Melander: Vi tilsidesætter vores egen historie

Ledelse

04/03/2016 07:25

Henrik Hjortdal

Vores historiske grundlæggende værdier tilsidesættes af moderne styringslogik, skriver professor Preben Melander i en ny artikel, hvor han peger på, at etisk ansvarlighed er afgørende for et samfunds sociale udvikling - det gælder også for økonomer, politologer og andre Djøf’ere.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den offentlige debat om Konkurrencestaten, Djøf’iseringen og økonomistyringens menneskesyn er for tynd og ensidig.

Der er intet nyt i, at New Public Management har overlevet sig selv på grund af sin mangel på social indlevelse. Og at Konkurrencestaten er et politisk mediestunt uden fundering hos borgerne.

Læs Melander interview & indlæg

Interview med Preben Melander: Professor på barrikaderne

Preben Melander: Lederskabsreformationens udfordring til demokratiet 

 

At Djøf’iseringen er på linie med de andre tendenser er nok korrekt, men statens økonomistyring og de rationelle styringsparadigmer har et bredere historisk fundament i retsstatens forhandlede orden, forvaltningstraditionens normer og det repræsentative demokratis lovgrundlag.

Men det behøver ikke at betyde, at Djøf’ernes magt og styringsværdier udfoldes uden skelen til menneskesamfundets etiske og æstetiske værdier.

Økonomistyringens etiske og æstetiske værdier fortrænges af samfundets politiske rationalitet og logik. Pointen er her, at vores fokusering på økonomisme, teknokratisme og bureaukratisme betyder, at de menneskelige livsværdier tilsidesættes og kommer til kort.

Samfundets sammenhængskraft bygger på et bredt sæt af værdier, der historisk er dybere funderet, jf. f.eks. protestantisme, agrarsamfundets livssyn, en lang række bevægelser i de sidste 20 år (andelsbevægelsen, arbejderbevægelsen, kvindebevægelsen, nærdemokratiet etc.). Disse nedarvede folkelige værdier bliver i høj grad tilsidesat af moderne styringslogik.

Måske er det på tide, at vi genopdager samfundets grundlæggende værdier og konfronterer dem med økonomistyringens industrielle og golde menneskesyn.

Vil du læse mere om dette emne så hent Preben Melanders artikel herunder.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.