen skal lykkes, skal lærere og pædagoger arbejde tættere sammen og forstå hinanden bedre. Det kan forløb med fælles undervisning understøtte.”

Trivsel afgørende for læring

Et af hovedpunkterne i folkeskolereformen er ønsket om øget læring og trivsel blandt alle elever, og Ugebrevet A4’s analyse af den første nationale trivselsundersøgelse af folkeskolen viste for nylig klart, at det sociale miljø er helt afgørende for elevernes læring. Trivselsundersøgelsen af folkeskolen peger på, at der er mange elementer i spil, når det handler om elevernes trivsel og lyst til at lære. Derfor er det oplagt at se på de betingelser, børn har for at deltage i skolen, påpeger Trine Ankerstjerne: ”Resultaterne af trivselsundersøgelsen må være en øjenåbner for alle skoler: Samarbejdet mellem lærere og pædagoger skal prioriteres, og skolen kan lære af pædagogernes arbejde i daginstitutioner og fritidshjem. At arbejde aktivt med elevernes trivsel, sociale kompetencer og alsidige personlige dannelse skal på skemaet, og når man inddrager pædagogerne, tager man hensyn til, at der en stærk sammenhæng mellem trivsel og læring.”

Trine Ankerstjerne har sammen med Sara Hannibal, der er lektor på UCC, skrevet et kapitel i bogen ’Pædagoger og lærere i skolen – sammen om elevernes trivsel og læring’ (Dafolo, 2015). 

Emneord: Skoleavisen, UCC, Professionshøjskoler, Læreruddannelse, Pædagoguddannelse, Læringsmål, Samarbejde mellem lærere og pædagoger, Folkeskole, Ny folkeskole, Pædagogik, Fritidshjem, Trine Ankerstjerne, Sara Hannibal, Skoleavisen #2
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 922 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Kommentarer
  • 18.01.16 Thora Hvidtfeldt Rasmussen
    P.S.

    Kunne man ikke næste gang, en eller anden fortæller, at det er en god idé at få flere faggrupper ind i skolen spørge, om det også er en god idé at få flere faggrupper ind i børnehaver og vuggestuer?
    Eller folkeskoleuddannede i gymnasiet?
    Eller elektrikere til at undervise tømrere?

  • 18.01.16 Thora Hvidtfeldt Rasmussen
    Utrolig uvidenhed

    Når jeg læser ovenstående, så gribes jeg af vrede - ikke kun over kommentarernes håbløse ensidighed, men over, at journalisten bag lader det passere.
    Trine Ankerstjernes udtalelser demonstrerer en hårrejsende uvidenhed om, hvad der foregår i skolen.
    I mine mange år som lærer har jeg set en del - og naturligvis har jeg også iagttaget dårligt lærerarbejde. Men ALDRIG nogen sinde har jeg mødt en lærer, som ville arbejde med fonetik og ordklasser for at afhjælpe problemer med oplæsning i en klasse!
    Hvorfor accepteres en sådan stråmand? Naturligvis arbejder lærere med elevernes relationer, naturligvis er lærerne i meget høj grad optaget af, om eleverne er trygge ved at være i klassen - det har været en del af lærerens arbejde, fra længe før jeg blev lærer i midten af halvfjerdserne ...
    Det lykkes ikke altid perfekt; denne verden er ikke perfekt - heller ikke pædagogernes.
    Trivselsundersøgelserne viser intet om, at det vil medføre mirakler, hvis pædagogerne kommer ind og overtager specifikke læreropgaver - der er aldeles heller ikke indikationer om, at det med reformen går den rigtige vej.
    At omdøbe understøttende undervisning til trivselsundervisning, og uddanne pædagoger til at varetage det? Faget er et misfoster, et forsøg på at adskille noget, der organisk hører sammen - man kan meningsfuldt ikke adskille den praktiske del af børnenes fag fra den teoretiske; slet ikke går det at sætte en anden voksen til at udføre det praktiske - og så uden tid til samarbejde! Det vil ikke hjælpe at kalde det trivsel - det er absurd at ville skille "trivsel" i skolen ud som en selvstændigt fag.
    Trivsel i undervisningen skabes i selve undervisningssituationen; ikke ved at sætte pædagoger til at arbejde med det som kontaktpersoner eller undervisere i afgrænsede fag. Det skaber kun forplumring og mere mudret ansvarsfordeling - eleverne har ikke behov for et nyt fag uden fagligt indhold.
    Hvis man ønsker mere samarbejde mellem lærere og pædagoger, så skal der afsættes tid til, at de er i de samme klasser samtidig.
    Men det er jo ikke en spareøvelse - og giver heller ikke mere prestige og flere økonomiske midler til professionshøjskolerne ...

