Foto: Europæiske Råds pressetjeneste

Løkke: EU-ledere tror på samarbejde med Trump

Trods usikkerheden efter det amerikanske præsidentvalg er der generel tro på, at samarbejdet kan fortsætte.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ser midtvejs i EU-topmøde en tro på, at EU-landene fortsat kan få et stærkt samarbejde med USA under præsident Donald Trump. 

- Vi er afhængige af et samarbejde med USA på en række områder. Blandt andet i Nato. Situation i Ukraine. Krigen i Syrien. Bekæmpelsen af den islamisk funderede terrorisme. Der har vi brug for stærkt samarbejde med USA. 

- Men jeg har nu også fornemmelsen af, at vi alle sammen tror, at det skal vi nok få etableret, siger Lars Løkke Rasmussen.


Udtalelserne falder i en pause i EU-topmødet i Maltas hovedstad, Valletta. Det amerikanske valg fyldte en del i diskussionerne blandt de 28 EU-landes ledere. 

EU-præsident Donald Tusk vakte før topmødet opsigt ved at opliste "bekymrende udtalelser" fra Donald Trump, som en trussel man måtte forstå nærmest var på linje med radikal Islam og udfordringen fra Rusland og Kina.

Så langt vil Lars Løkke Rasmussen ikke gå:

- Der er identificeret forskellige udfordringer. Og det vil ikke være fair at veje dem af på den samme vægt alle sammen. Der er meget stor forskel på truslen fra Islamisk Stat og fra et USA, som kigger mere indad. 

- Det udfordrer os også, men på en helt anden måde. Det havde vi en diskussion om, og grundstemningen er, at vi i sagens natur anerkender udfaldet af det amerikanske valg. Og der følges op på de løfter, som er givet i valgkampen, siger Lars Løkke Rasmussen.

Det betyder, at det tætte, intuitive værdifællesskab, der var mellem Europa og den tidligere præsident Barack Obama, måske ikke er der længere, siger Løkke: 

- Og så må vi arbejde derfra. Nu er USA et land, hvor al magten ikke ligger hos præsidenten. Der er udnævnt en ny udenrigsminister. Han har sagt mange gode ting. 

- Der er udnævnt en ny forsvarsminister, som også har sagt gode ting om forsvarssamarbejdet. Det er politikken og ikke personen Trump, vi skal forholde os til, siger Lars Løkke Rasmussen.

/ritzau/

Emneord: Donald Trump, Donald Tusk, Europæisk samarbejde, Europa, Lars Løkke Rasmussen, EU-topmøde
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 5547

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige