Ministre til kamp mod plast i havene men: Denne unge mand er allerede igang

De nordiske miljøministre er blevet enige om at sætte fokus på plastaffald og mikroplast i havene. Men kampen mod plast i Verdenshavene er allerede igang.

En fremskrivning fra World Economic Forum peger på, at den samlede vægt af al plastikaffald overstige den totale vægt af alle verdenshavenes fisk i 2050. Derfor taler politikere verden over nu om, hvordan blandt andre FN kan koordinere en indsats mod plastaffald. Senest har de nordiske miljøministre ifølge en pressemeddelelse fra Esben Lunde Larsen besluttet at gøre noget sammen. 

Under overskriften "Mikroplast i havene kræver handling", fortæller pressemeddelelsen, at plasticposer, gamle sodavandsflasker og andet plastaffald havner i havene i store mængder, og mikroplast ender i fisk og andre havdyr.

"Det er et miljøproblem, som de nordiske landes miljøministre på et møde i denne uge har givet håndslag på at arbejde sammen om," lyder det handlingsorienteret, og ministeren selv følger op. 

- Plast i havet er et kæmpe globalt problem uden nemme løsninger, og det kræver internationalt samarbejde. Derfor går vi nu sammen med de andre nordiske lande om at sætte fokus på problemet. Blandt andet vil vi gøre en fælles indsats for at løfte dagsordenen på FN's store miljømøde i maj, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.
 
Den politiske aktivitet skal muligvis ses i forlængelse af dennne historie fra januar, hvor World Economic Forum præsenterede en rapport om den globale plastikforurening. Udover at varsle en situation, hvor der vil være et ton plastaffald for hver tre ton fisk i verdenshavene i 2025, fortæller den 36-sider lange rapport "The New Plastics Economy: Rethinking the future of plastics" også at plastikforureningen kan stoppes.
 
Ved at benytte andre materialer og udvikle nye teknologier vil det ifølge rapporten være muligt at komme de store mængder plastikaffald til livs.
 
Samtidig har en ganske ung knægt i årevis arbejdet på projektet Ocean Clean Up, som vil skabe rensemaskiner, der kan samle plastaffaldet op. Se video om det projekt herunder, og spørg dig selv, hvor mange møder politikerne når at holde, før den unge knægt og hans støtter er gået igang - deres mål er at oprensningen er igang inden 2020. Du kan se endnu flere videor på projektets YouTube kanal lige her

 

 

Emneord: Ocean Clean Up, Plastaffald, Verdenshavene, Esben Lunde Larsen, Maj2016
Den Offentlige på DenOffentlige.dk Du er DenOffentlige!...
Aktivitet: Artikler: 154

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige