Privatfoto fra Lesbos, nov. 2015.

Lejre på græske øer er overfyldte trods EU-aftaler

På øen Lesbos er der næsten 5000 mennesker i flygtningelejre, som nominelt er opført til 3500 personer.

Den somaliske flygtning Abdulaziz siger, at han er "ved at blive kvalt" i en overfyldt flygtningelejr på den græske ø Lesbos. Her deler han et telt med over en halv snes andre afrikanere.

Abdulaziz, som er i 30'erne, håbede oprindeligt, at han kunne nå til Tyskland. Han er nu fast beboer i lejren Moria på den græske ø ud for Tyrkiets vestkyst. Her venter han på at få sin asylsag færdigbehandlet.

- Det er som et fængsel her. Jeg bliver kvalt, siger han efter otte måneder i den overfyldte lejr.

Dagbog fra Lesbos - seks dage i flygtningekrisens frontlinie

Psykolog Jane Maul beretter om seks dage som frivillig på Lesbos - hvor kun frivillige fra hele Europa sørger for den første kontakt, når traumatiserede flygtninge rammer klippekysten. Læs de gribende beretninger her.

- Der er altid nogen, som skriger, og der er altid nogen, som slås, siger Abdulaziz.

Han er en blandt tusindvis af migranter og flygtninge strandet på græske øer, efter at EU sidste år både lukkede ned for ruten op gennem det vestlige Balkan og indgik en aftale med Tyrkiet, der lukkede for flygtningestrømmen derfra. 

Omkring 1183 migranter blev sendt tilbage til Tyrkiet i det år, som sluttede i januar, viser tal fra det græske politi.

EU-aftalerne har ifølge flere organisationer medført, at græske øer er blevet store opbevaringslejre for migranter og flygtninge.

På Lesbos er der næsten 5000 mennesker i lejre, som nominelt er opført til 3500 mennesker, viser officielle tal fra myndighederne.

De græske myndigheder udelukker, at en del af lejrenes beboere kan flyttes til det græske fastland. 

Et væsentligt element i EU-aftalerne går ud på at hindre en ny strøm af migranter fra Tyrkiet ved at sikre, at der bliver lavet en nøje registrering og asylbehandling af dem, der allerede er ankommet. 

Idéen er, at sikre en mere kontrolleret strøm både fra Tyrkiet og gennem en intern omfordeling af flygtninge inden for EU. 

Ifølge organisationerne Den Internationale Redningskomité (IRC), Oxfam og norske Flyktninghjelpen har aftalerne gjort Grækenland til et testområde for en type europæisk politik, der "undergraver flygtninge og asylansøgeres rettigheder og udsætter mennesker for fare og mishandling".

IRC's landechef i Grækenland, Panos Navrozidis, peger på, at EU-aftalerne også skaber problemer i Tyrkiet, hvor flygtningene sidder fast. 

- EU-Tyrkiet-aftalen spiller roulette med fremtiden for nogle af verdens mest sårbare. Det er blevet en umulig mission for de personer, der har mest brug for det, at søge beskyttelse i Europa, siger Navrozidis i en ny rapport.

/ritzau/AFP

Emneord: Flygtningedebat, Flygtninge, Grækenland, Lesbos, Europæisk samarbejde, 200317
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 5994

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige