Leif Mathiesen driver et lille autoværksted på Nørrebro i København. Det har han gjort i 30 år. Men en ny vurdering fra Skat betyder, at han fra i år skal betale 477.662 kroner i ejendomsskat af grunden – en grund, som han om 4,5 år skal levere tilbage til kommunen for 50.730 kroner.
»Det er jo et mord på en virksomhed«, siger Leif Mathiesen til Politiken. Han havde håbet at kunne levere en sund forretning videre til sin søn, Johnny, der ligesom han selv er pladesmed og medejer af værkstedet.
Samlet vil ejendomsskatten frem til 2020 løbe op i knap 2,4 millioner kroner – for et værksted med 5 ansatte og et overskud sidste år på 9.598 kroner.
Læs også: Hvor er lederskabet? Det offentlige er mere styring end »
Vi har en lille buffer, så vi kan betale den første skatteregning og måske også den næste, men så kan jeg ikke se, hvor vi skal få pengene fra«, siger Leif Mathiesen til Politiken.
Det er en lokalplan, som Københavns Kommune vedtog i maj 2013, der har udløst den voldsomme regning til autoværkstedet og til nogle af naboerne, der dog ikke rammes lige så hårdt. Lokalplanen åbnede for, at Københavns Universitet kan opføre Niels Bohr Science Park, mens de små værksteder skal rives ned og erstattes af nyt byggeri i 6 etager med butikker, kontorer eller hotel.
Skat har derfor forhøjet værdien af værkstedsgrunden til 13,4 millioner kroner, og det er den vurdering, der udløser den årlige ejendomsskat på næsten en halv million – svarende til en skat på 940 procent af grundens værdien for ejeren.
Leif Mathiesens revisor har protesteret mod Skats høje vurdering, med henvisning til at Leif Mathiesen ikke selv har nogen gavn af den forhøjede værdi, men Skat har afvist revisoren. Skat skrev:
»Indsigelsen ændrer ikke ved vores opfattelse af ejendommens værdi«. Skat vil dog »ved den førstkommende fremtidige ordinære vurdering« – der ventes i 2019 – tage »oplysningen om kommunens tilbagekøb med i vores overvejelser«.
De konservatives skatteordfører, Brian Mikkelsen, mener, at behandlingen af værkstedsejeren er »helt urimelig«. »Skat bør selvfølgelig tage hensyn til hjemfaldspligten. Det er tilladt at tænke sig om«, siger Brian Mikkelsen til Politiken: »Det er nødvendigt med ministerhandling, så Skat får besked om at se på sagen igen«.
Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), mener også, at Leif Mathiesen er »kommet i en helt urimelig situation«.
»Det kan godt undre mig, at Skat ikke kan vurdere ejendommen ud fra de konkrete forhold og den værdi, som grunden reelt har for den private grundejer«, siger overborgmesteren. Han påpeger, at det tidligere var muligt at få en revurdering fra Skat i sådanne sager. Men det har Folketinget suspenderet sammen med de ordinære ejendomsvurderinger.
Skatteminister Karsten Lauritzen (V) siger til Politiken, at »det set udefra bestemt ikke ser rimeligt ud«. Men en hjemfaldsklausul betragtes som en privatretlig aftale, og den skal Skat ikke inddrage i vurderingen:
»Jeg har fuld forståelse for borgerens situation, men det er sådan, juraen er, og det kan jeg ikke lave om på«, siger han til Politiken.
Ifølge eksperter i ejendomsbeskatning, som Politiken har talt med, følger Skats vurdering i denne sag loven, men resultatet er i strid med lovens intention.
»På det her punkt er loven galimatias. Det bryder helt med den grundlæggende tanke om, at man skal betale skat af den værdi, grunden har«, siger Christian Gommesen, der er chefjurist i rådgivningsfirmaet Rafn & Søn.
