Kommunerne skal række den rigtige hånd frem til de mennesker, der står på arbejdsmarkedets yderste kant. Syge borgere skal have sikkerhed for, at de kan få førtidspension, hvis deres arbejdsevne ikke kan udvikles.
Sådan lyder nogle af de politiske intentioner bag et forslag om at ændre reglerne for førtidspension, som Folketinget førstebehandler fredag.
Men en række organisationer rejser bekymring over, om justeringerne reelt set vil være tilstrækkelige. Eller om der fortsat vil være eksempler på borgere med dårlig ryg, der sendes i praktik i en børnehave med skæve og tunge løft.
Eller folk med psykiske lidelser, der sendes i praktik på en larmende hønsefabrik, som Ergoterapeutforeningen beskriver det.
Læs mere om socialkrisen
Vi har skrevet om sygdomsramte og klemte borgere i systemet gennem lang tid.
Læs vores tema om socialkrisen, hvor en lang række artikler er samlet.
Ændringerne skal især skabe klarhed om to ting: for det første, at borgere i visse tilfælde godt kan få førtidspension uden først at have været igennem et ressourceforløb.
Og for det andet, at der skal være en realistisk forventning om, at borgerne kan udvikle deres arbejdsevne. Ellers skal personen ikke i ressourceforløb.
Men djævlen ligger i den grad i detaljen, fremgår det af de høringssvar, som organisationerne på området har sendt til Beskæftigelsesministeriet.
- Hjernesagen oplever de foreslåede præciseringer som en lappeløsning, skriver organisationen, der repræsenterer mennesker, der for eksempel har været ramt af en blodprop i hjernen.
Rådet for Socialt Udsatte mener ikke, at de foreslåede præciseringer styrker borgernes retssikkerhed i nævneværdig grad.
Advokatrådet vurderer, at der fortsat vil være situationer, hvor personer bliver sendt i ressourceforløb, med henvisning til at arbejdsevnen kan forbedres.
Også selv om den ikke vil kunne forbedres så meget, at borgeren realistisk set vil kunne få et indtægtsgivende arbejde. Samme bekymring har Danske Handicaporganisationer (DH).
- Lovforslaget bevæger sig i den rigtige retning, skriver organisationen.
- Det er dog samtidig DH's vurdering, at de foreslåede ændringer ikke er tilstrækkelige.
Hverken Kommunernes Landsforening eller Socialchefforeningen mener, at der vil være tale om større ændringer sammenlignet med nu.
- De vurderes at matche den praksis, som mange kommuner allerede har i dag, skriver KL.
Socialcheferne forventer, at der fortsat vil være forskelle kommunerne imellem. Foreningen advarer mod at stille borgerne i udsigt, at reglerne ændres mere, end der reelt er lagt op til.
Ankestyrelsen vurderer derimod, at praksis på visse områder vil blive ændret. Hidtil har det ikke været et krav, at der var et "beskæftigelsesmål" for udviklingen af arbejdsevnen. Men det kommer der nu, er vurderingen.
Minister forsikrer: Det bliver lettere at få førtidspension Troels Lund Poulsen er ikke enig i kritikken.
- Det bliver gjort klart, at det er en forudsætning for at iværksætte ressourceforløb, at kommunerne kan pege på indsatser, hvor der er en realistisk forventning om, at borgerne kan udvikle en arbejdsevne, siger han.
- For mange mennesker har været sendt i ressourceforløb, uden at det bringer dem noget sted og overhovedet ikke i nærheden af arbejdsmarkedet.
Ministeren kan ikke sætte et bestemt antal på, hvor mange flere der ventes at få førtidspension. Men forventningen er, at der vil komme en ny praksis, forsikrer ministeren.
Han henviser til, at Ankestyrelsen, der i sidste ende skal fortolke reglerne, i sit høringssvar vurderer, at justeringerne vil føre til en konkret ændring af styrelsens afgørelser.
Spørgsmål: Men samtidig skriver KL og Socialchefforeningen, at de ikke forventer, at det vil føre til store ændringer. Hvordan kan begge dele være rigtigt?
- Det kan det heller ikke. Det er rigtigt, det, jeg siger. Jeg stiller mig noget undrende over for det, der bliver givet udtryk for i nogle af høringssvarene, siger Troels Lund Poulsen.
Han oplyser, at flere kommuner har efterspurgt lovændringer, efter at han sidste år sendte en orienteringsskrivelse rundt, hvor han forsøgte at få kommunerne til at behandle sagerne mere ens.
Spørgsmål: Skal borgerne så forvente, at det bliver nemmere at få førtidspension nu?
- Ja. Man skal forvente, at nogle af de sager, vi har set, hvor syge mennesker bliver martret gennem ressourceforløb, som ingen mening har i forhold til at udvikle arbejdsevne - dem skal vi ikke se i fremtiden.
Både KL og Socialchefforeningen advarer mod at stille borgerne i udsigt, at reglerne lempes nævneværdigt. Det risikerer at føre til, at medarbejderne på jobcentrene kommer i skudlinjen som dem, der hindrer borgerne i at få førtidspension, lyder bekymringen.
Til det siger Troels Lund Poulsen:
- Vi kommer jo ikke til at lave om på de intentioner, der var bag reformen: at man ikke skal parkere folk på førtidspension.
/ritzau/
