16 procent af afgørelserne om førtidspension i kommunerne handlede i 2014 om borgere med en sygdom i bevægeapparatet.

Lidt flere fik førtidspension i sidste kvartal af 2014

Velfærd

16/03/2015 11:03

Mikkel Sarka

Siden 3. kvartal 2013 har der været en lille stigning i antallet af borgere, der får tilkendt førtidspension. Det viser Ankestyrelsens nye kvartalsstatistik.

I 4. kvartal 2014 fik 1.556 borgere tilkendt førtidspension. Antallet af tilkendelser har været svagt stigende siden 3. kvartal 2013, hvor 1.090 borgere fik tilkendt førtidspension. Det viser den seneste kvartalsstatistik over førtidspensioner fra Ankestyrelsen.

Antallet af tilkendelser er dog stadig en del under niveauet fra før reformen af førtidspensionsreglerne. Reformen trådte i kraft den 1. januar 2013.

Flere klager over afgørelser om sygdomme i bevægeapparatet

16 procent af afgørelserne om førtidspension i kommunerne handlede i 2014 om borgere med en sygdom i bevægeapparatet.

Andelen var noget større, når det gjaldt klagerne til Ankestyrelsen. 29 procent af klagesagerne handlede om afgørelser om førtidspension til borgere med en bevægeapparatsygdom. 

Mest Læste

Annonce