Milliarder til eksterne eksperter: Sådan vælger du den rigtige konsulent

Kommunerne indkøber for milliarder i ekstern konsulentbistand, men forsvinder værdien i smarte koncepter og hvad gør du for at undgå det?

Den offentlige sektor og særligt kommunerne er udsat for et voldsomt pres med krav om modernisering og effektivisering. Det kræver forandringer og forandringer faciliteres ofte af konsulenter. Det er ingen hemmelighed at det offentlige køber ind for milliarder af kroner i ekstern konsulentbistand, men hvad er rationalet, drivkraften og hvordan naviger man som indkøber i et relativt uoverskueligt marked?

Specialiseret viden er drivkraften for indkøb

MEGAFON gennemførte på vegne af DI i 2014 en rundspørge blandt kommunerne. Undersøgelsen viste, at det var adgangen til specialiseret viden, der var drivkraften bag kommunernes brug af private rådgivere. 

Prøv DenOffentlige

DenOffentlige får ingen mediestøtte og er stadig gratis for for vores 100.000 læsere. 

Prøv os! Bestil vores nyhedsbrev - og få automatisk artikler, debat og konstruktiv viden om velfærdssamfundet.

- Det er gratis 

En af gevinsterne ved at indkøbe private konsulenter er, at mange af os er eksperter i at finde nye metoder der kan øge det offentliges produktivitet. Kommunernes egne medarbejdere har typisk, enten ikke samme ekspertise, tid eller erfaring, der gør det muligt at løse den type af opgaver. Succes forudsætter dog ofte at du som kommune får en rådgiver der kender den kommunale/offentlige økologi. Og hvor ofte får du lige det?

Er kommunalerfaring nødvendig for at være privat konsulent i et kommunalt landskab?

En af mine tidligere kommunale chefkollegaer tændte for nyligt af da han i en jobannonce,  læste følgende op for mig:

”Vi leder efter unge talenter ……….Brænder du for at arbejde med den offentlige sektor? – Så leder vi efter nye kolleger. Du har en relevant kandidatuddannelse og mindst 1-2 års erfaring fra et andet konsulenthus….”

Ikke et ord om at erfaring med eller kendskab til det kommunale landskab og dets mange komplekse bundlinjer var efterspurgt. En kandidatuddannelse og erfaring fra anden privat konsulentvirksomhed var tilsyneladende tilstrækkeligt. Det var denne næsten skjulte arrogance der tændte min tidligere kollega af. Jeg havde selv bemærket annoncen, men ikke hæftet mig ved budskabet, da jeg egentlig blot havde konstateret at et konsulenthus signalerede vækst og succes. Ikke noget usædvanligt for det er en branche, der er vokset pænt de seneste år, viser analyser fra DI.

Konsulenthuse og enkeltmandsvirksomheder

Hvis man groft inddeler rådgiverbranchen i nogle kategorier så har vi

  1. Konsulenthusene
  2. Enkeltmandsvirksomhederne

Jeg er med på, at konsulenthusenes profiler er mere nuancerede, men vælger alligevel lige at skære dem over en kam.  Lidt mere nuanceret kan man sige at væksten i branchen er sket i feltet af mellemstore konsulenthuse som gennemgående har været dygtige til at konceptualisere deres ydelser og få dem solgt ind til det offentlige. Det er rigtig smart set.

Virkeligheden er at kommunerne efter kommunalreformen i 2007 er blevet nogle kæmpe virksomheder og dermed har de også brug leverandører der kan matche deres størrelse når eksempelvis store projekter skal etableres og rulles ud. Men er der andre forskelle ved at hyre et konsulenthus eller enkeltmandsvirksomheder?

Koncepter eller individuelle specialistløsninger

Et karakteristika ved konsulenthuse er, som sagt, at de ofte tilbyder standardiserede koncepter, hvor der anvendes en særlig metode eller optik, så konsulenthuset let kan skalere og sætte nye og herunder yngre konsulenter på hele eller dele af opgaven. Det giver en produktionsmæssig tryghed og sikkerhed for kunden at metoden er afprøvet før.

Et karakteristika ved enkeltmandsvirksomhederne er ofte dyb specialisering og en nøje individuel tilpasning af opgaven til kundens præcise behov.

Facilitering og udrulning af projekter kræver kommunal indsigt

Jeg har som hybrid projektleder, qua min kommunale erfaring, arbejdet dybt inde i kommuners maskinrum og samtidig faciliteret forbindelsen mellem andre indkøbte eksterne konsulenter deres know how på den ene side og den kommunale mangfoldighed af bundlinjer på den anden. Et intenst spændingsfelt, skal jeg lige sige.

Dækningsgraden er generelt forskellig

Forud for disse projekter har jeg typisk været rådgiver på indkøbet af de eksterne konsulenter/konsulenthuse. Her har jeg gennemgående haft det perspektiv at kommunen skal stille sig selv en række præcise spørgsmål mht. hvad er det man ønsker sig, når man indkøber de eksterne konsulentkræfter. Dækningsgraden er nemlig forskellig afhængigt af om du vælger et konsulenthus eller en enkeltmandsvirksomhed. 

Stil mindst 10 triangulerende spørgsmål til projektet før du vælger ekstern konsulentbistand

Valget mellem et konsulenthus eller en/flere enkeltmandsvirksomheder er ikke let for de bidrager generelt med noget forskelligt. Der findes flere vejledninger i at vælge den rigtige konsulent. Nedenstående spørgeliste har tidligere været mig en stor hjælp når jeg sammen med en kommunal indkøber har skullet afgrænse marked.

  1. Har opgaven national eller lokal bevågenhed?
  2. Hvordan er opgaven finansieret. Er den lokal-, fonds- eller pulje-finansieret?
  3. Er opgaven kompleks og mangeartet eller kan den klares med en nålestiksoperation hvor kommunikation og kompetencer kan køre i enkle højt specialiserede rør mellem konsulent og indkøber?
  4. Har man brug for kompetencer som spænder bredt eller har man brug for en specialist der kun findes få af som kan gå i dybden med et felt i en kortere eller længere periode?
  5. Har man brug for en særlig konceptualiseret metode som enten er oppe i tiden eller kan efterlade en model som kan blive et af kommunens nye værktøjer?
  6. Har man overblik over opgaven så den er let at beskrive og dermed prissætte eller forventer man at den skal tilpasses og udvikles i processen?
  7. Har man brug for kommunal erfaring hos den eksterne konsulent. Er det nok at de kan sige de rigtige ord og har en generel akademisk know how eller skal de også være elitesvømmere i det komplekse kommunale hav?
  8. Hvordan skal forbindelsen ind i kommunen foregå. Er den forankret i et samspil mellem en kommunal medarbejder og en eller flere konsulenter/konsulenthuse afhængigt af opgave kompleksiteten?
  9. Hvad er forventningerne til efterfølgende implementering. Skal kommunen selv står for de,t eller er det nødvendigt med forandringskonsulenter, der både har akademiske modelforståelse og praksisnære erfaringer?
  10. Er der nogle særlige politiske eller embedsmandsmæssige bundlinjer som driver projektet, hvor kravet til fx jura, evidensbaserede metoder m.v. har en særlig tryghedsskabende faktor?

Generelt stor forskel på at vælge om man vælger et konsulenthus eller en enkelmandsvirksomhed

Når kommunen har besvaret disse spørgsmål vil der tegne sig et billede af hvad det er man generelt har brug for. Et konsulenthus, stort, mindre, konceptualiseret eller en specialiseret enkeltmandsvirksomhed. Der findes, som nævnt nogle forskelle på om man vælger et konsulenthus med det hele eller en enkeltmandsvirksomhed med en høj specialisering inden for et eller flere felter.

Hvorfor ikke vælge begge dele?

Men hvorfor skal det være så firkantet? Hvorfor ikke indkøbe begge dele. Det er jo så afgjort også en mulighed og her skal kommunen blot vælge om den indkøber et konsulenthus med en række specialiserede underleverandører der matcher kommunens krav, eller kommunen selv entrere med at facilitere projektet på tværs af små, store, brede og dybe kompetencer.

 

Emneord: 140317, Steen Houmark, Konsulentundersøgelse, Konsulenter, OPS, Indkøb, Udbud, Offentligt privat samarbejde
De 4 Vinde på DenOffentlige.dk Steen Houmark har de sidste 30 år arbejdet på alle niveauer i Danmarks tre sektorer. Den offentlige, den private og civilsamfunds-sektoren. Det giver ham en bred pallette af erfaringer. De sidste...
Aktivitet: Artikler: 15 | Kompetenceområder: 2

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige