Medieforlig må genskabe nyhedsstrømmen: Lad os få public service for alle pengene

Stil krav om at mediestøttet journalistik kan læses og bruges af alle. Så genskaber vi mediernes stærke position og den nyhedsstrøm, som er opløst og fragmenteret af digitalisering de senere år.

Principielt set er det både logisk og rimeligt. Danskerne bidrager årligt med godt fem milliarder kroner til produktion af dansk journalistik, og burde derfor også have adgang til at læse, se, lytte og ikke mindst dele resultaterne af denne massive investering.

Sådan er det som bekendt ikke helt, men hvad nu hvis det blev sådan?

Hvad nu hvis politikerne med det næste medieforlig stillede krav om, at al journalistik, der skabes med mediestøtte, også skal være gratis til rådighed for borgerne og kunne bruges af danske medier?

Prøv DenOffentlige

DenOffentlige får ingen mediestøtte og er stadig gratis for for vores 100.000 læsere. 

Prøv os! Bestil vores nyhedsbrev - og få automatisk artikler, debat og konstruktiv viden om velfærdssamfundet.

- Det er gratis 

Glem for et øjeblik automatreaktionerne. At det vil ødelægge mediernes forretningsmodeller, eller er helt umuligt på grund af regler om copyrights og kontrakter med leverandører til de store mediehuse. Eller at problemet er DR.

En så fundamental forandring i principperne bag mediestøtten vil - for nu at bruge et moderne udtryk - disrupte mediebranchen. Her er hvorfor.

 

Gamle dages nyhedsstrøm

For få år siden var den daglige mediestrøm domineret at hovedhistorier, der fandt vej til eller fra landets store medier. Landet havde simpelthen sin egen nyhedsstrøm.

Radioavisen citerede om morgenen forsidehistorierne fra de store aviser, og om aftenen kunne man i TV-avisen få et rimeligt dækkende nyhedsoverblik suppleret med de baggrundshistorier, som redaktionen på TV-avisen havde valgt at gå i dybden med. TV2 tilførte produktionen af nyheder en sund dynamik, og fordelingen af tv, radio og print markederne var overskuelig. Mange danskere fulgte med gennem et avisabonnement, der blev suppleret af radio og tv betalt over licensen.

Nyhedsstrømmen var en demokratisk sikring, der gav os en vis tryghed og medierne rollen som den 4. statsmagt ved siden af politiet, domstolene og folketinget.

Det var mediernes fokus på research, historier og vinkler, der satte dagsordenen.

LÆS OGSÅ CHRISTIAN HAVE: Medieforlig handler om magt

Mangfoldigheden i mediebilledet - omend lille - sikrede en vis selvkontrol i mediebranchen, fordi JP’s udlægning af en historie sagtens kunne udlægges på en anden måde i Politiken eller Information og omvendt.

Sådan er det som bekendt ikke rigtigt længere. Regeringen har fået sine egne medier, der består af spindoktorer, kommunikationsafdelinger og selvstændige formidlingskanaler i direkte konkurrence med de uafhængige medier. Måske er det offentlige forbrug på kommunikation efterhånden større end den offentlige støtte til uafhængige medier?

Datidens nyhedsstrøm sikrede også en form for nationalt fællesskab, en publicistisk dannelse i befolkningen og hos magthaverne.

Gennem store afsløringer dannede den mangfoldige dækning og debat i medierne en fælles national holdning til en sag eller skandale. Med nyhedsstrømmen udviklede det danske værdifællesskab sig.

Ledelsesaviserne

Læs Ledelsesavisen nr 7 lige her. 

Ledelsesavisen nr. 6 udkom i februar 2017. Læs den her

Ledelsesavisen nr. 5 udkom i november 2016. Den finder du her 

Tidligere udgaver: 

Ledelsesavisen nr. 4 om strategier og styring 

Ledelsesavisen nummer 3 om  Sverige, kloge ledere og eksperimenter

Nummer 2 - om retningslinier og en opsang til fagprofessionelle

Online-udgaven finder du lige her

Gennem årtier fik vi en fælles forståelse for velfærdsmodellen, hinanden og de værdier, der i bund og grund skaber danskheden.

Sådan er det som bekendt ikke rigtigt længere. Danskhed debatteres i en grad, så selv ærkedanskere bliver forvirrede. Velfærdsmodellen er blevet en slagmark præget af populistisk symbolpolitik og sammenhængskraften er mere udfordret end i mange årtier. Vi er blevet et delt folk, der forsøger at finde plads i en verden, hvor uligheden bliver stadig tydeligere.

Det kommer til udtryk ved en stigende mistillid til magthaverne, overlevelseskamp i mediebranchen og en demokratikrise, hvor stadig flere yngre generationer foretrækker en stærk leder frem for en demokratisk valgt leder.

 

Nyhedsstrømmen er opløst

I dag er nyhedsstrømmen blevet en grødet fragmenteret ghetto i hver enkelt borgers nyhedsfeeds på sociale medier. Ældre generationer bruger Facebook, nogen bruger Linkedin, unge bruger Snapchat og Instagram og primært eliten snurrer rundt i 140-tegn på Twitter.

Vi tror vi er oplyste, og vi får da også uhyrligt mange informationer hver eneste dag. Men vi ser ikke, hvad vi vil. Vi får hvad teknologi og likes koder til os. Algoritmer styrer nyhedsstrømmen hos den enkelte, og skaber en koncentration af det, vi liker, deler og kommenterer. Public service er stort set vasket ud af nyhedsstrømmen.

Pleje- og omsorg under forandring.

Læs historien om en ny ledelse, der på rekordtid slog Thyra Frank's Lottekultur ihjel. 
 
 

Mens gamle medier tager afsæt i publicistiske principper og nyhedskriterier, er sociale medier styret af algoritmer, der giver brugerne mere af det, de reagerer på. Vi er blevet et delt folk helt ned i fag- og fritidsinteresser. Der var engang, hvor nyhedsstrømmen havde plads til omtanke og væsentlighed. Hvor public service var noget vi ikke vidste, vi gerne ville vide. I dag er medieforbruget drevet af spontanitet, følelser og klikbaskere. Public service er under afvikling både som begreb og fokus.

Det siger sig selv, at sådan en udvikling er direkte skadelig for en sund samfundsdebat. Derfor bør vi tale mere om, hvordan vi genskaber en moderne attraktiv nyhedsstrøm snarere end hvordan vi fordeler offentlig støtte til medierne.

 

Vi kan genskabe nyhedsstrømmen

Borgerne årligt godt fem milliarder skattekroner til danske medier. En betydelig stor klump går til DR og i den anden ende gives millioner i støtte til etablering af nye medier, omstilling af gamle eller udvikling af særlige projekter i mediehusene.

En stor del af mediestøtten resulterer i god journalistik, der udgives eksklusivt i aviser, på nettet eller i tv og radio. DR ligger som resultat af den enorme støtte som en af landets mest brugte hjemmesider, mens de store mediehuse alle trækker millioner af besøgende hver måned. Det er åbenlyst, at danskerne gerne læser nyheder.

Men når medierne er oppe imod de stærke globale kræfter som sociale medier repræsenterer, er public service udsat. Danskheden bliver udsat. Samfundsdebatten bliver for de engagerede. Centrale politiske beslutninger mister det værdifællesskab, de før kunne træffes på.

Sæt en dagsorden - bliv redaktør for dit eget indhold

DenOffentlige er fremtidens medie for videndeling og konstruktiv kommunikation. Du og din organisation kan blive redaktør for jeres eget indhold på DenOffentlige ligesom flere og flere andre allerede er. Kontakt os for at høre mere.

Du kan læse endnu mere her.

Vi ender forplumrede og forpjuskede uden mål og retning, og bliver et nationalt billede på den ulighed og uværdighed, der udtrykkes med hjemløse tiggere på gaderne. En nation i langsom opløsning, fordi algoritmer ikke tager hensyn til de samfundsinteresser, som netop nyhedsstrømmen engang repræsenterede i sin helhed.

Den gode nyhed er, at vi kan gøre noget ved det, og det begynder med det kommende medieforlig.  

 

Model for fremtidig mediestøtte

Vi bør indføre et grundlæggende princip om, at offentligt støttet journalistik skal stå til rådighed for alle. Være gratis. Modellen skal følge et enkelt princip:

  • Offentligt støttet journalistik - uanset om det er tekst, radio eller tv/video - skal kunne læses af alle.

Princippet skal udmøntes gennem følgende to krav til medier, der får offentlig støtte:

  • Al redaktionel produktion, der er udført for mediestøtte, skal ligge frit tilgængeligt på mediets hjemmeside.

  • Mediet skal producere et offentligt tilgængeligt feed med den støttede redaktionelle produktion.

For kommercielle mediehuse vil det betyde, at de fremover konkurrerer på brugervenlighed og redaktionel produktion, som de leverer ud over mediestøtten.

For DR vil det betyde, at samtlige andre medier kan kuratere licensfinansieret redaktionelt indhold på egne platforme. Medier skal således have mulighed for at udgive offentligt støttet journalistik sammen med den produktion, de selv laver.

 

Det kommercielle aspekt

Denne open source tilgang til offentlig støttet medieproduktion vil betyde, at vi genskaber en massiv nyhedsstrøm.

Medier vil have fordel af at dele hinandens indhold ved at udgive offentligt finansieret journalistik i sin fulde længe - med ordentlig kildeangivelse naturligvis - sammen med mediets øvrige produktion. Brugerne vil kunne dele masser af historier uden at bekymre sig om irriterende betalingsgardiner.

Der bliver behov for at samle og administrere de feeds, som medier på offentlig støtte leverer. Det kan ske på en ny site med selvstændig organisation. Siten skal tydeligt kildeangive det medie, som historien kommer fra og linke til hovedhistorien. Måske kan det organiseres under Pressenævnet, som kan få en udvidet funktion som certificerende organ for danske medier, der ønsker at søge offentlig støtte eller videreformidle offentligt støttet redaktionelt indhold - eksempelvis med et nyt mundret navn som Nævnet for Public Service.

Ordstyrer eller inspirerende foredrag?

Chefredaktør Nick Allentoft kan bookes som ordstyrer eller foredragsholder. Skriv til os.
 
Læs også hans analyser, ledere, anmeldelser og artikler, der sætter debatten og udviklingen i skarpt perspektiv. Følg vores chefredaktør her

Det skal være muligt kommercielt at genudgive redaktionelt indhold, der er produceret med offentlig finansiering. Der vil opstå nye medier, der på grundlag af andre mediers produktion skaber tjenester, som brugerne vil betale for. Her indføres en afgift eller royalty med inspiration fra Koda-systemet, så de kommercielle aktører skal aflevere en procentdel af deres omsætning til Nævnet for Public Service.

Modellen kan illustreres med DenOffentlige.

På mit medie vil vi med ovenstående model vælge at stille mediestøttet journalistik med relevans for vores læsere til rådighed gratis. Vi vil gøre det let for vores læsere at finde mediestøttet journalistik fra både DR, JP, Berlingske, Politiken m.fl om de emner, som vores læsere har interesse for. Socialområdet, offentlig ledelse, kultur, europæisk samarbejde, velfærdsdebatten og så videre. Vi vil pakke det med det indhold vores øvrige aktører udgiver på platformen. Vi vil måske udvikle produkter, som udvalgte læsere vil betale for, og i de tilfælde vil vi skulle aflevere en procentdel af denne omsætning i royalty for at kuratere og genbruge andre mediers offentligt finansierede produktion. Vi vil - på trods af vores uafhængighed af offentlig støtte - lave et feed baseret på vores egenproduktion til den fælles portal, der samler journalistikken under Nævnet for Public Service.

Er man dygtig til at producere indhold, som andre medier bruger, kan man tjene ekstra penge gennem den nye afgift, som andre medier betaler for at bruge indholdet.

 

Et dynamisk mediemarked

Med ovenstående model vil det danske mediemarked gå ind i en innovativ fase, hvor både etablerede og nye medieaktører kan tænke nye løsninger. Brugervenlighed, kuratering af indhold og kvalitet bliver omdrejningspunktet for mediernes udvikling.

Men vi får også genskabt nyhedsstrømmen.

God journalistik kommer til sin ret, når den genudgives og bruges på de platforme, hvor borgerne er. Gode historier vil blive spredt. Publicismen bliver revitaliseret med en kraft, der kan matche spindoktorer og kommunikationsafdelinger.

Og læserne, lytterne og seerne?

Vi får både berigende indhold, som kan deles på vores sociale medier, og vi får alternativer til sociale medier, fordi nye platforme med omfattende indhold vil berige vores daglige behov for nyheder og information. Vi får også mulighed for at debattere hele og dele af nyhedsstrømmen på de medieplatforme vi hver især foretrækker.

 
Emneord: Public service, Medier, Mediestøtte, DR, Danmarks Radio, Licens, Konstruktive nyheder, DR Nyheder, Mette Bock, Kulturministeren, Chefredaktør Nick Allentoft, 210817
Den Offentlige på DenOffentlige.dk Du er DenOffentlige!...
Aktivitet: Artikler: 166 | Events: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Kommentarer
  • 22.08.17 Nick Allentoft, chefredaktør & stifter
    Tak for kommentar Ove Bach

    Tak for den venlige anerkendelse af ovenstående. Det er dejligt, at der er læsere derude, som sætter pris på nuancer.
    BH
    Nick

  • 22.08.17 Olav Bach
    Public service

    Endelig et nuanceret og afbalanceret indlæg i debatten om mediestøtte. Konstruktiv og fremadrettet at du samler det hele og ikke kun ser på DR.
    I afsnittet med "På mit medie" er der en lang opremsning af medier og emneområder. Et område eller mediefolk, som jeg umiddelbart savnede, er fagblade fra diverse fagforeninger og interesseorganisationer. Der er mange gode artikler og ofte med en anden vinkling end mainstream.

    Men ellers tusind tak for den fornemme opsummering og konklusion på det danske mediebillede anno 2017. Den minder mig meget om Lea Korsgårds analyse i 'Den der råber lyver'.

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige