Lars Larsen forstår ikke politikeres tøven med golf-millioner

Internationalt golfprojekt får måske først afklaring om årets millionstøtte efter golf-turneringen er afholdt.

Debatten om millionstøtte fra Region Nordjylland til Lars Larsens Europa Tour-golfturnering 'Made In Denmark' i Himmerland trækker nu voldsomt ud.

Det frustrerer dyne-manden, der selv var mødt op i Regionsrådet til møde i eftermiddag.


- Jeg kæmper for, at det skal blive i Nordjylland, men jeg skal have noget tilsagn. Både på Sjælland og længere nede i Jylland har man været og forespørge, om de kunne få lov at afholde det, siger han til DR Nordjylland.

Læs også: Dyne-Larsen raser over Region Nordjylland

Regionsrådet i Nordjylland behandlede i dag en indstilling fra Vækstforum Nordjylland om at støtte turneringen med 2 millioner kroner, hvilket er 5,5 millioner lavere end det, der tidligere er meldt ud.

Men da det normale røde flertal i Regionsrådet på grund af sygdom var kommet i undertal, beder rådet nu Vækstforum Nordjylland om at komme med en ny indstilling inden næste regionsrådsmøde.

Her vil det normale flertal formentlig være tilbage, og så starter behandlingen forfra.

Lars Larsen er frustreret over processen og har svært ved at se, hvorfor Region Nordjylland tøver med at fastholde støtten, selvom en undersøgelse fra University College Nordjylland og VisitDenmark tilsyneladende viser, at turneringen bidrager med over 60 millioner i turismeforbrug.

Han fremhæver, at han selv har puttet 3,5 millioner kroner i af egen lomme, mens han også har fået andre virksomheder og også banker til at spytte penge i kassen til turneringen.

- Jeg har skaffet 28 millioner, og Region Nordjylland skal bare komme med 7,5 millioner. Det er 'helt væk', siger han.

Dagens afgørelse og den tidsmæssige udtrækning, irriterer også Henrik Ringbæk Madsen, der er socialdemokratisk udvalgsformand for Vækst, Innovation og Kompetencer i Regionsrådet.

Han er selv tilhænger af en støtte på to millioner kroner, men uanset hvad, ville han gerne have givet Lars Larsen svar i dag.

- Jeg synes, han havde fortjent et klart svar i dag, så han og Made in Denmark vidste, hvad de havde at gøre med. Nu kan der gå helt frem til juni eller måske efteråret, før vi har en afklaring på det her.

 

 

 

Emneord: Region Nordjylland, Lars Larsen, Made in Denmark, Golf, Vækstforum Nordjylland, Henrik Ringbæk Madsen, Turisme, Offentlig støtte
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1226 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige