Måling: 7 af 10 vil af med forbud mod aktiv dødshjælp

Ny undersøgelse viser, at et stort flertal af danskerne vil fjerne forbud mod aktiv dødshjælp. Mange mangler viden om smertelindring, lyder det fra læger, hvor flertal vil fastholde forbud

Mens et stort flertal af læger er imod aktiv dødshjælp, ønsker et næsten lige så stort flertal af befolkningen at ­indføre aktiv dødshjælp i Danmark.

72 procent svarer nej til spørgsmålet, om Danmark bør fastholde et forbud mod aktiv dødshjælp, mens kun 11 procent svarer ja, og 17 procent svarer ved ikke. Det viser en spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt 1009 danskere af analyseinstituttet You-Gov for Kristeligt Dagblad.

Prøv DenOffentlige

DenOffentlige får ingen mediestøtte og er stadig gratis for for vores 100.000 læsere. 

Prøv os! Bestil vores nyhedsbrev - og få automatisk artikler, debat og konstruktiv viden om velfærdssamfundet.

- Det er gratis 

Blandt lægerne er tendensen stik modsat, viser en læge-etikundersøgelse foretaget af Kristeligt Dagblad, som tidligere har været omtalt i avisen. Et stort flertal af de 410 adspurgte læger, nemlig 82 procent, svarer, at de er enige med for eksempel Lægeforeningen og andre lægefaglige foreninger, der er imod en legalisering af aktiv dødshjælp og assisteret selvmord.

Pensioneret overlæge Poul Jaszczak, der er medlem af Det Etiske Råd, er ikke overrasket over den markante forskel på de to undersøgelser. Han peger på, at en række tidligere målinger har vist stor opbakning til idéen om at indføre aktiv dødshjælp.

”Det er ikke underligt, at et stort flertal af lægerne er imod aktiv dødshjælp. De er uddannet til at gøre mennesker raske, også når det er svært. Opbakningen til aktiv dødshjælp blandt danskere afspejler blandt andet, at det at blive alvorligt syg er noget, der ligger langt væk for de fleste mennesker. Samtidig mangler der viden om palliation og om, hvordan man kan leve et godt liv trods fysisk eller psykisk sygdom. Men vi burde også i den slags undersøgelser spørge: ’Ville du selv være med til at tage livet af et menneske?’,” siger Poul Jaszczak til Kristeligt Dagblad.

Han efterlyser, at også sygdomsramte patienter bliver spurgt om deres holdning til aktiv dødshjælp og henviser til forfatteren Jane Aamund, der på et tidspunkt i et hårdt sygdomsforløb sagde, at hun ønskede at modtage aktiv dødshjælp i Schweiz, men som senere ændrede holdning. 

Emneord: Aktiv dødshjælp, Undersøgelser, Etisk Råd, 140617
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1081 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige