Mette F indleder politisk opgør med offentlig styring

»Vi er ved at ødelægge noget af den arbejdsglæde, som er forudsætningen for, at det er godt at arbejde i den offentlige sektor,« siger Mette Frederiksen til Information. Både Torfing og Dennis Kristensen er positive. 

Offentligt ansatte bruger for meget tid på at registrere og dokumentere deres arbejde fremfor at udføre det. Og det vil Socialdemokraterne nu gøre op med.
Det er budskabet fra den socialdemokratiske partiformand Mette Frederiksen, når hun i dag taler på partiets kongres i Aalborg.

30 år med moderniseringer

Ved et gensyn 30 år efter Moderniseringsprogrammets tilblivelse, er ligheden med nutidige forsøg på at reformere, effektivisere og modernisere den offentlige sektor skræmmende. Store dele kunne være skrevet i dag.

Læs mere her

»Vi er ved at ødelægge noget af den arbejdsglæde, som er forudsætningen for, at det er godt at arbejde i den offentlige sektor,« siger Mette Frederiksen til Information.
Hun mener, at kravene om indrapportering, som over de seneste årtier er blevet stadig større, skal erstattes af øget frihed og tillid til de offentligt ansatte:
»Det her er et opgør med New Public Management som styringsredskab for, at vi kan sikre mere rum til faglighed,« siger Mette Frederiksen, som mener, at tiden er moden til en såkaldt »fingrene væk-reform« i den offentlige sektor.
»Vi foreslår en form for velfærdskontrakt, hvor de offentligt ansatte på den ene side lover at yde deres ypperste, og vi til gengæld lader være med at kontrollere det, som ikke skal kontrolleres. Et eksempel kan være, at man får lov til at have budgetter, som strækker sig over flere år, så det ikke bliver den her stop-and-go-regulering.«

Opbakning fra Torfing og Dennis K.
Professor på institut for Samfundsvidenskab på Roskilde Universitet, Jacob Torfing, mener, at et opgør med new public management-kulturen er stærkt tiltrængt:
»Det her flugter med den viden, som er kommet til torvs de seneste år, og som viser, at den intensive og nidkære præstationsmåling kan give bagslag. Faktisk kan den virke direkte demotiverende og skævvridende,« siger han til Information.

Ifølge formand for FOA, Dennis Kristensen, er der tale om et afgørende nybrud i socialdemokratisk politik.
»Når det her er et hovedpunkt i talen på partikongressen, så er det også et opgør med Helle Thorning-Schmidt og Bjarne Corydon-tiden, hvor alt handlede om regneark i Finansministeriet og arbejdskraftudbyd. Alt det, som kendetegnede den periode og gjorde det svært at se forskel på den ene og den anden side i Folketingssalen,« siger Dennis Kristensen til Information.
Professor i Økonomi på Aarhus Universitet, Bo Sandemann Rasmussen, mener, at Mette Frederiksens udspil er udtryk for en »helt anden måde at organisere den offentlige sektor på i forhold til det, vi har set de seneste 15-20 år«.
Han mener også, at det giver god mening, at de offentligt ansatte skal gøre det, de er bedst til »frem for noget, de ikke er uddannet til«.

Emneord: NPM, Offentlig ledelse, Socialdemokraterne, Mette Frederiksen, Offentlig styring, Offentlig modernisering, Modernisering, Velfærdskontrakt, Tillidsrefom, Jacob Torfing, Dennis Kristensen
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1192 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige