De fleste har nok hørt om Mågeledelse classic. Lederen kommer flyvende ind til medarbejderen, skriger op, skider på medarbejderen og flyver derefter væk igen. Efterladende en frustrereret, vred og måske også lidt bange medarbejder.
Der findes stadig ledere, der bedriver mågeledelse, men det er mit generelle indtryk, at vi ikke ser den klassiske mågeleder så ofte mere. I dag er mågeledelse blevet lidt mere sofistikeret – jo den slags ledere udvikler sig skam også.
Forleden stødte jeg på mågeledelse anno 2016. En medarbejder – faktisk en mellemleder – fortalte hvordan han efterhånden var ved at miste sin selvtillid. Han var udsat for en chef, som i det daglige ikke var ret meget til stede. Men pludselig kunne chefen dukke op på kontoret og stille en masse spørgsmål, som mellemlederen ikke umiddelbart kunne svare på. Oftest ville chefen forsvinde ud af kontoret igen – lige så hurtigt som han var dukket op - inden mellemlederen overhovedet havde haft mulighed for at sunde sig og stille nogle uddybende spørgsmål. Tilbage sad mellemlederen som regel med en eller flere store opgaver, der altid skulle leveres med meget kort frist. Som mellemlederen sukkende fortalte, kunne han efter sådan et møde med mågeledelse anno 2016 altid se frem til endnu en sen aften med arbejde. Og så kunne han i øvrigt regne med, at chefen ikke ville kvittere og vende tilbage, når han havde fået svar på sine spørgsmål.
Ovenstående er selvfølgelig mågeledelse af den værste skuffe. Men lur mig om ikke de fleste ledere en gang imellem kommer til at være lidt for hurtige, give lidt for korte frister og så i øvrigt ikke have tid til at sparre med medarbejderen?