  • 06.01.16 Niels Chr. Sauer
    Det har altid været en del af lærerens arbejde

    ”Det kan være en lærer, der arbejder med en klasse, hvor eleverne ikke er så gode til at læse højt. Hvis pædagogen skal understøtte det arbejde, så vil han eller hun ikke se på fonetik og ordklasser, men for eksempel på, om der er noget på spil i klassen, som gør det utrygt at læse op,” Undskyld, men her tegnes altså en karikatur af læreren. Den gode lærer har altid arbejdet med det, der 'er på spil' i klassen. Men det vanskeliggøres af det omsiggribende testeri og hele målstyringscirkuset, og nu er man tilmed gået igang med at afskaffe klasselæreren. Og så kan det da være meget godt med en pædagog i klassen. Men lad være med at fremstille det som om det ikke er en del af lærernes arbejde eller som om lærerne ikke rigtigt kan finde ud af det. De bliver hindret i det, det er sådan, det er.

  • 05.01.16 Anny Byø
    pædg - lærer samarbejdet om trivsel og læring

    Fint- mere samarbejde på tværs om vores børn læring. Men hvad med trivsel? Jeg undrer mig ved, at der stadig kun fokuseres på skoleområdet- den nye skolereform har sandelig bevirket at drukne alt andet og langt fra det uvæsentligste-for at børn i det hele taget ikke går i stykker inden de bliver færdig med skolen. Det er da fatalt- at man stadig ikke er kommet længere end med opfattelsen af- hvis blot børn fungere fint social- så kan de lære. Sagen er den- at læring forudsætter grobund og vækst, og starter i de små år- på 0-6 år området- vel at bemærke- under forudsætning af gode rammer og indhold.!! Er der virkelig ingen der snart får øjnene op for, hvort meget det betyder for f.eks.vuggestue/dagpl og børnehavebørn, at de får lov til at lære og udvikle sig i miljøer der har tid og overskud til at give dem nærvær- omsorg- stimulere dem- gøre dem nysgerrig på sig selv og omgivelserne Skal de først til at lære alt det når de kommer i den "officielle skole" som 5-6 årige- hvor det bliver lange strukturede dage- skemalagt og forhåndsbestemt hvad der skal laves? Jeg betragter også udtalelsen om, at børn i skolen skal lære om demokrati- det er da også noget af en forældet tankegang. Børn lærer allerede det grundlæggende om menneskesyn og demokrati, når de er i vuggestue og daginst. Livets norm og spilleregler- om dannelse- etik og moral læres gennem leg og leg og leg- herigennem skabes grobund for innovativ - og kreativ tænkning- her skabes fællesskaber- her lærer børnene at samarbejde- de forhandler- og værd at få med- for det- tror jeg, der virkelig bliverhårdt brug for i fremtiden- Deres fantasi- drømme og håb for en bedre inst.verden hvor der er tid til at fordybe sig- hvor voksne er nærværende- og kan få lov til at være sammen med børnene. Det er da ikke i orden at en hel generation ikke får den nærvær og omsorg- de har behov for i de første vigtig udviklingsår.Det er dem der skal bære samfundet videre.!! Jeg frygter- håbet er ved at smuldre.!! Jeg frygter barndommens gade- som jo i mange år har været institutioner,- er på vej til at forsvinde helt. Vi er på vej i den gale retning- der fokuseres i forvejen for meget på resultater- præstation. Skal børn begynde at gå i den officielle skole allerede fra 3 års alderen- er jeg bange for kunne ske.

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige