Landdistrikter: Kommuner kan fremme bredbåndsudvikling

Henimod 300.000 danske husstande har fortsat ikke tidssvarende bredbånd. Landdistrikternes Fællesråd frygter, at nogle landområder stadig er frakoblet den digitale vækst i 2020.

Regeringen er på vej med et udspil til et nyt teleforlig, som skal bringe det gamle forlig fra 1999 op til nutiden.

En særlig udfordring for de danske landdistrikter er og bliver at sikre dækningen med hurtigt bredbånd. Adgang til en god digital infrastruktur er nemlig afgørende i forhold til bosætning og det lokale erhvervsliv, vurderer man hos Landdistrikternes Fællesråd.

Formand Steffen Damsgaard frygter ligefrem, at den dårlige mobil- og bredbåndsdækning vil svække væksten uden for de største byer.

- Når 300.000 husstande fortsat ikke har tidssvarende bredbånd, frygter jeg, at nogle landområder stadig er frakoblet den digitale fremtid i 2020. Konsekvensen er, at hussalget går i stå, virksomheder søger væk, og al vækst og udvikling forlader de landområder, som ikke bliver opkoblet til moderne bredbånd, siger han.

Markedskræfter fungerer ikke

Damsgaard understreger, at det i mange lokalsamfund er en udfordring at få markedet til at afholde de nødvendige investeringer for at sikre god dækning. Han peger derfor på, at kommunerne kan spille en aktiv rolle i at fremme bredbåndsudviklingen.

- Når kommunerne laver bredbåndsudbud, hvor de får dækket deres eget behov - det vil sige, at de får etableret bedre bredbånd på kommunens skoler, borgerservicecentre, sundhedshuse, biblioteker og medarbejdere, mener vi, at kommunerne samtidig skal stille krav til dækning af borgere og virksomheder i områder af kommunen, hvor markedskræfterne ikke leverer, siger Steffen Damsgaard.

I de områder, hvor der ikke opnås dækning på markedsvilkår - herunder i særdeleshed i landdistrikterne - skal der udvikles modeller for, hvordan disse områder hurtigst muligt kan opnå dækning, anbefaler Landdistrikternes Fællesråd.

Kommuner kan fremme bredbåndsudrulning

Landdistrikternes Fællesråd, som repræsenterer 47 af landets 98 kommuner mener, at netop kommunerne kan spille en afgørende rolle i at fremme bredbåndsudviklingen. Det kræver blot klare rammer for kommunerne, understreger Steffen Damsgaard.

- Mange kommuner ønsker at skubbe på, da adgang til hurtigt bredbånd har stor betydning for bosætning og erhvervsmuligheder. Det er så vigtigt et område, at kommunerne ikke blot kan læne sig tilbage og håbe på en løsning, siger han og fortsætter:

- Derfor er det vigtigt, at man i det kommende teleforlig ikke indsnævrer og stækker kommunernes muligheder for at agere, men nærmere får præciseret rammerne klart og tydeligt.

Landdistrikternes Fællesråd anbefaler derfor, at der etableres en klar lovhjemmel for kommunernes bredbåndsudbud, som giver dem ret til at stille dækningskrav. Den klarhed findes ikke i dag og derfor har mange kommuner forsøgt sig frem, f.eks. Ringkøbing-Skjern Kommune.

Et bredt flertal i Folketinget vedtog i 2013 en målsætning om, at alle danskere skal have adgang til en bredbåndshastighed på 100/30 mbit. i 2020.

Landdistrikternes Fællesråd har, som national sparringspartner for centraladministrationen, fremsendt en udtalelse til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet i forhold til moderniseringen af teleforliget.

Landdistrikternes Fællesråd på DenOffentlige.dk Landdistrikternes Fællesråd arbejder for en positiv udvikling i landdistrik­terne. Dette med fokus på at forbedre de basale rammevilkår indenfor: Fysisk bosætning Sikre finansiering til bolig...
Aktivitet: Artikler: 17 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige