Medmenneskelighed trynes af frygtkultur

Det må aldrig blive et problem, at mennesker vil hjælpe mennesker. Derfor må vi sige tydeligt fra, når politikere begynder at gøre den ene form for hjælp mere værd end den anden. Samfundet er i værdiskred.

En syg kultur breder sig og har bredt sig kynisk i samfundet de senere år. En kultur, der ses tydeligst i flygtningekrisen men også træder frem, når debatten handler om andre ting. Eksempelvis ledige, syge, socialt udsatte eller sågar ressourcestærke og rige mennesker. Alle er de blevet italesat som problemer selvom det ikke er disse mennesker, der er problemet, men den situation, de er i, de muligheder de har eller den løsning, de tilbydes.


Tillader vi først stigmatisering af menneskers behov for at give eller have behov for hjælp, skaber vi et værdiskred i samfundet, som deler frem for at samle. Som skaber konflikter frem for fred. Uro, frustrationer og had i et samfund, hvor vi normalt priser godhed, samarbejde og løsninger. Du kender selv eksemplerne, så ingen nævnt, ingen glemt.

 

Ekskluderer mennesker

Tegnene har været der længe. Ledige må ikke udføre frivilligt arbejde, syge må ikke vise tegn på at kunne fungere og handikappede skal være glade for, at samfundet overhovedet hjælper dem.

Udviklingen er i år gået op i gear, fordi mennesker i milliontal forlader deres land og hjem. I år er op mod en million kommet til Europa for - ifølge mange meningsdannere - at berige sig på vores velfærd snarere end interessen for at blive en del af det samfund, vi har prist som verdens bedste overfor hele verden.

Det er en skidt indstilling, der her slår rod, for den slår kiler ned gennem alle lag i samfundet. Den splitter det sammenhold, der burde være i en befolkning fra nærmiljøet over lokalsamfundet til nationalt. Men det ændrer også det enkelte menneskes lyst til at gøre en forskel. De fleste af os vælger at tie, for hvem orker dog i en velfærdstravl hverdag at blande sig, når vi ser, hvordan andres forsøg straks voksenmobbes, hånes eller trynes?


Passivisering

Man sidder tilbage med et indtryk af, at meningseliten ønsker at passivisere danskerne ved at forfølge de, der handler. Ved at forlange at menige danskere skal argumentere lige så godt for deres holdninger som de meningsdannere, der lever af debatten snarere end handlingen.

Fra de frivillige ved et flygtningecenter til de sagsbehandlere, der er ansat til at hjælpe danskerne i velfærdssystemet. Alle bliver de sat i en situation, hvor de skal forsvare netop det, vi normalt priser som noget godt. Evnen til at vise medmenneskelighed. Ikke medfølelse. Ej heller godhed. Men medmenneskelighed.

Ansvaret ligger hos både røde og blå partier, for de tager på hver deres måde medmenneskeligheden som gidsel i misforståede politiske missioner.

Fra venstrefløjens forsøg på at beskytte særlige grupper til højrefløjens indsats for at styrke særlige grupper.

Fra røde partiers patentliggørelse af at være de gode, til blå partiers patentliggørelse af økonomisk fornuft.

Eller slet og ret i partiernes generelle evne til pege fingre ad alle andre mennesker end deres egne kernevælgere. Tænk bare på røde partiers konstante mistænkeliggørelse af velhavere eller blå partiers ditto af ledige.

 

Det er grimt at se på og lytte til

Politik er ulækkert, når argumenter for egne holdninger fremføres ved at træde på mennesker, man er ligeglad med. Det er det politikere gør, når de anklager andre grupper i samfundet for at bidrage for lidt, for at være for rige eller for at hjælpe de forkerte. Det er voksenmobning, og det er frastødende.

Ude i hverdagen påvirkes vi alle af den udvikling. Skattefolkene, der skal kontrollere virksomheders og selvstændiges regnskaber, de ny kommunale detektiver, der skal afsløre sociale bedragere, tilsynsfolk, der skal kontrollere en fødevarevirksomhed eller et bosted for handikappede eller sagsbehandlere, der skal udmønte velfærdsreformer på eksempelvis beskæftigelsesområdet.

Eller hver eneste af os, når vi på Facebook og andre steder bliver aggressive, fordi mennesker vi alligevel er uenige med, siger noget, vi ikke kan lide. På den måde giver vi styrke til en udvikling, hvor sort-hvide betragtninger hele tiden splitter os.

Medmenneskelighed er en del af vores demokratiske fundament. Lad os i det mindste holde fast i det som et fælles værdigrundlag. Alternativet er slet ikke til at bære.

 

Emneord: Medmenneskelighed, Velfærdsdebatten, Flygtninge, Socialkrisen, Værdiskabelse, Chefredaktør Nick Allentoft
Den Offentlige på DenOffentlige.dk Du er DenOffentlige!...
Aktivitet: Artikler: 154

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Kommentarer
  • 02.12.15 Flemming Nakinge
    Korstog på månen.

    Når fascismen slår rod og nogen tror nationalismen er godt for Danmark. Nationalismen har altid skadet Danmark læs historien, start med 1864. Nogen vil os det ondt. Fascismens kendetegn er de i stedet for en idelogi (samfund type) skaber en ydre fjende, som de samles om at hade. En sådan pest har vi blandt os, de kalder sig national socialister pt. i nullerne var de nationalkonservative. Det populistiske DF, der hader det Danmark som vi andre elsker. Som vil ændre Danmark til et inhumant osteklokke, hvor vi bliver fattige både på guld, ånd, moral, frihed og frisind.

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige