Lang tids forsøg på at råbe Slotsholmen og Christiansborg op får nu støtte fra flere centrale sider, og med senest Kommunaldirektørforeningens opråb og det tidligere folketingsmedlem Benedikte Kiærs klare markering i Helsingør har budskabet fået fornyet kraft. Offentlige Chefer bakker nu også klart op.
“Der er behov for, at vi fjerner noget af den regulering, som dikterer, hvordan den enkelte institution skal opnå sine mål. Vi har brug for en større grad af metodefrihed og frihed til at træffe de beslutninger, som giver mest mening ude lokalt. Djøf bakker op om et tydeligt fokus på resultater i den offentlige sektor, som skal modsvares af et større råderum for den enkelte leder til at træffe beslutninger lokalt. Der skal være plads til at eksperimentere og lave om, dér hvor de nuværende metoder ikke længere er gode nok. Det er nødvendigt, hvis vi skal blive klogere og bevæge os fremad,” siger Henning Thiesen, der er formand for Offentlige Chefer i Djøf.
“På mange måder er kommuners og regioners bevægelsesfrihed indenfor nogle rammer, forudsætningen for, at de ansatte får bevægelsesfrihed indenfor nogle rammer. Det forunderlige er, at regeringen på samme tid taler om en reform, der skal give plads til tillid, faglighed, ledelse og afbureaukratisering, mens de samtidig vælter mere og mere detailstyring ud over kommunerne,” siger Dennis Kristensen, der er formand for FOA.
Sig fra nu!
Med Benedikte Kiærs markante udmeldinger og kommunaldirektørernes kritik af regeringen har kommunerne pludselig fået momentum i debatten. Det skal de udnytte, mener Dennis Kristensen.
“Jeg håber, at borgmestrene på stribe uanset partifarve vil gå på banen på samme måde. Der er i virkeligheden brug for et kommunalt oprør, som kræver ret til at slippe de ansatte og det faglige skøn og brugerne fri til sammen indenfor de fastlagte rammer at skabe det optimale,” mener FOA-formanden.
Djøf står ofte på mål for kritikken af offentlig overstyring, men ifølge Henning Thiesen må opgøret starte et andet sted.
“Benedikte Kiær har helt ret i, at vi alt for ofte ser nye krav fra politikerne om styring, kontrol og dokumentation i kølvandet på enkelte sager, der skaber blæst i medierne. Her skal politikerne slå koldt vand i blodet og stole på, at man lokalt godt kan finde ud af at rette eventuelle fejl og i øvrigt løse opgaverne bedst muligt til gavn for borgere og virksomheder,” opfordrer Thiesen.
I det nystartede Center for Offentlig Innovation sidder tidligere minister Pia Gjellerup i dag som chef. Hun roser Benedikte Kiær for at sætte fokus på politikernes ansvar og rolle.
“Fejl er uundgåelige. Men de skal rettes, og så skal man se, om der er noget, man kan gøre for at forhindre, at fejlene bliver gentaget. Sådan behandler de fleste mennesker fejl. I det offentlige er der ofte presse omkring fejlene, og så kommer der krav om at gribe til handling. Det fører ofte til nye, besværlige procedurer, som sinker det daglige arbejde, uden at arbejdet bliver fejlfrit af den grund. Det er fantastisk vigtigt, at der er centrale politikere som Benedikte Kiær, der tager dette emne op,” siger Pia Gjellerup.
Dennis Kristensen slutter op, og peger på, at budgetreformen har sat kommunerne i en skruetvinge, hvor hård økonomisk styring tager over fra sund fornuft med fokus på en smart omstilling af velfærdsmodellen.
“Ingen regering - uanset partifarve - kan føre økonomisk politik i det her land uden at skele kraftigt til den meget store del af den offentlige økonomi, som ligger i den borgernære velfærd og service i kommuner og regioner. Men udsigten til økonomiske sanktioner har fået kommunerne til at være overforsigtige og først budgettere for lavt for dernæst ikke at bruge hele budgettet,” påpeger Dennis Kristensen.
Med opbakning fra tre så forskellige sider vejrer flere politikere nu morgenluft. Flere medlemmer af Den Lokalpolitiske Tænketank opfordrer direkte Folketinget til at vurdere nye regler og ideer en ekstra gang før de tillader ministerierne at hælde mere styring ind over kommuner og regioner.
Hold hånden fra fadet eller tag magten selv
Det seneste eksempel er ældremilliarden fra finansloven, hvor det for nylig blev afsløret, at kommunerne ansætter ekstra personale og bruger formuer alene på at opfylde ansøgningsprocedurer og indberetningskrav. Jørn Pedersen (V), der er borgmester i Kolding Kommune, siger klart fra.
“Fakta set fra min stol er, at man siger fuld tillid og klar opgavefordeling. Virkeligheden er en anden. Og lad mig blive helt konkret. I forbindelse med udmøntningen af den ekstra milliard til løft af ældreområdet, der gives den ikke til kommunerne som bloktilskud, i tillid til at vi vil bruge den hvor den gavner. Nej vi skal ansøge om den og hvert eneste tiltag skal nøje beskrives. Herefter vil man, uden kendskab til kommunens håndtering af området i øvrigt, så gøre sig til ”dommer” over, om kommunen nu også iværksætter de rigtige tilbud.
Og ikke nok med det, vi skal efterfølgende ansætte en ekstra person til at tilbagerapporterer, følge op på effekter, med videre. Om to år skal vi så søge om pengene igen.
Er det et udtryk for tillid og er det virkelig at sætte fokus på varme hænder og ikke spilde ressourcerne på noget, som reelt ikke giver værdi, nemlig unødigt bureaukrati?” spørger Jørn Pedersen.
I den nordjyske kommune Vesthimmerland er konservative Knud Kristensen borgmester. Han er også medlem af Den Lokalpolitiske Tænketank, og bakker naturligvis op om partikollega Kiærs budskaber, men udtrykker en konkret frustration i lyset af kommunaldirektørernes kritik.
"Kommunaldirektørernes protest over regeringens stigende bureaukratisering af kommunernes indsats for at forny velfærdsydelserne er ramt lige i plet. Hvor er regeringens varslede ’tillidsreform’, der skulle give mere plads til fagligt ansvar, ledelse og nytænkning? Regeringen arbejder i den stik modsatte retning," siger borgmesteren.
Kristensen peger på, at bureaukrati og stramme tøjler blokerer for, at kommuner som Vesthimmerland for alvor kan gå nye veje selvom de gerne vil.
"Den ministerielle ’spændetrøje’ strammer især i de stadigt flere kommuner, der affolkes og udvikler sig demografisk skævt. Her er der virkelig brug for innovative løsninger for at sikre et forsvarligt serviceniveau for de stadigt færre midler, der er til rådighed. Men regeringens krav til øget kontrol, dokumentation og bureaukrati gør det umuligt at tænke nyt, så vi fortsat kan levere kerneydelsen – og på sigt overhovedet kan opretholde selvstændige kommuner," siger Knud Kristensen.
Rådmand Mai-Britt Iversen (S) i Aalborg opfordrer sine lokalpolitiske kolleger til at påtage sig det lokalpolitiske lederskab selvom det kan være svært og udfordrende.
“Der er kun én vej frem: Det er at tage arbejdshandskerne på og finde ud af hvordan vores indsats kan skabe værdi i hele kommunen og regionen. De seneste års udvikling understreger behovet for at se fremad,” opfordrer Mai-Britt Iversen.
Den bold har det nyvalgte byrådsmedlem Steen Wrist Ørts grebet for længst, men han er dybt frustreret over de mange regler, der står i vejen for kommunale løsninger.
“Jeg beder i al beskedenhed om luft, tillid, rum, fortolkningsmuligheder, ja kald det hvad I vil, vi kunne bare kalde det ”kommunalt selvstyre”. Fra nu af ville det faktisk være fedt (samfundstjenesteligt), hvis I hver gang, I på 1240K vedtog en ny lov - at I så afskaffede to andre, som letter livet i alle andre postnumre. Jeg har desværre et billede af, at hvis en borger er ved at falde ned mellem to stole, så sætter I en tredje i midten. Så er der nu i stedet to steder de næste borgere kan falde ned. Nogle gange er det altså bedre, at fjerne de to stole og sætte en bænk,” skriver Steen Wrist Ørts i et meget læst indlæg i Den Lokalpolitiske Tænketank. Indlægget var inspireret af en lokal sag, hvor kommunen tilsyneladende er låst mellem lovgivning og viljen til at finde en løsning for en konkret borger.
Opråbet kommer ikke kun fra kommunerne. Således peger næstformand i Region Midtjylland, Anne V. Kristensen, på at Folketinget og Slotsholmen må finde ud af, hvad man vil. Hendes eksempel handler om, at pengene til de nye store hospitalsbyggerier er behæftet med så mange begrænsninger, at det er svært at bygge til fremtiden. Hendes frygt er derfor på demokratiets vegne.
“Jeg frygter, trods den seneste store valgdeltagelse, en manglende lyst til at indgå i det lokale demokrati. Hvis Regeringen har tænkt sig at fortsætte detailstyringen er det nødvendigt at de samtidig forholder sig til det nuværende demokratiske styre. Enten holder de fingrene af fadet eller også må de tage konsekvensen og tage både styring og ansvar for lokale forhold,” siger Anne V. Kristensen.
Giv plads til forskellige løsninger
Vejen væk fra detailstyring og hen til frihed og opgør med eksisterende bureaukrati bliver snørklet. Det er alle enige om, men de peger også på, at der heller ikke er nogen vej udenom. Opgøret er nødvendigt, og måske er kommuner og regioner nu ved at vinde momentum.
“Det er godt at se, at Bennedikte Kjær melder sig ind i kampen om at få tilstrækkeligt lokalt råderum til at kunne slippe de ansatte fri for alle de regler, dokumentationer og kontroller, som i dag gør, at vi ikke får det maksimale ud af velfærdskronerne,” mener Dennis Kristensen.
Ifølge Pia Gjellerup er det netop de små skridt fremad, der styrker troen på, at det kan lykkes.
“Når man udvikler nye og bedre måder at arbejde på, risikerer man, at der sker nogle fejl undervejs. Hvis der ikke er ledelsesmæssig opbakning sammen med en vis erkendelse af, at der kan ske fejl, når man prøver noget nyt, så får vi kvalt det, før det er kommet i gang. Innovation er ikke problemfrit, men innovation i offentlig opgaveløsning kan – som Benedikte Kiær også fremhæver det – både skabe større arbejdsglæde blandt medarbejderne og mere tilfredshed blandt borgerne,” siger Gjellerup.
Ifølge de offentlige chefers egen formand er de klar til at tage medansvar for en ny tid med tillid og frihed.
“De enkelte kommuner og offentlige institutioner er ikke fuldstændig ens, og derfor skal de heller ikke nødvendigvis løse opgaverne på nøjagtig den samme måde. Lige nu står de mange regler i vejen for, at medarbejderne og de offentlige ledere kan løse deres opgaver på de mest hensigtsmæssige måder. Bureaukrati, kontrol, indberetninger og registreringer stjæler tid fra kerneopgaverne,” siger Henning Thiesen.
Fra medarbejdernes formand i FOA er man også klar.
“Vi har i alt for mange år som offentlig sektor været udsat for en fejlslagen styringstænkning, der bygger på, at velfærd og service placeres på hylder i et supermarked, hvor kunden passerer igennem med indkøbskurven. Og hvor den offentlige sektor skal betragtes som en koncern med den enkelte børnehave, plejecenter eller folkeskole som små forretninger. Det er i mine øjne i den grad i strid med selve velfærdens væsen, som er så enkelt. Vi tager inden for fællesskabet ansvar for hinanden og vi ansætter nogen fra fællesskabet til at løse velfærdsopgaver,” siger Dennis Kristensen.
Han håber eksemplet Benedikte Kiær blot er første konkrete skridt til et paradigmeskifte.
“Benedikte skal have ros for at ville være med til at skabe rum og plads for de ansatte i velfærden til bruge dét de kan, dét de ved, og dét deres faglige skøn i den enkelte situation tilsiger. Forhåbentligt kommer vi til at se en stribe af den slags kommunale meldinger,” siger Dennis Kristensen.
