Måling: Voksne er bekymrede for Europas børns fremtid

Danskernes fremtidstro på de europæiske børns vegne er moderat, viser en ny tværeuropæisk holdningsundersøgelse, skriver Kristeligt Dagblad.

1008 danske svarpersoner er af analysebureauet TNS Gallup blevet spurgt, om de tror, at livet for dem, der er børn i EU i dag, vil blive lettere, sværere eller omtrent det samme som for dem, der tilhører svarpersonens egen generation. 

Prøv DenOffentlige

DenOffentlige får ingen mediestøtte og er stadig gratis for læserne. Det skaber værdi for 100.000 læsere. 

Prøv os! Bestil vores nyhedsbrev - og få automatisk artikler, debat og konstruktiv viden om velfærdssamfundet.

- Det er gratis 

 

Over dobbelt så mange danskere er pessimister som optimister. 16 procent svarer, at børnenes liv bliver lettere, mens 42 procent tror, at børnene får et sværere liv end det, svarpersonernes egen generation har haft. 39 procent af de adspurgte forventer, at børnenes liv vil gå omtrent på samme måde som for deres egen generation. De resterende har svaret ”ved ikke”.

LÆS OGSÅ: Globalisering er i høj kurs

Tallene overrasker ikke Julie Hassing Nielsen. Hun er både europapolitisk chefanalytiker ved tænketanken Kraka og postdoc ved institut for statskundskab på Københavns Universitet, hvor hun forsker i politisk psykologi og EU.

”Det kan give mening, at det kun er et fåtal af danskerne, der ser lyst på deres børns fremtid. Fortællingen for mange danskere er, at vi er vokset op i en lukket velfærdsstat, der bliver truet eller i hvert fald udfordret af mere åbne grænser. I den fortælling er der et klart trusselsbillede til stede om, at mere EU eller mere indvandring risikerer at udhule vores velfærd. Det kan meget vel indgyde en frygt for, at vores enormt høje service-
niveau bliver truet, og at vi i dag har ydelser, som højst sandsynligt ikke varer ved,” siger 

Andelen af både optimistiske og pessimistiske danskere er mindsket siden en tilsvarende Eurobarometerundersøgelse i 2014. Dengang var 23 procent af danskerne optimistister på EU-børnenes vegne, mens tallet altså i dag er 16 procent. Det betyder, at andelen af optimister i hele EU, 20 procent, nu er højere end andelen i Danmark. Generelt er EU-borgerne som helhed dog mere pessimistiske end danskerne. I gennemsnit forventer mere end halvdelen af svarpersonerne i de 28 lande, 56 procent, at de, der er børn i dag, får et sværere liv, end svarpersonernes egen generation har haft. Danskerne skiller sig ud som den befolkningsgruppe, hvor flest svarer, at udviklingen vil være den samme.

Emneord: Målinger, Fremtidens Velfærd, Eurobarometer, Eurostat, Tryghed, 060117
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1024 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige