Næstveds udbudsstrategi giver effektiviseringsfordele

I Næstved har man haft positive erfaringer med udarbejdelse af en kommunal udbudsstrategi. Overblikket over kommunens udbudsstrategi har gavnet det strategiske arbejde hos både kommune og private leverandører.

Næstved Kommunes planlægning og strategiske arbejde bag kommunens udbud af offentlige opgaver viser, hvordan en god og fornuftig udbudsstrategi kan være med til at øge velfærdsgevinsterne ved offentlige udbud.

Læs mere fra DI - Dansk Industri

Erhvervslivets brancefællesskab, DI, er redaktør for eget indhold på DenOffentlige.

Læs flere historier, forslag og oplæg fra DI her.

Kommunen har benyttet en udbudsstrategi med et konkret mål for, hvor meget kommunen ønsker at konkurrenceudsætte. Udbudsstrategien er kombineret med en plan for konkurrenceudsættelsen af kommunens serviceydelser. På den måde giver kommunen de private leverandører et overblik over, hvilke serviceområder der konkurrenceudsættes, og hvornår udbuddene finder sted. Det gavner det strategiske arbejde hos både kommunen og de private leverandører.

Ifølge Næstveds borgmester, Carsten Rasmussen, har brugen af en udbudsstrategi givet kommunen klare effektiviseringsfordele, uden at det er gået ud over kvaliteten af den offentlige service.

- Nogle gange bliver det lidt tilfældigt, hvad der bliver udbudt. Derfor har vi valgt at lave en strategi for at blive enige om, hvilke opgaver vi vil sende i udbud, og i hvilken takt skal de udbydes. Så er det ikke noget, der dukker op som en tyv om natten i økonomiforhandlingerne, siger Carsten Rasmussen, borgmester, Næstved Kommune.

Erhvervsorganisationen DI påpeger, at større velfærdsgevinster ved brugen af udbudsstrategier er mulige, da brug af en udbudsstrategi blandt andet giver et bedre grundlag for, at man kan tænke flere opgaver sammen på tværs af områder.

- En klar udbudsstrategi er vigtig for, at kommunerne kan få mest muligt ud af samarbejdet med private leverandører. Desværre er det et fåtal af landets kommuner, der har udarbejdet en udbudsstrategi med mål og planer for deres fremtidige konkurrenceudsættelse. Det er ærgerligt, da udarbejdelsen af udbudsstrategier giver kommunerne et bedre udgangspunkt for at effektivisere deres kommunale service, siger Mette Rose Skaksen, branchedirektør, DI.

Emneord: Næstved Kommune, Udbud, Indkøb, OPS, Offentligt privat samarbejde, Carsten Rasmussen, Mette Rose Skaksen, Dansk Industri, DI, Effektivisering, Konkurrenceudsættelse, Udbudsstrategi, Kvmail2017
Dansk Industri på DenOffentlige.dk Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med dette udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder ...
Aktivitet: Artikler: 181 | Events: 2 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige